Sidst opdateret 26.05.2025

Hvad er førstehjælpens 3 hovedpunkter?

Når man taler om de 3 hovedpunkter inden for førstehjælp, handler det om, hvordan du tilgår en ulykke. Her fortæller vi dig, hvordan du skal gøre.

T. Krag

Paramediciner hos Falck

I forbindelse med sygdom, ulykke eller tilskadekomst bliver alle involverede berørt af situationen. For dig som førstehjælper kan situationen opleves som uoverskuelig og kaotisk. Det kan være svært at vide, hvordan du yder korrekt hjælp. Tid er vigtig, når det handler om at redde liv. Derfor skal din førstehjælp organiseres og prioriteres i den rigtige rækkefølge på en hurtig og sikker måde, indtil den professionelle hjælp kommer frem. 

Førstehjælpens 3 hovedpunkter er: 

1. Skab sikkerhed

a) Overblik

  • Stop op. Få ro på dig selv 
  • Hvad er ulykkens omfang? 
  • Er der nogen risiko for dig eller andre? 

b) Sikring

  • Af dig selv 
  • Af dine omgivelser, pårørende, tilskuere osv. 
  • Af den eller de tilskadekomne 

2. Giv førstehjælp

3. Tilkald hjælp 1-1-2

Fortæl alarmtjenesten: 

  • Hvad er der sket? 
  • Hvor er det sket? 
  • Hvornår er det sket? 
  • Hvor skal hjælpen sendes hen (præcis adresse)? 
  • Hvor mange tilskadekomne er der?

Mens du venter på ambulancen: 

  • Undersøg for andre skader 
  • Fasthold overblikket 
  • Kontroller sikring: Opstår der risiko for dig, den tilskadekomne eller andre?
  • Giv psykisk førstehjælp: Pårørende og/eller tilskuere kan have brug for din beroligende førstehjælp. Se vores kursus i psykisk førstehjælp.

Med et førstehjælpskursus hos Falck bliver du klædt på til at håndtere forskellige situationer, som kan opstå. 

  • Genkend typiske tegn på f.eks. stroke og sygdomme, som kan være svære at opdage 
  • Lær, hvordan du skal forholde dig ved et væld af situationer lige fra allergisk reaktion, kvælning, drukningforstuvning, brud, ild osv. 
  • Lær, hvordan du yder effektiv hjertemassage og bruger en hjertestarter 

Vi har også kurser i førstehjælp til baby og børn. 

Læs mere

Hjertemassage og kunstigt åndedræt

Hjertemassage og kunstigt åndedræt

Her får du en kort gennemgang af basal livreddende førstehjælp for voksne - også kaldet hjerte- lunge-redning.

Sådan bruger du en hjertestarter

Sådan bruger du en hjertestarter

Du har sikkert set dem - hjertestarterne, der hænger rundt omkring med det grønne skilt med det hvide lyn på. Her på siden kan du se vores video og læse de generelle retningslinjer for, hvad du skal gøre, hvis en person falder om med hjertestop.

Se alle gode råd