Stress-symptomer
Sidst opdateret d. 30.01.2024
Kvalitetssikret af: I. Tetzlaff, psykolog hos Falck.
Stress er en tilstand, og når stressen ikke kan stoppes, rammer den både privat og professionelt.
Fysiske stress-symptomer
Stress kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Flere mærker fysiske stress-symptomer som:
- Trykken for brystet
- Åndenød
- Hovedpine
- Uro
- Voldsom hjertebanken
De fleste forsøger at håndtere begyndende stress-symptomer og giver sig selv nogle grunde til, at de skal udstå presset og udsætte frister for, hvornår de skal søge hjælp. Mange forsøger i det hele taget at kompensere for ubehaget. Derfor kan det også blive meget voldsomt, når stressniveauet bliver for højt og ikke kan stoppes.
- Nogle bryder pludselig sammen og græder
- Nogle bliver irritable og indesluttede
- Andre kan ikke komme ud af sengen om morgenen og sover dårligt
- Nogle oplever hukommelsesvanskeligheder og fokuseringsvanskeligheder og har svært ved at følge med, når der bliver sagt noget.
Stress kan for mange opleves som en meget utryg situation at komme i og det er meget typisk at opleve tvivl om man enten er alvorligt syg eller om man nogensinde kommer tilbage igen. Med den rette hjælp og støtte sker dette for langt de fleste.
4 tegn på stress på arbejdet
Der er nogle klassiske tegn på, at tingene er ved at skride for dig, og stress på arbejdet fylder meget. Problemet opstår typisk, når disse tegn bliver et mønster:
- Du arbejder mere tidsmæssigt
- Du tager arbejde med hjem
- Du spiser din frokost foran computeren og holder i det hele taget ikke pauser
- Du ændrer adfærd og skærer din ”mig-tid” væk.
Når du opdager tegn på stress hos dig selv, anbefales det at du aktiverer dit netværk omkring dig, samt din leder. Vær åben om din situation og dine symptomer - og husk, at de fleste gerne vil hjælpe, hvis du gør dem opmærksom på din situation.
En god tommelfingerregel:
Tænk over, om det er dig der styrer opgaven, eller om opgaven styrer dig. Hvis du har travlt, vil du opleve, at du er rimelig tilfreds med din indsats, men er du stresset, vil du altid føle, at du er bagefter eller ikke slår til.
Hjælp til stress
Er du så hårdt ramt af stress at du ikke kan overskue at arbejde, skal du forbi din egen læge, der kan vurdere om det giver mening at blive sygemeldt. En sygemelding kan være nødvendig for at få skabt rum til at komme sig og få kræfterne tilbage. Anbefalingen er, at man relativt hurtigt påbegynder en stille tilbagevenden med klare rammer og aftaler. For så at trappe op i tid og opgaver, så man på den måde får genopbygget troen på egne færdigheder. Sådan en proces kan med fordel ske i dialog mellem dig, din arbejdsplads, psykologen og lægen.
At komme ovenpå efter stress er ofte en proces der tager tid. For de fleste, er det længere tid, end man tror. At være tilbage på fuldtid er ikke nødvendigvis det samme som at være tilbage på fuldt tryk. På samme måde som du typisk har haft symptomer meget længe, inden du går ned med stress, kan det også tage lang tid at genfinde et højt funktionsniveau og en god balance. At vænne sig til en ny hverdag med nye prioriteter og strategier kræver både tid, tålmodighed og klare rammer, men det er indsatsen værd.
Behandling af stress
Stressbehandling skal tage udgangspunkt i dit behov og din situation, men det handler som udgangspunkt om at søge at skabe en balance mellem dine oplevede krav, samt ressourcer. Dette kan gøres på mange måder, men det starter ofte med at søge mod en forståelse af hvad der har udløst stressreaktionen, forstå sammenhængen mellem dine symptomer og trivsel, samt hvad der skal ændres og udvikles på for du igen kan genfinde balancen i dit liv og derigennem den gode trivsel.
Hvorfor får man stress?
Der er i dag en øget kompleksitet på arbejdsmarkedet, og mange har ikke længere et almindelig 8-16-job og er via den moderne teknologi koblet på hele tiden. Samtidig lever vi i de mange muligheders land og vil gerne have et superaktivt og krævende familie- og fritidsliv, men vi har bare ikke kapacitet til det hele i længden. Det høje tempo gør det sværere at stå af og bare holde en pause uden at skulle alt muligt, men det er af afgørende betydning at få restitueret med mellemrum.
Det er sjældent blot en ting der gør at du får stress, men et sammenfald og en blanding af flere faktorer der er flettet ind i hinanden på det professionelle, personlige og private plan. Når man bliver ramt af stress mister man tit evnen til at stoppe op og se andre muligheder og måder at håndtere sin situation på.
Sådan kan du mindske risikoen for stress
Stress er noget vi alle hører om, men det kan være svært at erkende, hvis man selv bliver ramt. Blandt andet fordi stress gerne kommer snigende. I sådan en situation bliver det tiltagende svært at mærke efter ens egne begrænsninger, og få prioriteret klart i dagligdagen. At tro på, at du stadig er okay, selvom du siger fra. Det gælder både privat og arbejdsmæssigt.
Mange glemmer at bede om hjælp i sådan en situation. Man overhører de begyndende stress-symptomer og håber på at kunne klare sig igennem de aktuelle udfordringer - dette med øget skyld og skam over ikke at slå til. Det er vigtigt at tage hånd om sig selv og mærke, hvad du har behov for. Række ud og bede om hjælp fra andre. Og lytte efter, når andre udtrykker deres bekymring for en. Du har måske ydet omsorg langt ud over rimelighedens og dine egne grænser, eller måske har du gabt over alt for mange og for store arbejdsopgaver. Eller begge dele. Uanset hvad, så hænger det sammen med at præstere over evne.
