Unormal vejrtrækning
Læs hvordan du konstaterer, om en bevidstløs person har en unormal vejrtrækning og hvordan du bedst hjælper personen.
Sidst opdateret 30.10.2026

T. Krag
Paramediciner hos Falck
Hjertestop er en akut og livstruende tilstand, hvor hjertet pludselig holder op med at pumpe blod effektivt rundt i kroppen. Det betyder, at hjernen og kroppens øvrige organer ikke længere får den nødvendige ilt og blodforsyning. Uden hurtig behandling kan hjertestop føre til varige hjerneskader og død.
I Danmark rammes omkring 5.000 mennesker hvert år af hjertestop uden for hospitalet. Det svarer til cirka 14 personer om dagen. Hurtig førstehjælp er afgørende, da hvert minut uden genoplivning mindsker chancen for at overleve.
Hjertestop kan ramme alle, også mennesker, der ikke tidligere har haft symptomer på hjertesygdom.
De mest almindelige tegn på hjertestop er, at personen pludselig falder om, bliver bevidstløs og ikke trækker vejret normalt. Personen reagerer ikke, når du taler til eller forsøger at vække vedkommende.
Vær særligt opmærksom på følgende tegn:
Bevidstløshed: Personen reagerer ikke på tiltale eller berøring.
Unormal vejrtrækning: Personen trækker ikke vejret eller har langsom, uregelmæssig eller gispende vejrtrækning.
Pludseligt kollaps: Personen falder pludselig om og mister bevidstheden.
Kramper: Kortvarige krampelignende bevægelser kan forekomme i begyndelsen af et hjertestop.
Det er vigtigt at vide, at gispende eller støjende vejrtrækning ikke er normal vejrtrækning. Hvis en person er bevidstløs skal du straks ringe 1-1-2, sætte din mobil på højttaler og undersøge om personen trækker vejret normalt,
I nogle tilfælde viser kroppen advarselstegn inden et hjertestop. Det kan eksempelvis være brystsmerter, åndenød eller hjertebanken. Symptomerne kan være tegn på en underliggende hjertesygdom eller blodprop i hjertet.". Du vil opleve, at personen:
Sørg for, at få personen ned at sidde og slappe af og hold øje med, om smerterne går over. Hvis de går over, skal du sørge for:
Hvis smerterne ikke går over mens du venter på hjælp og personen begynder at blive angst og få koldsved, er det sandsynligvis en blodprop.
Se hvordan du gør i beskrivelsen og videoen herunder.
Sådan giver du førstehjælp til en bevidstløs person
1. Er personen bevidstløs?
Tal og rusk behersket i personen.
2. Tilkald hjælp: Ring 1-1-2 hurtigst muligt, og altid inden du begynder hjertemassage og kunstigt åndedræt.
3. Er der frie luftveje?
Skab frie luftveje
Se, lyt og føl i max 10 sekunder
Er der normal vejrtrækning, skal personen lægges i stabilt sideleje
3. Er der IKKE normal vejrtrækning?
4. Giv hjertemassage og kunstigt åndedræt
Giv skiftevis hjertemassage med 30 tryk og 2 indblæsninger
Fasthold en konstant trykdybde på 5 - 6 cm og en frekvens på 100-120 tryk pr. minut.
Fortsæt til der kommer tegn på bedring hos personen: når personen åbner øjnene og trækker vejret normalt eller til professionel hjælp overtager.
5. Hvis der er normal vejrtrækning, skal du lægge personen i stabilt sideleje
Et hjertestop opstår ofte pludseligt, og personen mister typisk bevidstheden hurtigt. Derfor kan personen, der rammes af hjertestop, som regel ikke selv beskrive, hvordan det føles.
I nogle tilfælde kan kroppen dog vise advarselstegn inden hjertestoppet indtræffer. Det kan eksempelvis være:
Symptomerne kan være tegn på en blodprop i hjertet eller en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse, som kan føre til hjertestop.
Oplever du pludselige eller vedvarende brystsmerter, åndenød eller andre alvorlige symptomer, skal du ringe 1-1-2. Vent ikke på, at symptomerne går over.
Hjertestop opstår, når hjertet pludselig ikke længere kan pumpe blod effektivt rundt i kroppen. Det skyldes ofte en forstyrrelse i hjertets elektriske system, som styrer hjertets rytme og sammentrækninger.
