Symptomer på stress
Tidens store tendenssygdom er stress. Flere og flere rammes af stress og det skyldes flere forhold. Der er generelt en øget kompleksitet på arbejdsmarkedet, og mange har ikke længere et almindelig 8-16-job og er via den moderne teknologi koblet på hele tiden. Samtidig lever vi i de mange muligheders land og vil gerne have et superaktivt og krævende familie- og fritidsliv, men vi har bare ikke kapacitet til det hele. Det er blevet sværere at stå af og bare holde en pause uden at skulle alt muligt. Det udfordrer vores balance i livet, og det er virkelig vigtigt at kunne lukke af og skabe et rum, hvor du kan bearbejde alle de indtryk, livet giver. Der skal være til tid at drøvtygge.
Undgå stress
Det kan være svært at sætte og kende egne begrænsninger. Det er en udfordring at få sagt fra og få sorteret lidt i opgaverne. At tro på, at du stadig er okay, selv om du siger fra. Det gælder både privat og arbejdsmæssigt. En del mennesker føler både skyld og skam over ikke at slå til. Stress er noget vi alle hører om, men det er svært at erkende, at det kan ske for en selv.
Mange glemmer at bede om hjælp, når de er ved at drukne. De overhører de begyndende stress-symptomer og håber på at kunne klare sig igennem de aktuelle udfordringer. Det er vigtigt at tage hånd om sig selv og mærke, hvad du har behov for. Række ud og bede om hjælp fra andre. Mange glemmer kontakten til sig selv og til at give sig selv plads og opmærksomhed. Som kvinde har du måske ydet omsorg langt ud over rimelighedens og dine egne grænser, og som mand kan det handle om, at du har gabt over alt for mange og for store arbejdsopgaver. Begge dele hænger sammen med at præstere over evne.
Læs også, hvordan du kan forebygge stress her.
Symptomer på stress
De fleste forsøger at håndtere begyndende stress-symptomer og giver sig selv nogle grunde til, at de skal udstå presset og udsætte frister for, hvornår de skal søge hjælp. Mange forsøger i det hele taget at kompensere for ubehaget. Derfor kan det også blive meget voldsomt, når stressen tager over.
- Nogle bryder pludselig sammen og græder
- Nogle bliver irritable og indesluttede
- Andre kan ikke komme ud af sengen om morgenen
- Nogle oplever hukommelsesvanskeligheder og fokuseringsvanskeligheder og har svært ved at følge med, når der bliver sagt noget.
Stress er en belastningsreaktion og kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Flere mærker også fysiske stress-symptomer som:
- Trykken for brystet
- Åndenød
- Hovedpine
- Uro
- Voldsom hjertebanken
Det er sværere at lære nyt og at huske, når du har stress, men det er alle kompetencer der vender tilbage. Stress opleves dog som en utryg situation at komme i, og mange bliver også bange for, at de er alvorligt syge.
Ofte er det blot en enkel dråbe der får bægeret til at flyde over og årsagen til, at du søger hjælp mod stress. Årsagerne kan være mange forskellige. Det er tit et sammentræf af forskellige hændelser, hvor flere faktorer bliver flettet ind i hinanden. Generelt er evnen til at se andre muligheder og at stoppe op ikke til stede, og der er derfor blevet trukket store veksler på ressourcerne.
Du kan se flere stress-symptomer her
Hjælp til stress
Når du har stress-symptomer, bliver der vendt op og ned på mange ting, og du kan få meget svært ved at genkende dig selv. Og netop derfor er det ekstra vigtigt at vide, hvordan du kan få hjælp, hvis du bliver ramt af stress. Proceduren for stressramte er ret enkel.
- Når du har fået stress skal du ringe til rådgivningscenteret, hvor I får en snak om din stress.
- Du får en henvisning til en psykolog og i løbet af få dage har du mulighed for at få din første konsultation.
- Hvis du har brug for mere akut rådgivning, vil du altid have mulighed for at tale med en psykolog med det samme. Det kan du via psykologenhedens hotline. Der er derfor altid mulighed for at give de mest kriseramte rådgivning til håndtering af angst og stress her og nu.
I første konsultation vil psykologen sammen med dig undersøge, hvad der har udløst stress-reaktionen. Det er sjældent en enlig svale, der giver stress, men som regel belastninger over tid. Ofte har der været forskellige symptomer på stress længe, inden du går ned med stress.
En sygemelding på grund af stress kan være nødvendig for at få skabt rum til at komme sig og få kræfterne tilbage. Og det kan tage lang tid - for når batterierne er brugt helt op, kan det vare længe, før de er genopladet, og før kræfterne vender tilbage. Med kræfterne følger det psykiske overskud, de kognitive funktioner, kreativitet og humør.
Heling efter stress kan tage lang tid. Til tider længere tid, end du tror. Ofte er der for stor utålmodighed til at give sig selv tid nok. Men på samme måde som du typisk har haft symptomer meget længe, inden du knækker, kan det også tage lang tid til at komme tilbage igen.
Et stressforløb varer sjældent under tre måneder, og i nogle tilfælde kan det vare i op til et år. Det afhænger naturligvis af, hvor hårdt ramt du er af stress, og om stressreaktionen ripper op i andre livstemaer eller traumer, som mange af os jo bærer rundt på.
Behandling af stress
Stressbehandlingen fokuserer på at skabe balance – at få sovet, spist og drukket, holde pauser, fokusere på åndedræt og gå sig nogle ture. Derefter skal den psykiske balance genetableres. Du skal forstå stressreaktionen, forstå sammenhængen mellem de fysiske symptomer og den oplevede følelse af ikke at slå til og ikke kunne levere. Det handler om at finde sin kerne, give sig selv lov til at sige fra og udforske muligheder. Hvis endnu flere kunne mærke og opdage grænsen mellem at have travlt og at være på vej ind i stress, vil det måske kunne spare en del sygemeldinger.
Læs mere om, hvordan du kan behandle din stress her.
4 symptomer på stress på arbejdet
Der er nogle klassiske tegn på, at tingene er ved at skride for dig og du er udsat for at blive ramt af stress på arbejdet. Problemet opstår, når disse tegn bliver et mønster:
- Du arbejder mere
- Du tager arbejde med hjem
- Du spiser din frokost foran computer
- Du ændrer adfærd og skærer din ”mig-tid” væk.
Når du opdager symptomer på stress hos dig selv, skal du tage en snak med din chef eller en tæt ven. Vær åben om din situation og dine symptomer på stress - og husk, at de fleste gerne vil hjælpe, hvis du beder om det.
En god tommelfingerregel:
Tænk over om det er dig der styrer opgaven eller om opgaven styrer dig. Hvis du har travlt, vil du opleve, at du er rimelig tilfreds med din indsats, men er du stresset, vil du altid føle, at du er bagefter eller ikke slår til.
Hjælp andre med symptomer på stress
Opdager du symptomer på stress hos en ven eller kollega, er det en stor hjælp at spørge direkte til det, du ser. Alene det at sætte ord på stress kan være et skub i den rigtige retning.
