
Hvad er førstehjælpens 3 hovedpunkter?
Når man taler om de 3 hovedpunkter inden for førstehjælp, handler det om, hvordan du tilgår en ulykke. Her fortæller vi dig, hvordan du skal gøre.
Sidst opdateret 25.05.2026
Hvad står ABC for inden for førstehjælp? Og hvad skal du helt konkret gøre for at vurdere en persons tilstand? Læs vores guide her.

T. Krag
Paramediciner hos Falck

ABC-princippet anvendes til at vurdere og prioritere førstehjælp til en tilskadekommen person, men det kan også bruges i situationer med flere tilskadekomne. Ved at følge ABC-metoden sikrer man, at den livsnødvendige ilttilførsel opretholdes, og at vigtige skader ikke overses. Metoden bliver brugt internationalt i både sundhedsvæsener og ambulancetjenester.
Det er tre afgørende elementer for at sikre den tilskadekomnes overlevelse, indtil den professionelle hjælp ankommer.
Nu ved du, hvad hvert bogstav i ABC-førstehjælp står for.
Men hvad går metoden helt konkret ud på?
Her kommer en forklaring:
I førstehjælp refererer "A, B, C" til de tre vigtigste trin, som du skal vurdere og håndtere, når en person er blevet syg eller er kommet til skade:
ABC-metoden inden for førstehjælp er en forholdsvis nem og sikker huskeregel, så du kan reagere på eventuelle livstruende ændringer i en persons livsvigtige systemer, nemlig centralnervesystemet, åndedrætssystemet og kredsløbssystemet.
Hvis et af disse tre systemer bliver hæmmet eller standser, gælder det om at handle hurtigt. Sekunderne tæller, og hurtig hjælp kan udgøre forskellen mellem liv og død, især hvis den livsvigtige ilttransport kommer i fare.
Hvis en person ikke trækker vejret normalt, kan der være tale om hjertestop. Og så skal du yde livreddende førstehjælp med hjerte-lunge-redning.
Jo, det kan det. Men er du i tvivl, så trækker personen ikke vejret normalt.
I forbindelse med førstehjælp gælder dette princip:
Det værste, du kan gøre, er ingenting.
Men hvordan skal man helt konkret undersøge A, B, og C?
Lad os gå lidt mere i dybden:
Har den tilskadekomne frie luftveje?
Vurder luftvejene hos den tilskadekomne. Der kan f.eks. være fremmedlegemer i luftvejene, blod og/eller hævelser, og det kan påvirke personens evne til at tale og trække vejret.
Hvis en tilskadekommen person har blod eller andre sekreter i halsen, vil du kunne høre gurglende lyde. Bed personen om at hoste.
Er personen bevidstløs, kan der være en snorkende lyd, evt. fordi musklerne i svælget er afslappede, så tungen falder tilbage og blokerer luftrøret.
Er personen vågen, så fjern eller afhjælp blokeringen hurtigst muligt.
Det gør du ved at:
Fjern sekret som f.eks. blod slim eller opkast. Er personen i stand til at tale, er der frie luftveje, og du kan gå videre til B i ABC-førstehjælp.
Er personen bevidstløs, skal du påbegynde basal genoplivning med hjerte-unge-redning.
Se: Hæver brystkassen sig?
Lyt: Hører du normal vejrtrækning, når du har øret tæt på personens mund eller næse?
Føl: Mærk efter personens udånding mod kinden
Se, lyt, føl må maksimalt tage 10 sekunder.
Normal vejrtrækning for voksne er lige korte pauser mellem hver vejrtrækning. Er der kun små og store gisp eller andre lyde, er vejrtrækningen ikke normal. Påbegynd genoplivning i denne situation, altså HLR (HLR = Hjerte/lunge-redning).
Er du i tvivl, om en bevidstløs person har normal vejrtrækning, skal du reagere, som om der ikke er vejrtrækning og give HLR, livreddende førstehjælp.
På midten af brystet trykker du 5-6 cm ned 30 gange, og herefter giver du 2 indblæsninger af luft i personens luftveje. Sådan fortsætter du, indtil hjælpen ankommer.
C er det sidste og laveste prioriterede af de tre punkter i ABC-reglen. Dog skal du altid standse en synlig blødning.
Kontroller kredsløbet:
Hvis der ikke er synlig blødning, skal du kontrollere kredsløbet og personens tilstand ved at mærke på huden og holde i hånden.
Dine samlede observationer fortæller dig om personens tilstand. Giv den nødvendige førstehjælp og vurder, om du skal tilkalde hjælp eller om personen selv kan søge læge.
Trin A (luftvejene) og hjerte-lunge-redning (HLR) har altid førsteprioritet. Det betyder, at du ikke kan nå trin C, hvis den tilskadekomne har en unormal vejrtrækning. For så er personens sikkerhed i overhængende fare.
MABC-førstehjælp betegner det samme som ABC-reglen. I MABC har man dog indsat et M foran ABC for at tydeliggøre vigtigheden af at standse massive blødninger.
Det skal du gøre først. Men derefter er A det vigtigste, så kommer B og herefter C.
Har du tilkaldt hjælp f.eks. ved at ringe 1-1-2?
Mens du venter på ambulancen eller redningspersonalet, skal du løbende vurdere personens tilstand ud fra ABC-metoden. Det gælder ved alle sygdomme eller tilskadekomster.
Helt overordnet er ABC-metoden sat ind i en ramme, som vi kalder førstehjælpens 3 hovedpunkter. Det handler om at skabe sikkerhed, give førstehjælp og tilkalde hjælp.
Førstehjælp kan føles overvældende, men hurtig handling har stor betydning for alle involverede. Med et førstehjælpskursus hos Falck bliver du klædt på til at håndtere forskellige situationer, som kan opstå.
Vi har også kurser i førstehjælp til baby og børn.
Og apropos mindreårige:
Kan dit barn førstehjælp? Lær dit barn at hjælpe med vores ABC-førstehjælps-guide
Børnenes hjælpe-ABC er nem at huske, så du let kan gøre dit barn i stand til at hjælpe, hvis nogen kommer til skade. Print denne A4-side ud og tal med dit barn om, hvordan man hjælper.
Hent siden her, print den ud og hæng den op på dit køleskab.


Hvad er førstehjælpens 3 hovedpunkter?
Når man taler om de 3 hovedpunkter inden for førstehjælp, handler det om, hvordan du tilgår en ulykke. Her fortæller vi dig, hvordan du skal gøre.
Hjertemassage og kunstigt åndedræt til børn
Se med, når vores ekspert forklarer og viser, hvordan man yder hjertemassage og kunstigt åndedræt til børn.
Vagtcentral
70 10 20 30Ring til vagtcentralen hvis du har brug for sygetransport, starthjælp, bugsering m.v.
Kundeservice
70 10 20 31Ring til kundeservice hvis du har spørgsmål til dit abonnement, din regning eller andet vedrørende dit abonnement hos Falck.