Sidst opdateret 26.05.2025

Sådan bruger du en hjertestarter, og hvor skal jeres hjertestarter hænge?

Du har sikkert set dem - hjertestarterne, der hænger rundt omkring med det grønne skilt med det hvide lyn på. Her på siden kan du se vores video og læse de generelle retningslinjer for, hvad du skal gøre, hvis en person falder om med hjertestop.

T. Krag

Paramediciner hos Falck

Sådan gør du:

I videoen kan du se, hvordan du bruger en hjertestarter. Det er også vigtigt at vide, hvad du skal gøre, inden du tager hjertestarteren i brug. Det kan du læse her:

  • Knæl ved personen.
  • Kald højt på personen. Rusk behersket for at sikre dig at vedkommende er bevidstløs.
  • Skab frie luftveje. Se, lyt og føl i max 10 sekunder om personen trækker vejret normalt. Læg mærke til, om brystkassen bevæger sig.
  • Er der normal vejrtrækning, så læg personen i stabilt sideleje
  • Er der IKKE normal vejrtrækning? Så få nogen til at ringe 1-1-2 og til at hente en hjertestarter
  • Start hjertemassage, 30 tryk og 2 indblæsninger

Når hjertestarteren er kommet til ulykkesstedet:

  • Åben hjertestarteren og tryk på den grønne "START" knap
  • Følg maskinens anvisninger
    • påsæt elektroderne efter den illustrerede anvisning
    • klæb dem godt fast
    • hold afstand og lad maskinen analysere den bevidstløse
    • du skal sikre dig at ingen rører den bevidstløse
    • hvis stød anbefales råb da: ”Alle væk, der stødes.”
    • tryk på knappen, så hjertestarteren kan give stød
  • Fortsæt med hjertemassage, 30 tryk – 2 indblæsninger, indtil maskinen igen snakker
  • Maskinen analyserer igen
    • hvis den anbefaler stød, startes processen forfra
    • hvis stød ikke anbefales, fortsæt da hjertelungeredning
  • Efter to minutter analyserer maskinen igen

Fortsæt sådan indtil ambulancen ankommer og professionel hjælp tager over. Den vigtigste huskeregel med en hjertestarter er at følge anvisningerne, så kan det ikke gå galt.

 

Overvej om du har taget hensyn til nedenstående punkter, inden du hænger din hjertestarter op:

  • Hjertestarteren skal hænge et centralt sted, hvor den er til gavn for både medarbejdere og folk i lokalområdet.
  • Hvis du har valgt at den skal hænge udenfor, så sørg for at den er opbevaret i et opvarmet hjertestarterskab, som sikrer hjertestarterens funktionalitet.
  • Hvis du har valgt at placere hjertestarteren indenfor på virksomheden, så vælg et sted, hvor mange mennesker kommer forbi hver dag, som f.eks. i receptionen eller kantinen.
  • Hvis du arbejder i en større virksomhed, så bør du overveje at investere i op til flere hjertestartere.
  • Husk også at registrere din hjertestarter, så alarmcentralen og folk der bruger hjertestarter appen kan se hvor den nærmeste hjertestarter er.

Lær at bruge en hjertestarter

Læs mere

Symptomer og førstehjælp ved hjertestop

Symptomer og førstehjælp ved hjertestop

Det er vigtigt at lære de symptomer at kende, der ofte kommer før et hjertestop. Når du kender dem, kan du måske forhindre, at en person får hjertestop. Hvis personen allerede er faldet om med hjertestop, skal du gå i gang med førstehjælp med det samme, dét, der kaldes hjerte-lunge-redning.

Bevidstløs

Bevidstløs

En bevidstløs person kan ikke vækkes med tiltal eller råb. En sådan person kræver øjeblikkelig førstehjælp.

Genoplivning af børn

Genoplivning af børn

Se, hvordan du undersøger, om et barn er bevidstløs og hvordan du herefter bedst håndterer et bevidstløst barn.

Se alle gode råd