Sidst opdateret 23.02.2026

3 tips til at komme i form på gåturen

En af de nemmeste måder at komme i form på er at gå. At gå er godt både for dit fysiske og mentale helbred, og risikoen for skader er lavere and ved andre fysiske aktiviteter. Bare du er bevidst om, hvordan du går. Dårlig teknik kan give kramper eller slid, og det er derfor vigtigt at finde den rigtige teknik. Her kan du læse tre tip til teknikken.

En kvinde står udenfor i træningstøj og starter sit ur, før hun går sine 10.000 skridt.

1. Din kropsholdning

Vil du bruge gang som motion, er kropsholdningen vigtig. De fleste af os har gået, så længe vi kan huske og har derfor udviklet vores egen teknik. Hastighed, kropsvægt, højde og statur kan variere, og hvis man vænner sig til en uhensigtsmæssig måde at gå på, kan det give skader. Derfor er din kropsholdning vigtig:

Din rygsøjle skal være lige; dine ører skal være lige over dine skuldre; dine skuldre skal være lige over dine hofter.
Lad dine arme svinge frem og tilbage langs kroppen fra dine skuldre, ikke på tværs af kroppen.
Dine fødder skal lande med hælen først, før du skubber fra med tæerne på hvert skridt. Du må ikke lande med for meget kraft - så har du lagt for meget vægt på dine fødder.

2. Turens længde

Start med et realistisk mål og øg længden af turene over tid. Nogle mobiltelefoner har en indbygget skridttæller og ellers findes der gratis apps, du kan downloade. De tæller automatisk, hvor mange skridt, du tager hver dag. Det kan give dig en god idé om, hvor langt du kan gå, og motivere dig til at gå længere.

I første omgang kan du finde en afstand, der ligger lidt over dit daglige gennemsnit, for derefter at øge længden uge for uge med et par hundrede meter. Når du et punkt, hvor du kæmper meget, skal du
vurdere, om du er klar til at øge afstanden, eller om du skal holde dig til samme længde i nogle uger endnu.

3. Dine omgivelser

Omgivelserne har meget at sige for motivationen, når man går. Nogen trives med at gå samme rute igen og igen, mens andre hurtigt kommer til at kede sig. Find ud af, hvad der virker bedst for dig. Har du nogle favoritture, kan du eventuelt veksle mellem dem - eller gå helt nye ruter i ny og næ. Kig på et kort hjemmefra og planlæg en tur, der har din ønskede længde. Måske kan du få lagt noget skøn natur eller en seværdighed ind på ruten?

Det kan være meget motiverende at gå med andre - en ven eller kollega - du kan snakke med undervejs, eller som kommer med deres forslag til nye ture. Måske er jeres mål at nå et udsigtspunkt eller en café. Det giver noget at sigte efter, når I går.

God tur!

Gå på opdagelse i vores sundhedsunivers

Sådan kommer du godt i gang med træning

Sådan kommer du godt i gang med træning

Det kan være både hårdt og grænseoverskridende at skulle i gang med motion, hvis ikke du er vant til det. At skulle trække i træningstøjet eller møde op til et hold i et træningscenter. Men du må ikke lade dig afskrække. Det bliver hurtigt en vane og du vil snart føle dig tryg og glad for træningen. Læs vores råd til at komme godt i gang her.

Find motivationen og bliv ved med at træne

Find motivationen og bliv ved med at træne

Kan det være svært at holde gejsten og blive ved med at træne, når hverdagen sætter ind, vejret er dårligt eller du bare ikke orker? Det kender vi vist alle sammen. Så handler det om at finde ud af, hvad der motiverer dig. Her har vi samlet nogle simple motivationsstrategier, du kan kombinere eller bruge hver for sig.

Bliv set på løbeturen
En tallerken fyldt med sund mad, der indeholder masser af fibre.

Bliv set på løbeturen

Når mange skal ud og løbe, er det oftest tidligt om morgenen, inden man skal på arbejde eller sent om aftenen, når man kommer hjem fra arbejde, hvor det er mørkt. Det anbefales, at du bruger reflekser, når du færdes udenfor i mørke for at sikre, at bilister og andre trafikanter bliver opmærksom på dig.

Se mere