Healthcare
Som medarbejder i Falck Healthcare bliver du en del af en international virksomhed med rig mulighed for karrieremæssig og personlig udvikling, der bygger videre på din sundhedsfaglige baggrund.
Vi tilbyder vores kunder og partnere en bred vifte af sundhedsfaglig rådgivning, professionelle anbefalinger, vejledning, undersøgelser, behandlinger, udredninger og forløb, inden for vores fire fokusområder; psykologisk rådgivning, indsats mod sygefravær, fysisk behandling og sundhedsundersøgelser. Vores sundhedsfaglige personale består især af fysioterapeuter, kiropraktorer, massører, zoneterapeuter, psykologer, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, jordemødre og andre tværfaglige behandlere.
Sammen med dine kolleger hjælper du folk med at leve et sundere liv, komme sig og vende tilbage til arbejdet med øget velbefindende, ny energi og større produktivitet. Med din professionelle rådgivning og forståelse er du med til at forbedre kundens arbejdsplads, og som en del af Healthcare er det tydeligt at se effekterne af din indsats over tid, når du udfører behandlinger.
Generelt har du i Healthcare stor mulighed for at udvikle dig professionelt og udvide din rolle som behandler. Du vil få mulighed for at tilegne dig ledelsesmæssige kompetencer, når du udvikler dig og i den forbindelse arbejde med onboarding, træning m.m. for vores behandlere. Du får høj selvstændighed og stor variation i arbejdet, de steder du besøger, og i de udfordringer, som du møder på vejen. Du vil have adgang til godt udstyr og ressourcer, som er til for at give dig de bedste forudsætninger for at udføre dit arbejde. Og som medlem af et fællesskab af eksperter, vil du blive lyttet til, så du hjælper Falck med at skabe positiv forandring og sikre sundere liv.
Uanset om du er Behandler, Koordinator, Salgsrådgiver eller noget helt fjerde, er du hos Falck Healthcare med til at skabe lange, gode og sunde arbejdsliv til glæde for medarbejdere, virksomheder og samfundet.