Fokus på din trivsel og mental sundhed
Sidst opdateret d. 04.06.2025
Kvalitetssikret af: I. Tetzlaff, psykolog hos Falck.
Når du styrker din mentale sundhed, styrker du også din trivsel, så du bedre kan udfolde dine evner, håndtere hverdagens udfordringer, og indgå i fællesskaber med andre mennesker.
Sådan styrker du din mentale sundhed
Du kan styrke din mentale sundhed via balance, gode relationer samt meningsfulde og konstruktive fortællinger om dig selv. Herunder får du en række konkrete teknikker, der kan være en hjælp i dagligdagen.
Teknikker, der giver fysisk energi:
- Lav åndedrætsøvelser: Tag dybe indåndinger, helt ud i tæerne på denne måde:
- 4 sek. indånding
- 2 sek. hold vejret
- 7 sek. ånd ud
- Gør det i 5 minutter. Sæt en alarm, så din hjerne ikke fokuserer på, hvor lang tid der er gået. Det optimale er, at du gør det tre gange dagligt - fx morgen, middag og aften. Men en enkelt gang hver dag gør også en forskel.
- Stå op, mens du arbejder: Hvis du har stillesiddende arbejde, så kom op at stå. Helst 20 minutter hver time. Hvis du har hæve-sænke bord, er det nemt. Hvis ikke, så prøv fx at vænne dig til, at du står op, når du taler i telefon.
- Spar på kunstigt lys før sengetid: Lyset fra smartphone, tablet og andre elektroniske enheder udsender blåt lys, der aktiverer din hjerne. Også selvom dine enheder er på aften-/natfunktion. Sluk derfor for alle skærme en halv time før, du lægger dig til at sove.
Teknikker, der giver mental energi:
- Arbejd efter 25-5 metoden: Arbejd uden afbrydelser i 25 minutter (indstil tidtagning), og hold derefter 5 minutters pause. Efter 4 runder holder du en længere pause (15-30 minutter). Denne teknik hedder "The Pomodoro Technicque", og er inspireret af det italienske tomatur (svarer til det danske æggeur).
- Skriv taknemmelighedsdagbog: Notér hver dag tre gode/sjove ting, der er sket for dig i løbet af dagen. Brug maks. 5 min på det – fx før sengetid. Noter det i en lille bog, og ikke på din telefon, så du undgår det blå lys.
- Brug tid sammen med andre: Social kontakt giver energi. Brug tid på at være sammen med mennesker, der gør dig godt.
Har du brug for psykologhjælp?
Med en privat sundhedssikring fra Falck er du dækket, hvis du får behov for at tale med en psykolog. En barsk hændelse eller en svær periode i livet kan påvirke meget og give behov for at tale med en professionel.
Når du har et abonnement hos os, har du mulighed for samtaler med en autoriseret psykolog uden henvisning fra lægen. Afhængig af din situation tilbyder vi også parterapi eller akut krisepsykologisk hjælp. Man kan få psykologhjælp, når man er fyldt 10 år.
SundtSind: Digitale psykologforløb til unge
Til dig, der er fyldt 18 år, tilbyder vi Falck SundtSind. Det er digitale psykologforløb for unge, hvor du får samtaler med en fast psykolog, guidede øvelser og hurtig adgang til støtte via vores app.
SundtSind består af forløbene Slip bekymringerne og Styr på presset. De hjælper dig begge med at få det bedre, men tager fat i forskellige udfordringer.