Førstehjælp, hjertestarter og brandslukning
Hvis en af dine medarbejdere falder om med et hjertestop, eller en brand bryder ud i din virksomhed, ved du og dine kollegaer så, hvordan I skal handle for at standse ulykken i tide?
Med Falck Kurset: Førstehjælp, hjertestarter og brandslukning lærer vi jer at give hurtig og korrekt førstehjælp og begrænse brande i de første kritiske minutter, indtil hjælpen er fremme.
Lær at redde liv og slukke ild
På kurset lærer du og dine kollegaer bl.a. at:
- Genoplive en bevidstløs person uden normal vejrtrækning med Hjerte-Lunge-Redning
- Give livreddende førstehjælp ud fra førstehjælpens 3 hovedpunkter ved ulykker
- Håndtere akutte, livstruende sygdomme og personskader optimalt
- Bruge en hjertestarter til at redde liv
- Slukke forskellige typer af brande og evakuere medarbejderne fra bygningen
- Forebygge brand og ulykker i hverdagen ved at skabe en sikker adfærd i virksomheden
Virkelighedstro øvelser
På kurset kan du og dine kollegaer prøve teorien af i realistiske øvelser, der minder om de situationer, I kan komme ud for i jeres hverdag. I får bl.a. mulighed for selv at slukke brande med forskellige brandslukningsmidler og at udføre en simuleret genoplivning med en hjertestarter, så I føler jer trygge ved at bruge udstyret i en akut situation.
Praktisk information
Kurset er relevant for både virksomhedens ledere, sikkerhedspersonale og medarbejdere. Falck anbefaler, at kurset afholdes i jeres virksomhed på et område med god plads til inden- og udendørsøvelser. Alternativt kan kurset holdes på en af Falcks lokationer. Bemærk: En halv times spisepause skal tillægges kursustiden. Kurset varer 8 timer.