Symptomer på stress
Kvalitetssikret af: J. Vindbjerg Nissen, Chefpsykolog hos Falck.
Det vurderes, at der hver dag er 35.000 sygemeldinger i Danmark, alene på grund af stress. Stress er en tilstand, og når stressen ikke kan stoppes, rammer den både privat og professionelt. Der er i dag en øget kompleksitet på arbejdsmarkedet, og mange har ikke længere et almindelig 8-16-job og er via den moderne teknologi koblet på hele tiden. Samtidig lever vi i de mange muligheders land og vil gerne have et superaktivt og krævende familie- og fritidsliv, men vi har bare ikke kapacitet til det hele i længden. Det høje tempo gør det sværere at stå af og bare holde en pause uden at skulle alt muligt, men det er af afgørende betydning at få restitueret med mellemrum.
Undgå stress
Stress er noget vi alle hører om, men det kan være svært at erkende, hvis man selv bliver ramt. Blandt andet fordi stress gerne kommer snigende. I sådan en situation bliver det tiltagende svært at mærke efter ens egne begrænsninger, og få prioriteret klart i dagligdagen. At tro på, at du stadig er okay, selvom du siger fra. Det gælder både privat og arbejdsmæssigt.
Mange glemmer at bede om hjælp i sådan en situation. Man overhører de begyndende stress-symptomer og håber på at kunne klare sig igennem de aktuelle udfordringer - dette med øget skyld og skam over ikke at slå til. Det er vigtigt at tage hånd om sig selv og mærke, hvad du har behov for. Række ud og bede om hjælp fra andre. Og lytte efter, når andre udtrykker deres bekymring for en. Du har måske ydet omsorg langt ud over rimelighedens og dine egne grænser, eller måske har du gabt over alt for mange og for store arbejdsopgaver. Eller begge dele. Uanset hvad, så hænger det sammen med at præstere over evne.
Læs også, hvordan du kan forebygge stress her.
Symptomer på stress
De fleste forsøger at håndtere begyndende stress-symptomer og giver sig selv nogle grunde til, at de skal udstå presset og udsætte frister for, hvornår de skal søge hjælp. Mange forsøger i det hele taget at kompensere for ubehaget. Derfor kan det også blive meget voldsomt, når stressniveauet bliver for højt og ikke kan stoppes.
- Nogle bryder pludselig sammen og græder
- Nogle bliver irritable og indesluttede
- Andre kan ikke komme ud af sengen om morgenen og sover dårligt
- Nogle oplever hukommelsesvanskeligheder og fokuseringsvanskeligheder og har svært ved at følge med, når der bliver sagt noget.
Stress kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Flere mærker også fysiske stress-symptomer som:
- Trykken for brystet
- Åndenød
- Hovedpine
- Uro
- Voldsom hjertebanken
Det er sværere at lære nyt og at huske, når du har stress, men det er alle evner der vender tilbage. Stress opleves dog som en utryg situation at komme i, og mange bliver også bange for, at de er alvorligt syge.
Ofte er det blot en enkel dråbe, der får bægeret til at flyde over og årsagen til, at du søger hjælp mod stress. Årsagerne kan være hvad som helst. Det er tit et sammentræf af forskellige hændelser, hvor flere faktorer bliver flettet ind i hinanden. Generelt er evnen til at se andre muligheder og at stoppe op ikke til stede.
Du kan se flere stress-symptomer her
Hjælp til stress
Når du har stress-symptomer, bliver der vendt op og ned på mange ting, og du kan få meget svært ved at genkende dig selv. Og netop derfor er det ekstra vigtigt at vide, hvordan du kan få hjælp, hvis du bliver ramt af stress. Proceduren for stressramte er ret enkel.
- Når du har fået stress, skal du ringe til rådgivningscenteret.
- Du får en henvisning til en psykolog og har i løbet af få dage mulighed for at få den første konsultation.
- Hvis du har brug for mere akut rådgivning, vil du altid have mulighed for at tale med en psykolog med det samme. Det kan du via psykologenhedens hotline. Der er derfor altid mulighed for at give de mest kriseramte rådgivning til håndtering af angst og stress her og nu.
I første konsultation vil psykologen sammen med dig undersøge, hvad der har udløst stress-reaktionen over tid, og hvad dine behov er.
Er du så tilpas ramt, at der skal en sygemelding til, så er det altid noget, der skal fordi lægens bord. En sygemelding kan være nødvendig for at få skabt rum til at komme sig og få kræfterne tilbage. Anbefalingen er, at man relativt hurtigt påbegynder en stille tilbagevenden med klare rammer og aftaler. For så at trappe op i tid og opgaver, så man på den måde får genopbygget troen på egne færdigheder. Sådan en proces kan med fordel ske i dialog mellem dig, din arbejdsplads, psykologen og lægen.
At komme sig helt efter stress tager den tid, det tager. Og det tager gerne længere tid, end du tror. At være tilbage på fuldtid er ikke nødvendigvis det samme som at være tilbage på fuldt tryk. På samme måde som du typisk har haft symptomer meget længe, inden du går ned med stress, kan det også tage lang tid at genfinde et højt funktionsniveau og en god balance. At vænne sig til en ny hverdag med nye prioriteter og strategier kræver både tid, tålmodighed og klare rammer, men det er indsatsen værd.
Behandling af stress
Stressbehandlingen fokuserer på at skabe balance – at få sovet, spist og drukket, holde pauser, fokusere på åndedræt og gå sig nogle ture. Derefter skal den psykiske balance genetableres. Du skal forstå stressreaktionen, forstå sammenhængen mellem de fysiske symptomer og den oplevede følelse af ikke at slå til og ikke kunne levere. Det handler om at få defineret sine værdier, øve sig i at prioritere give sig selv lov til at sige fra og udforske muligheder.
Læs mere om, hvordan du kan behandle din stress her.
4 symptomer på stress på arbejdet
Der er nogle klassiske tegn på, at tingene er ved at skride for dig, og stress på arbejdet fylder meget. Problemet opstår typisk, når disse tegn bliver et mønster:
- Du arbejder mere tidsmæssigt
- Du tager arbejde med hjem
- Du spiser din frokost foran computeren og holder i det hele taget ikke pauser
- Du ændrer adfærd og skærer din ”mig-tid” væk.
Når du opdager symptomer på stress hos dig selv, skal du tale med din chef eller en tæt ven. Vær åben om din situation og dine symptomer på stress - og husk, at de fleste gerne vil hjælpe, hvis du gør dem opmærksom på din situation.
En god tommelfingerregel:
Tænk over, om det er dig der styrer opgaven, eller om opgaven styrer dig. Hvis du har travlt, vil du opleve, at du er rimelig tilfreds med din indsats, men er du stresset, vil du altid føle, at du er bagefter eller ikke slår til.
Hjælp andre med symptomer på stress
Opdager du symptomer på stress hos en ven eller kollega, er det en stor hjælp at spørge direkte til det, du ser. Alene det at sætte ord på stress kan være et skub i den rigtige retning.
