Sidst opdateret 24.02.2021

Drop rygning

Rygning er den livsstilsfaktor, der har størst negativ indflydelse på danskernes sundhed. Forskning har vist, at rygning har skadelige effekter, som både påvirker risikoen for udvikling af sygdomme samt forværring af allerede tilstedeværende sygdomme. Rygning er en af de vigtigste medvirkende årsager til hjerte-kar-sygdomme, kræft og alvorlige lunge- og luftvejssygdomme.

T. Morley Rostrup

Sundhedsfaglig- og Arbejdsmiljøkonsulent hos Falck Healthcare

En pakke cigaretter til rygning.

Rygning kan relateres til 13.600 dødsfald om året, hvilket svarer til næsten hvert fjerde dødsfald i Danmark. Rygeren, der dagligt ryger 15 cigaretter eller derover, lever i gennemsnit 10-11 år kortere end personer der aldrig har røget, hvoraf de sidste år leves med forringet livskvalitet. Det har den effekt, at de sidste 10–13 år af en rygers liv ofte er præget af sygdom og generel svækkelse i daglige gøremål. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en invaliderende lungelidelse forårsaget af rygning, som påvirker dagligdagen for omkring 400.000 danskere. Dagligt er der omkring 10 danskere, der dør af sygdommen.

Tendensen viser, at flere og flere danskere er holdt op med at ryge. Rygestop har en forebyggende effekt på udvikling af livsstilssygdomme, som i sidste ende kan give en forbedret livskvalitet for tidligere rygere. Rygning er fortsat i fokus, sammenlignet med andre usunde vaner, da rygning uden sammenligning har de største negative konsekvenser for den enkeltes sundhed men ligeledes også for omgivelserne.

Ifølge den seneste undersøgelse fra Den Nationale Sundhedsprofil (2021) er 18,4 % af den danske voksne befolkning rygere, det svarer til ca. 880.000 personer. 13,9 % ryger dagligt, og 4,5 % oplyser, at de ryger ind imellem. 6 % af danskerne ryger 15 cigaretter eller mere dagligt. I alt angiver 73,7 % af de daglige rygere, at de ønsker et rygestop.

På trods af rygningens helbredsskadelige konsekvenser er det aldrig for sent at stoppe med at ryge, da det vil have en positiv virkning allerede den første dag. Ud over at man på sigt vil opnå flere leveår, samt flere leveår uden en forringet livskvalitet, reducerer man væsentligt risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme, kræftsygdomme mv.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er fordelene ved et rygestop mange;

  • Efter 1 døgn er risikoen for blodpropper mindsket og lungerne begynder at kunne rense sig selv.
  • Efter 3 døgn forbedres vejrtrækningen og iltoptagelsen.
  • Fra 3-12 måneder forbedres frugtbarheden, søvnen forbedres og hosten aftager.
  • Fra 1-2 år er risikoen for at få en blodprop halveret.
  • Fra 10-15 år er risikoen for at få en blodprop nu det samme hos en ikke-ryger, og risikoen for kræft i luftvejene er næsten også den samme som ikke-rygere.

Sundhedsstyrelsen fraråder alt rygning!

Kilder:
www.Sundhedsstyrelsen.dk
Danskernes Sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

Gå på opdagelse i vores sundhedsunivers

Drik mindre alkohol
Et glas hvidvin i solen.

Drik mindre alkohol

Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald, der enten har haft alkohol som primær eller medvirkende årsag. Intet alkoholindtag er risikofrit for helbredet.

Styrk dit immunforsvar med vores fire råd
En tallerken fyldt med fiberrig kost, med æg, spinat og andre grøntsager.

Styrk dit immunforsvar med vores fire råd

Et svækket immunforsvar er ekstra presset og kæmper bravt for at holde kroppen fri for sygdom. Heldigvis kan du selv styrke dit immunforsvar. Læs hvordan her på siden.

De 7 kostråd
En tallerken fyldt med fiberrig kost, med æg, spinat og andre grøntsager.

De 7 kostråd

Du har måske hørt om de 7 kostråd. De kan hjælpe med at man får spist sundt og varieret. Her kan du se og høre vores ekspert fortælle om de 7 kostråd.

Se mere