Vejhjælp
Selvbetjening til Vejhjælp
Få overblik over services i dit vejhjælpsabonnement. Se, hvordan du bruger dem og f.eks. booker en aftale til hjulskifte, bilvask, bilsyn mv.
Kontakt os her
Book tid til Vejhjælp
Falck skifter dine hjul sommer og vinter uden beregning, tjekker dæktryk og slidbane - og passer godt på det ekstra sæt, indtil du skal bruge det igen.
Hvordan booker jeg hjulskifte?
Du kan nemt booke hjulskifte online. Opbevarer vi allerede dine hjul, skal du bare huske at få skiftet dine hjul samme sted som sidst.
Du skal bruge dit kundenummer for at booke hjulskifte. Du finder dit kundenummer på din regning fra Falck.
Du kan også booke på telefon 70 25 04 80 mandag til fredag kl. 8-17. Det hurtigste er dog at booke online.
Vigtigt: Beskyt dine fælge under opbevaring
Vi anbefaler, at du anskaffer dig anti-slip måtter til at lægge mellem hjulene for at undgå ridser på dine fælge under opbevaringen.
Hvis du har dæk med "stretch" og ikke vælger at benytte anti-slip måtter, frasiger Falck og Bonusværkstedet sig ansvaret for eventuelt opståede ridser under opbevaringen. (Bemærk desuden, at værkstedet forbeholder sig retten til at afvise opbevaring af dine dæk, hvis de ikke overholder retningslinjerne for eksterne dækhoteller.)
Info vedr. tunge løft på værkstedet
Vi prioriterer et sikkert arbejdsmiljø på de værksteder, vi samarbejder med. For at efterleve Arbejdstilsynets regler om tunge løft, kan du som kunde blive bedt om selv at tage dine hjul ud af bilen. Proceduren afhænger af det lokale værksteds egne retningslinjer.
Hvis du har stenslagsreparation inkluderet i din vejhjælpspakke, kan du få det udført hos en Falck Bonuspartner, Super Dæk Service eller hos Dansk Bilglas. Bestil via knapperne nedenfor.
I kan vælge at få repareret stenslaget hos enten Falck Bonuspartner, Super Dæk Service eller Dansk Bilglas:
Falck Bonuspartner - Reperation af stenslag
Få repareret stenslaget hos Bonuspartner - med afdelinger i hele landet
SDS - Reparation af stenslag
Få repareret stenslaget hos SDS - Super Dæk Service med afdelinger i hele landet.
Dansk Bilglas - Reparation af stenslag
Få repareret stenslaget i en af Dansk Bilglas’ mange afdelinger i Danmark.
Værd at vide
Denne service dækker ikke udskiftning af en hel rude. Reparation af stenslag er en nødløsning for at undgå, at ruden revner.
Dog revner ruden desværre nogle gange under reparationen. Ofte ville den være revnet alligevel under en anden form for påvirkning som fx ved kørsel over et bump. Dette kan vi ikke sikre os imod, og det er derfor jeres eget ansvar.
Hvis du har Værkstedstjek eller Minitjek inkluderet i dit Falck abonnement, har du adgang til to tjek om året.
Minitjekket indeholder:
- Kontrol og efterfyldning af sprinklervæske og motorolie
- Kontrol og justering af dæktryk
- Kontrol af dækmønster
- Kontrol og evt. skift af batteri*
- Kontrol og evt. skift af udvendige pærer*
- Kontrol og evt. skift af vinduesviskere*
- Smøring med silikone af gummilister
- Smøring af dørlåse
- Afrensning af trafikfilm fra forruden
- Afrensning af insekter fra forlygterne
*Egenbetaling for disse materialer.
OBS: Skal du skal have udskiftet vinduesviskere, pærer eller batteri, skal vi have det at vide ved bestilling af Minitjekket.
Book minitjek hos bonuspartner her
Book minitjek hos Super Dæk Service her
Du skal bruge dit kundenummer, registreringsnummer og postnummer, når du bestiller.
Værkstedstjekket omfatter en visuel kontrol af:
- Bremser
- Dæk
- Støddæmpere
- Styretøj
- Udstødning
- Undervogn
- Motorrum
- Oliespild
- Væsker
- Frontrude
- Lygter
- Motorgang
- Koblingsfunktion
Der udarbejdes en tjekliste over bilens tilstand i forhold til kontrolpunkterne. Du kan endvidere modtage et tilbud, hvis der opdages fejl på din bil under tjekket.
Eller ring 76 15 30 00
Bemærk: Værkstedstjek kan bestilles i månederne maj, juni, juli, august og i december januar og februar.
Med Falck Vejhjælp kan I uden ekstra omkostninger få vasket bilen i Q8 eller F24´s vaskehaller én gang om måneden helt uden beregning. Se her hvad I skal gøre for at anvende jeres vaske.
Når I står ved en af Q8 og F24's vaskehaller skal I aktivere bilvasken direkte fra Falck Vejhjælp-app'en. Følg guiden herunder:
Sådan starter du din bilvask direkte i Falcks Vejhjælps-App
- Åben Falck Vejhjælp appen og tryk på "Bilvask". Kør til din foretrukne Q8 eller F24 vaskehal.
- Kør hen til vaskehallens betjeningspanel og tryk “Hent vaskebon” i appen.
- Tryk "scan/indtast kode" på betjeningspanelet.
- Scan QR-koden i vaskebonen på betjeningspanelet.
