Førstehjælpsskole Indskolingen
Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-19 år. Hvis et barn pludselig falder bevidstløs om i skolegården eller gymnastiksalen, ved dine elever så, hvordan de skal handle for at redde deres vens liv?
Med Falck Kurset: Førstehjælpsskole Indskolingen lærer vi dine elever at forebygge og standse ulykker og give hurtig og korrekt førstehjælp, indtil ambulancen er fremme. Kurset er tilpasset små børn i Indskolingen, og en stor del af undervisningen foregår via leg.
Lær dine elever at give førstehjælp
På kurset lærer alle dine elever bl.a. at:
- Kende til kroppens livsvigtige organer og kredsløb
- Give basal førstehjælp ud fra førstehjælpens 3 hovedpunkter ved ulykker
- Lægge en bevidstløs person i stabilt sideleje
- Håndtere mindre ulykker optimalt
- Tilkalde hjælp, hvis de er vidne til en ulykke
- Forebygge hverdagens små uheld og skrammer i skolegården
Virkelighedstro øvelser
På kurset kan eleverne afprøve deres færdigheder i praktiske øvelser, der minder om de situationer, de kan komme
ud for i deres hverdag. De realistiske lege og situationsspil gør det lettere for eleverne at huske rækkefølgen på førstehjælpsøvelserne og hjælper dem til at handle korrekt, hvis uheldet er ude en dag.
Praktisk information
Kurset er målrettet elever i Indskolingen, og der kan deltage op til 28 elever (én skoleklasse) per kursus. Udover eleverne skal mindst to lærere deltage, og den ene lærer skal være til stede under hele kursusforløbet. Falck anbefaler, at kurset afholdes på elevernes skole for at gøre øvelserne så realistiske som muligt. Alternativt kan kurset holdes på en af Falcks lokationer. Kurset varer 3 timer.