En af de hyppigste årsager er en blodprop i hjertet, hvor blodforsyningen til hjertemusklen bliver afbrudt. Det kan udløse en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse, hvor hjertet ikke længere kan pumpe blod rundt.
Andre årsager til hjertestop kan være:
Hjertestop kan både ramme personer med kendte hjertesygdomme og personer, der tidligere har været raske.
Hvis en person får hjertestop, er hurtig hjælp afgørende. Det er vigtigt, at du følger proceduren ovenfor og påbegynder hjerte-lunge-redning ved hjertestop. Når du ringer 112, bliver der sendt en melding ud til de såkaldte hjerteløbere (personer, der har tilmeldt sig i hjerteløber-appen. Det er altså ikke dig, som den først ankomne, der skal sørge for at hente en hjertestarter.
Men en hjertestarter kan øge personens chance for at overleve, og der findes hjertestartere mange steder i Danmark, blandt andet ved arbejdspladser, indkøbscentre, idrætsanlæg og offentlige bygninger. I TrygFondens Hjertestarter-Netværk er der registreret mere end 26.000 hjertestartere på landsplan.
Du kan finde den nærmeste hjertestarter på hjertestarter.dk eller i appen TrygFonden Hjertestarter. Her kan du se et kort over registrerede hjertestartere og deres placering. Vær dog opmærksom på, at ikke alle hjertestartere er tilgængelige døgnet rundt. Nogle er placeret i bygninger, der kun er åbne i bestemte tidsrum. Det kan derfor være en god idé at undersøge, hvor den nærmeste hjertestarter er placeret i forhold til dit hjem og din arbejdsplads.
En hjertestarter er udviklet, så alle kan bruge den – også uden sundhedsfaglig erfaring. Når du tænder hjertestarteren, guider en tydelig stemme dig trin for trin gennem hele forløbet. Hjertestarteren analyserer selv personens hjerterytme og fortæller dig, om der er behov for et elektrisk stød. Du kan derfor trygt følge instruktionerne, også selvom du aldrig har prøvet at bruge en hjertestarter før.
Du kan også gøre en forskel ved at melde dig som Hjerteløber. Som frivillig hjerteløber får du besked via en app, hvis der sker et hjertestop i nærheden af dig. Du kan blive sendt ud for at hente en hjertestarter eller yde hjertelungeredning, inden ambulancen når frem. På den måde kan du være med til at give et menneske livreddende hjælp, når hvert sekund tæller. Læs mere, og tilmeld dig på hjerteloeber.dk.
Hurtig førstehjælp er afgørende for at overleve et hjertestop. Jo hurtigere personen får hjertelungeredning og behandling med en hjertestarter, desto større er chancen for at overleve uden varige skader.
Hvis du er vidne til et hjertestop, skal du følge disse trin:
Undersøg personen: Tal højt til personen, og rusk forsigtigt i skuldrene.
Ring 1-1-2
Hvis personen ikke reagerer, skal du straks ringe 1-1-2. Sæt telefonen på højtaler, og følg alarmcentralens instruktioner.
Undersøg vejrtrækningen
Skab frie luftveje ved forsigtigt at bøje hovedet bagover og løfte hagen. Se, lyt og føl efter normal vejrtrækning i højst 10 sekunder. Gispende, langsom eller unormal vejrtrækning er ikke normal vejrtrækning.
Hvis personen ikke trækker vejret normalt, skal du straks begynde hjertelungeredning. Giv 30 brystkompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger, hvis du er trænet i det. Giv ellers uafbrudt hjertemassage.
100–120 tryk pr. minut, 5–6 cm dybt.
Brug en hjertestarter
Få om muligt en anden til at hente en hjertestarter. Tænd den, og følg instruktionerne. Afbryd kun hjertelungeredningen, når det er nødvendigt.
Fortsæt, indtil professionel hjælp overtager, personen tydeligt viser tegn på liv og trækker vejret normalt, eller du får besked på at stoppe.
Hjertemassage og brug af hjertestarter kan være afgørende for at holde personen i live, indtil ambulancen når frem. Alle kan hjælpe ved hjertestop, også selvom man ikke har taget et førstehjælpskursus. Alarmcentralen kan guide dig gennem genoplivningen.
