Sundhedsbarometeret 2023: Danskernes mentale sundhed
I anledning af World Mental Health Day har vi taget temperaturen på danskernes mentale sundhed og samlet indsigterne i Sundhedsbarometeret 2023.
Sundhedsbarometeret afslører, at en tredjedel af danskerne er i risiko for at udvikle stress eller depression, og at mange ikke er fuldt opmærksomme på deres mentale sundhedstilstand. Det viser også, at 8 ud af 10 danskere anerkender vigtigheden af mental trivsel, og 87% siger, at de aktivt gør noget for at forbedre deres mentale sundhed.
Herunder finder du udvalgte nøgletal om danskernes mentale trivsel ud fra WHO’s trivselsindeks.
Hver tredje dansker kan være i risiko for at udvikle stressbelastning eller depression
Sundhedsbarometeret viser, at 8 ud af 10 danskere anerkender vigtigheden af mental trivsel, men at kun halvdelen af danskerne ofte eller hele tiden mærker efter, hvordan de har det.
For at danne et billede af danskernes mentale sundhed, er Sundhedsbarometeret derfor bygget op omkring WHO-5’s trivselsindeks, der er inddeler danskerne i tre grupper ud fra deres trivselsscore: De, der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning (0-35). De, der kan være i risiko for depression eller stressbelastning (36-50). Og de danskere, der ikke umiddelbart er i risiko for at udvikle depression eller stressbelastning (over 50).
Metoden viser, at danskerne har en samlet trivselsscore på 58,1 ud af 100, og at hver tredje dansker har en score, der indikerer, at de kan være i risiko – eller endda stor risiko – for at udvikle stressbelastning eller depression.
Særligt kvinder og singler kan være i stor risiko for mental mistrivsel
De danskere, der ifølge indekset kan være i stor risiko for mental mistrivsel kendetegnes ved i højere grad at være kvinder. Hver femte kvinde befinder sig i gruppen for stor risiko, mens det kun gælder hver tiende mand. Kigger man på alder, findes der flest i stor risiko fra aldersgrupperne 30-39 og 40-49 år.
Derudover er der procentvis flest i stor risiko blandt singlerne (21,3 %) og færrest blandt de gifte personer (11,9 %), mens hver femte dansker, der tjener mindre end 300.000 kr. i husstanden, kan være i stor risiko for stress og depression.
Samtidig viser data, at de personer der kan være i risiko for stress eller depression, bruger flere timer på de sociale medier end øvrige danskere.
Skilsmisser, børn, bryllupper og fyringer: Livsbegivenheder påvirker os mentalt
37 % af danskerne har en stor begivenhed i sigte de næste 6 måneder. Er du en af dem? Så skal du være ekstra opmærksom på din mentale trivsel. Data viser nemlig en sammenhæng mellem antallet og typen af livsbegivenheder og vores mentale sundhed. Dette gælder både positive og negative begivenheder, men der ses særligt en sammenhæng mellem trivselsgrupper og antallet af negative begivenheder.
Grafen til venstre viser andelen af personer i hver af de tre grupper, som har oplevet mindst én negativ begivenhed inden for de seneste 6 måneder. Der er altså flest i gruppen med stor risiko, der har oplevet en negativ begivenhed.
Når risikoen for stress og depression er størst, gør vi mindst for at tage vare på vores mentale sundhed
9 ud af 10 danskere gør noget for at arbejde med deres mentale sundhed, for eksempel ved at motionere, pleje relationer til venner og familie eller holde styr på privatøkonomien.
Men også dette har en sammenhæng med de tre trivselsgrupper. De personer, der kan være i risiko for depression og stressbelastning gør mindre for at tage vare på deres mental sundhed, end danskere, der ikke umiddelbart er i risiko for depression eller stress. I gennemsnit har personer i gruppen med stor risiko angivet 2,93 ting, som de gør for at tage vare på mental sundhed, mens personer, der umiddelbart ikke er i risiko, har angivet 4,09 ting.
Danskere i risiko for stress eller depression har sværest ved at tage imod psykologhjælp
Det er vigtigt at forebygge, at mental mistrivsel udvikler sig til stress eller depression. Én metode til dette er psykologsamtaler. Desværre viser data, at knap hver femte dansker har svært ved at tage imod psykologhjælp, selvom de måtte være i en situation, der krævede det.
Også her er der en sammenhæng til de tre trivselsgrupper. 21 % af dem, der kan være i stor risiko for at udvikle stress eller depression svarer, at de ville have svært ved at tage imod psykologhjælp, mens det samme gælder for 16 % af dem, der ikke umiddelbart er i risiko.
Heldigvis ser det dog ud til, at danskerne alligevel lykkes med at komme afsted. Hver syvende dansker svarer i analysen, at de har været til psykolog inden for de seneste 6 måneder. Det gælder for hhv. 11 % af danske mænd og 17 % af danske kvinder.