Vinterklar bil: Sådan gør du bilen klar til frost
- Du kan se vores video med tre hurtige og nemme tip
- Du kan også læse artiklen igennem og gå i dybden med de 14 vinterråd.
- Eller du kan springe ned til vores opsummerende liste i bunden af artiklen.
Falck SundtSind er digitale psykologforløb for unge over 18 år. Du får samtaler med den samme psykolog, guidede øvelser og hurtig adgang til støtte via vores app.
Videoen kan ikke afspilles, da du ikke har givet samtykke til brugen af Marketing cookies.
Du kan tilpasse dit samtykke til brugen af Marketing cookies her.1. juli 2025 blev færdselslovens bestemmelser om vinterdæk præciseret. Nu er det helt tydeligt, at du som fører af bilen er ansvarlig for at køre med dæk, som egner sig til føret.
Det er forbudt at køre på sommerdæk eller nedslidte vinterdæk i vinterføre. Du kan få en bøde, hvis du kører med dæk, som er åbenlyst uegnede i forhold til vejrforholdende.
Hvis du ikke skifter til vinterdæk, er det vigtigt, at du lader være med at bruge din bil på dage, hvor der er risiko for sne, is og sjap. Så hold øje med vejrudsigten.
Hos Falck råder vi dig til at skifte til vinterdæk, både fordi de giver optimalt vejgreb i glatføre, og fordi du på den måde sikrer, at du kan bruge din bil, når du har behov for det.
Helårsdæk varierer i mærkning og egenskaber, så hvis du kører med dem, skal du undersøge, om du overholder lovkravene.
Tjek jævnligt mønsterdybden på dine dæk. Lovkravet er 1,6 mm, og hos Falck anbefaler vi minimum 3 mm.
Dæk mærket med M+S samt M+S og 3PMSF er godkendte vinterdæk. I ekstremt vejr, f.eks. når politiet fraråder unødvendig udkørsel, bør man ifølge Færdselsstyrelsen kun køre med "3PMSF"-mærkede dæk.
Se Færdselsstyrelsens anbefaling her.
Se priserne og tilvælg hjulskifte (med eller uden opbevaring) til dit vejhjælpsabonnement, så skifter Falck dine dæk. For mange er der penge at spare ved at samle services til bilen, og det giver også mindre besvær, når du ikke skal indhente tilbud hver sæson.
Det er bedst at være i god tid, når du booker hjulskifte. Den nye præcisering af reglerne lægger pres på værkstederne, så du risikerer ventetid, hvis du først booker, når frosten sætter ind.
Det bedste tidspunkt at skifte til vinterdæk er, når temperaturen er omkring 7 grader. Men som sagt er det bedst at være i god tid, så du undgår risiko for bøde eller for ikke at kunne bruge din bil, når det er vintervejr.
Har du hjulskifte hos Falck? Se, hvordan du booker så du kan få skiftet til vinterdæk i tide.
Det er en rigtig god idé at få gennemgået bilen af en mekaniker inden vinteren. Med Falck Vejhjælp Guld får du Minitjek hos vores bonuspartnere.
Minitjekket inkluderer tjek af:
Bestil gerne dit Minitjek 2–3 dage i forvejen.
Tjek batteriets tilstand, inden frosten sætter ind. Frostvejr kan være hårdt ved bilens batteri, og samtidig stiller vintervejret ekstra krav til det. Bilen skal nemlig bruge strøm til opvarmning af kabinen, lys, elruder, vinduesviskere osv.
De fleste batterier har et lille skueglas, hvor du kan se, om det virker. Når frosten sætter ind, kan batteriet falde sammen, og så skal det udskiftes. Batteriets levetid ligger generelt på 4-6 år, før det skal udskiftes.
Kontroller, at kablerne sidder fast, og at kabelforbindelserne til batteriet er rene, så der ikke er ir og snavs på polerne. Du kan fjerne det med lunkent vand.
Her kommer et godt råd til de kolde vintermorgener, når bilen ikke vil starte. Det lyder som en gammel skrøne, men holder alligevel ofte stik. Hvis bilen har svært ved at starte, så sæt kortvarigt tænding på, så lyset bliver tændt. Sluk herefter og drej så nøglen helt om og start motoren. Når batteriet får lov at arbejde, hjælper det mange gange til at starte motoren.
Husk, at dette kun er en midlertidig løsning. Vi anbefaler, at du får tjekket batteriet, så du ikke står i samme situation næste gang du skal starte.
Falck yder naturligvis starthjælp, hvis du ikke kan få gang i bilen.
Få Falck til at skifte bilens batteri uden ekstra omkostninger (du betaler kun for selve batteriet) Læs mere.
Det er vigtigt at kontrollere bilens kølervæske, inden det bliver frost. Du bør køre med korrekt frostsikret kølervæske, og det kan man få tjekket på et værksted.
