Bliv sundere et skridt ad gangen

Talemåden ”mange bække små, gør en stor å” er god at have i baghovedet, hvis du gerne vil leve sundere. Det kræver nemlig ikke altid en stor livsstilsændring at tabe sig, komme i bedre form eller vil øge sit generelle velvære. I mange tilfælde lykkes det med små justeringer af vaner og rutiner i hverdagen. Her er vores tip til, hvordan du kan blive sundere lidt efter lidt.

En midaldrende mand står med armene over kors, klar til en sundere hverdag og iklædt fuldt cykeludstyr.

Skridt for skridt er nemmere at administrere

Det er svært for de fleste at ændre adfærd fra den ene dag til den anden. Men små ændringer som at spise flere grøntsager hver dag eller at gå flere skridt, kan danne grundlag for en sundere adfærd - og et sundere liv.

Det handler om at komme ind i en rutine i dit eget tempo. Hvis du ændrer hele din kostplan på én gang, vil risikoen for at du ikke kan holde den ved lige være større, end hvis du laver små ændringer i dine spisevaner over tid, som fx at spise mindre, få færre kulhydrater eller at få flere grøntsager.

Det er det samme med træning. Går du ”all in” med hård træning fra den ene dag til den anden, vil du hurtigt blive øm og udmattet. Det kan virke demotiverende. Begynd derfor i det små og glæd dig over de små sejre, når du kan løbe, cykle, svømme eller danse lidt længere lidt længere tid hver gang, før du får sved på panden.

Tag ansvaret

Store ændringer i kost eller aktivitetsniveau kan være fysisk og psykisk udmattende. Prøver du stædigt at holde fast, kan det stresse dig og du får måske dårlig samvittighed. Det er ikke særligt motiverende. Prøv hellere med små justeringer - både op og ned i ambitionsniveau. Med bevidste, løbende justeringer tager du ansvar for dig selv og din sundhed.

De små ændringer kan også øge dine chancer for succes, fordi det er nemmere at indarbejde dem i hverdagen, træningen eller kosten. På den måde kan du bygge videre på dine resultater og lidt efter lidt nå dine mål.

Byg langsomt men sikkert op

Dét at gå mere, tage cyklen, spise flere grønsager eller at skifte slik ud med nødder, synes måske ikke af så meget sammenlignet med at pumpe løs i træningscentret. Her er det, at du skal huske talemåden ”mange bække små, gør en stor å”. Hvis du laver en total omlægning af din hverdag i kosten og/eller træning, risikerer du at brænde ud og vende tilbage til de gamle vaner.

Spiser du lidt sundere, drikker mere vand og bevæger dig lidt mere, får du typisk energi til at gøre endnu mere. Du vil opdage, at det bliver nemmere og mere overskueligt at gøre de sunde ting, du gerne vil - og at holde fast i dem.

Er du i tvivl om du er sund og rask? Med Falcks sundhedssikring får du adgang til et årligt helbredstjek der giver dig en status på dit helbred baseret på forskellige typer af test.

Gå på opdagelse i vores sundhedsunivers

Derfor bør vi alle gå 10.000 skridt om dagen
En kvinde står udenfor i træningstøj og starter sit ur, før hun går sine 10.000 skridt.

Derfor bør vi alle gå 10.000 skridt om dagen

Når du bruger en aktivitetstracker, der blandt andet kan tælle skridt, er 10.000 skridt om dagen højst sandsynligt det daglige mål, der er sat som standard. Selvfølgelig kan du tilpasse målet ved at skrue op eller ned for antal skridt. Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor anbefalingen lyder på 10.000 skridt?

Er du fysisk sund?
En mand i løbetøj strækker ud inden sin løbetur – klar til at tage skridtet mod en sundere livsstil.

Er du fysisk sund?

Hvordan sørger man for at holde sin krop sund? Her er nogle indsatsområder, du med fordel kan tage fat på, hvis du gerne vil leve sundt.

Hvad er sundhed - og hvornår er man sund?
En sund ældre mand står glad udenfor og er ved at tage en kano ned.

Hvad er sundhed - og hvornår er man sund?

Hvordan ved man, om man er sund? Handler det om det fysiske eller psykiske, om kost eller motion eller om alle disse ting? Her kan du blive lidt klogere på begrebet sundhed og få gode råd og tips til, hvordan du selv kan blive (endnu) sundere.

Se mere