Sidst opdateret 26.05.2024

Forstuvning og hævelser i led

Ved du, hvordan du behandler en forstuvning? Lær om RICE-princippet og se vores video.

T. Krag

Paramediciner hos Falck

Hvad er en forstuvning? 

Ved en forstuvning bliver leddet strukket for derefter at vende tilbage til sit normale leje. Skaden kan f.eks. opstå, når man dyrker sport eller ved faldulykker. Påvirkningen af leddet giver en væskeudtrækning i leddet, som giver hævelse og smerte. ​

Symptomer ved forstuvning:

  • Hævelse
  • Smerter
  • Misfarvning
  • Nedsat bevægelighed

Sådan gør du ved en forstuvning:

  • Hold det forstuvede område i ro.
  • Hæv det skadede sted, hvis muligt
  • Anlæg en støttende forbinding
  • Afkøl området med f.eks. frosne ærter, isterninger eller specielle is-poser; husk dog altid at have et stykke stof mellem is og hud. Afkøl i ca. 20 minutter en gang i timen med isposer, frosne ærter eller lignende.
  • Er du i tvivl om det er et brud eller en forstuvning, bør du søge læge, skadestue eller sundhedscenter.

Hvad er RICE-princippet ved forstuvning?

Førstehjælp ved forstuvninger er ro, is, kompression (compression) og elevation - også kaldet RICE-princippet. Få forklaringen på, hvad det betyder i denne video.

Sådan lægger du en forbinding på en forstuvning

En forstuvning sker pludseligt, og derfor er det altid en god ide at have en førstehjælpskasse liggende til disse situationer. I videoen i bunden af siden kan du se, præcis hvordan du bruger isposen og forbindingen i Falcks førstehjælpskasse.

Læs mere

Knoglebrud

Knoglebrud

Ved du hvad du skal gøre hvis du får knoglebrud? Læs her om forskellen mellem åbent og lukket brud og hvordan du skal reagere

Små fremmedlegemer

Små fremmedlegemer

Ved du hvad du skal gøre hvis du får et insekt i øjet eller i øret? Læs her hvordan du skal bære dig ad

Brud på rygsøjlen

Brud på rygsøjlen

Ved du hvordan du skal håndtere en person med brud på rygsøjlen? Læs hvad du skal gøre og bliv i stand til at hjælpe hvis ulykken er ude

Se alle gode råd