Vi kører ud til mange, hvor motoren er gået i stykker, fordi de har fyldt vand på om sommeren. Når det bliver frost, så fryser vandet, og når det fryser, så udvider vandet sig, så slanger, køler og motorblok revner. Det kan blive meget dyrt.
Det er også vigtigt, at du tjekker bremserne. Du må dog aldrig selv udskifte dem – lad et værksted om at gøre det.
Du kan selv lave en bremseprøve.
Tjek følgende:
Bremselængde ved 30 km/t må maksimalt være 6 meter.
Du kan tjekke bremseforstærkeren ved at pumpe/træde på bremsepedalen til den bliver hård. Når bremsepedalen er hård, bliver du ved med at trykke på bremsepedalen. Herefter starter du motoren, og nu skal du kunne trykke bremsepedalen længere ned.
Hold også øje med bremsevæskebeholderen. Den har et minimum og et maksimum mærke. Jo mere slidte bremserne er, jo længere vil bremsevæsken komme ned. Når væsken er under minimum, er det en god idé at få bremserne tjekket hos en mekaniker, da det kan betyde at de udskiftes.
Det er vigtigt at kunne se, men også at blive set i sne, sjap og vintermørke. Hvis du har en bil med automatisk kørelys, skal du huske at dreje lyskontakten to klik til højre, så baglyset også tænder.
I lygtetændingstiden skal du nemlig have lys på både forlygter og baglygter.
En vigtig del af at gøre sin bil vinterklar er at undersøge, om dine lygter fungerer optimalt. Læs mere om, hvordan du tjekker dine billygter her.
Sne, slud, snavs og vejsalt kan være skadeligt for din bil, så det er bedst at vaske bilen med jævne mellemrum. Især i vinterhalvåret.
Vejsalt bliver opløst i vand og danner en saltvandsopløsning, som fremskynder rust og såkaldt korrosion på metaldele, især undervogn, bremserør, hjulophæng og karrosseri. Vejsalt kan også skade lak og plastik, hvis det får lov at sidde for længe. Salt kan påvirke elektronik og sensorer, især på nyere biler med mange elektriske komponenter under bilen.
Du må gerne vaske bil i frostvejr, men vær opmærksom på nogle forholdsregler for at undgå skader på bilen eller frosne døre bagefter.
Vær forsigtig, hvis det er under frysepunktet (0 °C eller koldere):
Brug en opvarmet vaskehal: Det er klart det bedste valg. Her er temperaturen typisk 5–10 °C, og bilen kan tørre, inden du kører ud. Desuden bliver spildevandet håndteret bedst muligt mht. miljøet.
Undgå gør-det-selv-bilvask udendørs i frostvejr: Vandet kan fryse på bilen eller på jorden omkring dig. Dørlåse, gummilister og håndtag kan fryse fast.
Smør dørlister og låse bagefter: Brug silikonespray eller låseolie. Det forhindrer nemlig fastfrysning.
Tør bilen grundigt efter vask: Særligt rundt om døre, bagklap og tankdæksel.
Kør en kort tur efter bilvask: En kort køretur hjælper med at fordampe resterende fugt, så bilen ikke fryser til, når du parkerer.
Når der er slud på vejene, bliver der kastet meget snavs op på ruderne. Det er derfor vigtigt, at vinduesviskere og sprinklere er rene og velfungerende.
Du kan oftest selv rense og justere sprinklerdyserne, hvis de ikke fungerer optimalt. Tag en knappenål og rens forsigtigt dysen, så der er fri passage for sprinklervæsken.
Juster den derefter, så den sprøjter på øverste halvdel af ruden. Så vil den nemlig ramme forruden rigtigt, når du kører, og der er vindmodstand.
Det kan være en god idé med rustbeskyttelse eller undervognsbehandling, især når bilen kører i det danske klima med salt, fugt og kulde.
En undervognsbehandling beskytter bilens bund og hjulkasser mod rust og korrosion. Når metallet - især om vinteren - bliver udsat for fugt og salt, starter rustprocessen hurtigt, og den kan være dyr at reparere.
Undervognsbehandlingen danner en beskyttende voks- eller oliebaseret hinde, som forhindrer vand og salt i at komme i kontakt med metallet.
En ny bil bør typisk undervognsbehandles efter 1-2 år, men nogle anbefaler at gøre det med det samme. Som en tommelfingeregel bør du undervognebehandle hvert andet til tredje år.
En rustfri undervogn betyder færre, dyre reparationer, og den bevarer bilens gensalgsværdi. Desuden er den med til at øge din sikkerhed i trafikken. Rust kan nemlig svække bærende dele og bremselinjer.
Nogle biler har en fabriksgaranti mod rust, og en forkert rustbehandling kan skade garantien. Derfor bør du altid vælge et anerkendt center. Hos Falck samarbejder vi med PAVA, en af Danmarks største kæder af rustbeskyttelsescentre og leverandør af topkvalitet. Som vejhjælpskunde hos os får du 15 % rabat på alle undervognsbehandlinger hos PAVA. Læs mere her.