Det er meget normalt at være usikker på, hvad man skal gøre i situationer, hvor der er behov for førstehjælp. Vil du gerne være bedst muligt forberedt? Falck tilbyder kurser i førstehjælp, hvor vores erfarne paramedicinere klæder dig på til at reagere hurtigt.
Sørg for at have en førstehjælpskasse både i hjemmet, i bilen og på din arbejdsplads. Du kan altid undersøge, om der findes en førstehjælpskasse på steder, hvor du opholder dig meget.
Undersøg gerne, om indholdet er inden for holdbarhedsdatoen. Det er ikke almen viden, men Førstehjælpsudstyr kan blive for gammelt. Mange produkter har en udløbsdato, hvor deres effektivitet eller sterilitetsgaranti udløber. Bandager og desinfektionsmidler kan miste deres virkning, når udløbsdatoen er overskredet.
Det kan kompromittere sikkerheden og effektiviteten under en førstehjælpssituation. Falcks førstehjælpskasse er på abonnement med fri genopfyldning. Så kan du altid holde indholdet sikkert og klar til brug.
Ofte stillede spørgsmål:
Et hjertestop opstår ofte pludseligt, og personen mister typisk bevidstheden inden for få sekunder. Derfor kan man som regel ikke selv nå at registrere, at man får hjertestop. I nogle tilfælde kan der dog være advarselstegn inden hjertestoppet, eksempelvis trykken for brystet, åndenød, svimmelhed eller hjertebanken. Symptomerne kan være tegn på en underliggende hjertesygdom eller blodprop i hjertet.
Ja, hjertestop kan opstå helt pludseligt uden forudgående symptomer. Det kan også ramme personer, der ikke tidligere har haft kendte hjerteproblemer. I andre tilfælde kan hjertestop være en følge af en blodprop i hjertet eller en alvorlig hjerterytmeforstyrrelse, hvor kroppen kan have vist advarselstegn først.
Hjertestop og en blodprop i hjertet er to forskellige tilstande, men de kan hænge sammen. En blodprop i hjertet opstår, når blodforsyningen til en del af hjertemusklen bliver blokeret. Hjertestop opstår derimod, når hjertet pludselig holder op med at pumpe blod effektivt rundt i kroppen. En blodprop i hjertet kan udløse hjertestop, men man kan godt have en blodprop uden at få hjertestop.
Når hjertet stopper med at pumpe blod rundt, får hjernen ikke længere den nødvendige ilt og blodforsyning. Hjerneskader kan begynde at opstå allerede efter få minutter uden blodcirkulation. Derfor er det afgørende at starte hjertelungeredning hurtigst muligt og anvende en hjertestarter, hvis der er en til rådighed. Hurtig førstehjælp kan øge chancen for overlevelse og mindske risikoen for varige hjerneskader.
Chancen for at overleve et hjertestop afhænger blandt andet af, hvor hurtigt personen får hjælp, og om der bliver startet hjertelungeredning og brugt en hjertestarter. Ved hjertestop uden for hospitalet overlever omkring 1 ud af 6 personer i Danmark. Hurtig førstehjælp fra vidner og tidlig brug af hjertestarter kan forbedre overlevelseschancen betydeligt.
Ja, selv unge og tilsyneladende raske mennesker kan få hjertestop. Det kan eksempelvis skyldes medfødte hjertesygdomme, arvelige hjerterytmeforstyrrelser eller andre tilstande, som ikke nødvendigvis har givet symptomer tidligere. Hjertestop kan derfor ramme mennesker i alle aldre, også personer uden kendte hjerteproblemer.
Unormal vejrtrækning
Læs hvordan du konstaterer, om en bevidstløs person har en unormal vejrtrækning og hvordan du bedst hjælper personen.
Førstehjælp ved drukning
Falcks ekspert guider dig i førstehjælp ved drukning. Se, hvordan du håndterer en drukneulykke.
Hjertemassage og kunstigt åndedræt
Her får du en kort gennemgang af basal livreddende førstehjælp for voksne - også kaldet hjerte- lunge-redning.
Vagtcentral
70 10 20 30Ring til vagtcentralen hvis du har brug for sygetransport, starthjælp, bugsering m.v.
Kundeservice
70 10 20 31Ring til kundeservice hvis du har spørgsmål til dit abonnement, din regning eller andet vedrørende dit abonnement hos Falck.