Dit barn udvikler sig i sit eget tempo

Små fremskridt tæller også

Når du har en lille baby, er der hele tiden noget nyt at holde øje med. I begyndelsen fylder søvn, mad og de mange nye rutiner måske mest. Efterhånden begynder mange også at blive optaget af barnets motorik.

Kan min baby holde hovedet? Hvordan går det med mavetiden? Og hvornår begynder barnet egentlig at trille?

Det er helt naturligt at være nysgerrig på udviklingen – og også at sammenligne lidt med andre børn. Men børn udvikler sig forskelligt, og der kan være stor variation i, hvornår de lærer nye bevægelser.

"Prøv ikke at hænge dig for meget i, præcis hvornår dit barn kan det ene eller det andet. Det vigtigste er, at du oplever, at barnet udvikler sig og bliver mere nysgerrigt på at bruge kroppen," fortæller Simon Lykke Thybo, fysioterapeut hos Falck. 

Se på udviklingen frem for kalenderen

Motorisk udvikling sker lidt efter lidt. Dit barn bliver gradvist bedre til at styre hovedet, bruge kroppen og koordinere sine bevægelser. Senere kommer nye færdigheder som at trille, sidde, komme omkring, rejse sig og gå.

Tempoet kan variere meget, og udviklingen går heller ikke jævnt fremad. Der er ofte perioder, hvor der ikke sker så meget, som afløses af et spring, hvor barnet pludselig kan flere ting på én gang. Nogle børn bruger lang tid på at øve og forfine en bevægelse, mens andre pludselig ser ud til at have knækket koden fra den ene dag til den anden.

Derfor er det mere relevant at lægge mærke til den løbende udvikling end at holde øje med en bestemt dato i kalenderen.

"Fremskridtene behøver ikke være store. Bare der er udvikling, og du kan se en gradvis udvikling i dit barns motorik. Måske kan dit barn holde hovedet lidt længere, åbne hænderne mere eller bruge kroppen på en ny måde. De små forandringer er også en vigtig del af udviklingen," siger Simon Thybo. 

Giv plads til at bruge kroppen

Du kan støtte dit barns motoriske udvikling ved at give gode muligheder for at bevæge sig frit. Lad for eksempel baby ligge på maven, når barnet er vågent, og du er tæt på. Her trænes blandt andet nakke, ryg og skuldre. Hold altid øje med dit barn, mens det ligger på maven, og læg det om på ryggen, hvis det falder i søvn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at dit barn altid sover på ryggen, da det er den sikreste sovestilling. Mavetid hører til i de vågne timer, og her er anbefalingen, at barnet ligger på maven så meget som muligt. Det styrker nakke, ryg og skuldre og aflaster baghovedet, som ellers kan blive fladt eller skævt, hvis barnet altid ligger og kigger den samme vej.

Tid på gulvet giver også barnet mulighed for selv at eksperimentere med kroppen og opdage nye bevægelser. Det behøver ikke være træning med et bestemt mål. Leg, nærvær og nysgerrighed er en stor del af barnets motoriske læring.

Sørg også for, at barnet bliver stimuleret fra begge sider. Pusl, leg og tal med dit barn fra både højre og venstre side, og bær det skiftevis på den ene og anden arm. Vær samtidig opmærksom på, at barnets hoved ikke altid vender til samme side, når det sover.

Og hvis mavetid ikke ligefrem er dagens højdepunkt hjemme hos jer, er I langt fra de eneste. Prøv jer frem med korte stunder ad gangen, og find en måde, der fungerer for jer.

Når du bliver i tvivl

Selvom børn udvikler sig i forskelligt tempo, er det naturligt at blive usikker på, om ens barn udvikler sig, som det skal. Måske synes du, at udviklingen står stille. Måske virker barnet mindre interesseret i at bevæge sig, eller måske er der bare noget, du undrer dig over.

Du kan også lægge mærke til, om dit barn bruger begge sider af kroppen nogenlunde lige meget. Måske drejer barnet næsten altid hovedet til samme side og har svært ved at dreje det den anden vej. Eller bruger konsekvent den ene arm mere end den anden. Det kan også være, at du undrer dig over, at dit barn har besvær med at løfte og holde hovedet selv.

I de situationer behøver du ikke stå alene og selv vurdere, om der er grund til bekymring. Tal med din sundhedsplejerske eller læge, som kan hjælpe med at vurdere dit barns udvikling. Har du Falck Sundhedshjælp Børn, kan du også få faglig sparring om dit barns trivsel og udvikling.

Nogle gange er et godt svar alt, der skal til for at give lidt mere ro.

Fysioterapeutens gode råd til barnets motoriske udvikling

Du behøver ikke sætte særlige træningsprogrammer i gang for at støtte dit barns motorik. Korte lege med bevægelse i løbet af dagen kan gøre meget. Her er fysioterapeutens råd til at skabe gode rammer for udviklingen.

1. Vælg et tidspunkt, hvor dit barn er oplagt

Det er nemmere og sjovere at bruge kroppen, når dit barn er vågent, mæt og nogenlunde veltilpas. Prøv jer frem og find de tidspunkter på dagen, hvor barnet har mest overskud.

2. Gør bevægelse til en del af legen

Motorik behøver ikke føles som træning. Læg dig på gulvet sammen med dit barn, skab øjenkontakt, tal, syng eller brug et stykke legetøj til at vække nysgerrigheden. Så bliver bevægelsen en naturlig del af jeres samvær.

3. Giv plads til fri bevægelse

Tid på et fast underlag giver barnet mulighed for at mærke og bruge sin krop. Her kan barnet bevæge arme og ben, øve sig i at løfte hovedet og efterhånden opdage nye måder at bevæge sig på.

4. Tag det i små bidder

Hvis dit barn hurtigt bliver træt eller utilfreds, er det fint at stoppe og prøve igen senere. Flere korte aktiviteter kan være bedre end én lang. Det vigtigste er ikke, hvor længe I øver, men at barnet får gode erfaringer med at bruge kroppen.

5. Følg dit barns tempo

Nogle bevægelser kræver mange forsøg. Giv barnet tid til selv at prøve sig frem, og undgå at presse på for at nå den næste milepæl. Udvikling sker i forskelligt tempo, også når det gælder motorik.

6. Læg mærke til de små fremskridt

Udvikling er meget mere end at kunne trille, sidde eller kravle. Måske holder dit barn hovedet lidt længere, skubber mere fra med armene eller følger dig mere med øjnene. De små forandringer fortæller også, at der sker noget.