- Hold telefonen stille i ca. 5 sekunder, og ca 5-10 cm under scanneren. Din vaskebon er nu scannet. Følg instrukserne på betjeningspanelet.
Problemer?
Hvis der er noget, der ikke fungerer, når I står ved vaskehallen, så kontakt OK på tlf. 89 32 22 32
Hvis du har bilsyn inkluderet i din vejhjælpspakke og din bil er blevet indkaldt til syn, kan du booke tid hos vores samarbejdspartner Applus+ Bilsyn.
Du kan nemt booke bilsyn online, i vores Falck Vejhjælps app eller ved at ringe til os på 70 13 12 12.
Vigtigt: Husk at oplyse dit Falck kundenummer i synshallen, så Applus+ Bilsyn kan se, at du skal have dit bilsyn betalt af Falck. Du kan få synet den bil, du har registreret på dit vejhjælpsabonnement. Skifter du bil, kan du også få den synet, hvis ikke du har fået synet den gamle bil i samme abonnementsår. Du skal bare have den nye bil registreret på abonnementet i stedet for den gamle.
Se alle Falck Bonusværksteder
Gratis app til Falck Vejhjælp
I appen kan du:
- Finde de vigtigste Falck telefonnumre. F.eks. hvis du får brug for vejhjælp
- Finde en oversigt over værksteder med 10% rabat
- Indløse din månedlige bilvask hos Q8 eller F24 (kræver tilkøb)
- Booke hjulskifte og opbevaring af sommer- og vinterhjul (kræver tilkøb)
- Bestille tid til Minitjek eller Værkstedstjek af din bil (kun nogle pakker)
- Få adgang til billige lejebiler
- Få overblik over de forskellige ekstra services, der følger med Falck Vejhjælp
Bemærk: Bilvask og hjulskifte er kun tilgængelige ved Køreglad eller som tilkøb.
Download til iPhone
Få overblik over de forskellige ekstra services, der følger med Falck's vejhjælpsabonnementer.
Download til Android
Få overblik over de forskellige ekstra services, der følger med Falck's vejhjælpsabonnementer.
Få rabat på brændstof
Få rabat på brændstof
Falck samarbejder med Q8 om at give dig flere fordele og gode rabatter. Med et fordelskort får du blandt andet rabat på brændstof, hver gang du tanker.
Bestil et fordelskort, og få rabat på brændstof på Q8, F24, Shell og Shell Express tankstationerne samt f.eks. bilvask og andre produkter til bilen hos Q8.
Spørgsmål & svar
Dit abonnement træder i kraft 3 dage efter din bestilling.
Ring døgnet rundt til vores vagtcentral på 70 10 20 30.
Vi anbefaler, at du har disse oplysninger klar, når du ringer:
- Dit registreringsnummer eller kundenummer.
- Hvor befinder du dig? Find eventuelt vejnavn og position på Google Maps eller lignende.
- Hvilket problem har du oplevet med bilen?
Hvis dit køretøj bryder sammen under kørsel i Danmark og skal transporteres på værksted, kan vi tilbyde dig at leje en udlejningsbil til fordelagtige priser.
Når du lejer bil gennem Falck skal du ikke betale ekstra, hvis din ægtefælle også skal bruge bilen.
Lejebiler kan hentes og afleveres på alle AVIS-kontorer i Danmark. Du skal kun betale ekstra hvis du vil aflevere bilen på en anden udlejningsstation end hvor du hentede den og samtidig krydser Storebælt eller rejser til/fra Bornholm.
Ring og bestil eller hør mere
Ring på 70 10 20 30 for at bestille lejebil. Her kan du også høre nærmere om priser for andre modeller, tillægsmuligheder, ekstraudstyr og meget mere.
Læs mere på MitFalck
Find den komplette prisliste, udlejningsvilkår, og vejledning til hvordan du bestiller en lejebil her.
Husk, du kan få fri lånebil hos Falck Bonuspartner
Når du vælger at få repareret din bil hos en af vores Bonuspartnere får du en fri lånebil i op til 7 dage, hvis værkstedet ikke kan reparere eller lovliggøre din bil inden for 4 arbejdstimer. På den måde slipper du helt for ekstraomkostninger til erstatningsbil, mens din egen bil repareres. Du får ovenikøbet 10 % rabat på værkstedsregningen.
- Du kan betale det girokort, vi sender til dig – f.eks. via din netbank.
- Du kan også tilmelde dig Betalingsservice og slippe for besværet og gebyret på girokort.
Du bliver jeg opkrævet betaling for dit Vejhjælp abonnement én gang om året.
Du kan få månedlig betaling, hvis dit Vejhjælp abonnement koste mindst 600 kr. om året. Det koster ikke noget at ændre betalingen til månedsbetaling. Bare ring til vores kundeservice på 70 10 20 31 – så ændrer vi din aftale.
Du kan se dit abonnement og alle fordelene ved at logge ind her.
Ja, hvis du er døv, hørehæmmet eller talehæmmet, kan du bestille Vejhjælp online her.
De første 6 måneder er aftalen bindende, så her kan du ikke opsige det.
Efter 5 måneder kan frit opsige abonnementet med én måneds varsel til udgangen af en måned.
Du kan opsige dit Vejhjælp abonnement ved at ringe til os på 70 10 20 31.
Vagtcentral
70 10 20 30Ring til vagtcentralen hvis du har brug for sygetransport, starthjælp, bugsering m.v.
Kundeservice
70 10 20 31Ring til kundeservice hvis du har spørgsmål til dit abonnement, din regning eller andet vedrørende dit abonnement hos Falck.