Hvis du har aftageligt anhængertræk på din bil, bør du tage det af og rense låseanordningen. Hvis du ikke tager krogen af med jævne mellemrum, kan snavs og skidt - især om vinteren - få dens låseanordning til at ruste og sidde fast.
Et aftageligt træk på bilen skal kunne afmonteres uden brug af værktøj (f.eks. med en nøgle eller håndtag). Hvis det sidder fast pga. rust eller manglende vedligehold, kan det blive betragtet som en fejl ved syn. Afhængigt af situationen kan du få en bemærkning eller et betinget godkendt syn. I værste fald kan din bil ikke gå gennem synet.
Et aftageligt træk, der sidder fast, giver sjældent bøde, hvis du bliver stoppet af politiet, men hvis det vurderes at være defekt eller usikkert og medføre fare for personer eller skade på ejendom, kan du risikere en påtale eller kørselsforbud.
Klargøring af bilens dørlåse er vigtigt, også selvom du til dagligt bruger din fjernbetjening til at åbne og låse bilen. I tilfælde af hård frost og du ikke kan bruge din fjernbetjening, er det vigtigt, at du har givet dørlåsen lidt låsespray, så du stadig kan bruge din nøgle.
Med Falck Vejhjælp Guld kan du få udført et minitjek hos et Falck Bonusværksted. Minitjek inkluderer blandt smørelse til dørlåse, påfyldning af olie, sprinklervæske og meget mere.
Husk at smøre bilens gummilister, så du undgår at komme ud til en frossen bildør en iskold vintermorgen.
Tag en silikonespray og en klud og påfør noget af silikonen på kluden. På den måde er det nemt at påføre silikonen på selve gummilisten. Påfør det stille og roligt, så du lægger et tyndt lag oven på gummilisten, som forhindrer vandet i at fryse fast.
Et sidste godt råd er at have vigtigt udstyr liggende i bilen. Det er både en hjælp, hvis du løber tør for noget og hvis du bliver overrasket af kraftigt snevejr eller sidder fast i snedriver, havarerer eller på anden måde bliver fanget i vinterkulden. F.eks. tilbage i januar 2024 sad en del trafikanter fast i vintervejret på E45 omkring Randers i adskillige timer, så det er bestemt en reel risiko.
Eksempler på vigtigt udstyr, der er godt at have liggende i bilen om vinteren:
Oplader eller powerbank: Sørg for støm til din mobiltelefon, så du altid kan ringe efter hjælp.
Isskraber og blød børste: Medbring en isskraber og en blød børste til at fjerne is på ruderne samt fast og løs sne på bilen.
En skovl: Er det kraftigt snevejr, kan en skovl være nødvendig til at fjerne sne.
Varme handsker eller andet vintertøj: Et par handsker gør det lettere at fjerne is eller sne på bilen, og ekstre tøj kan redde et ufrivilligt ophold i kulden.
Gummistøvler: Hav gerne et par støvler med i bilen, hvis du skal ud at fjerne sne eller is. Husk altid at være opmærksom på trafiksikkerhed for dig, dine passagerer og medtrafikanter. Stig aldrig ud i motorvejssporet.
Ekstra sprinklervæske: Hav en ekstra dunk sprinklervæske i bilen, så du kan fylde den på sprinklerne, hvis du løber tør.
Solbriller: Hav altid solbriller liggende i bilen. Den lave sol om efteråret og i vinterhalvåret kan blænde og gøre det meget svært at holde øjnene på vejen.
Varme tæpper: Hvis du sørger for at have varme tæpper liggende i bilen, kan du og dine passagerer lettere holde varmen i tilfælde af f.eks. motorstop.
Vand og snacks: At have vand og langtidsholdbare snacks i bilen, kan lette ventetiden i en kold bil, indtil hjælpen kommer frem. Tjek jævnligt, om maden er gået over sidste holdbarhedsdato.
Lommelygte, sikkerhedsvest, advarselstrekant og førstehjælpskasse: Læs her om, hvilket sikkerhedsudstyr, du altid bør have i bilen.
Ring til Falck Vejhjælp på tlf: 70 10 20 30
Hvis du har mulighed for det, er det en god idé at parkere mod øst om vinteren. Så kan morgenstundens solstråler nemlig lettere smelte rimfrosten, der er kommet over natten.
Har du benzin- eller dieselbil, kan du bruge motorvarmer til at forvarme bilens motor, så den starter lettere og bruger mindre brændstof, især i koldt vejr. Den varmer motorens kølevæske eller olie op via elnettet (ofte 230 V). Nogle systemer kan også varme kabinen. Du sætter et kabel i bilen og tilslutter det til stikkontakten (typisk 1–3 timer før kørsel).
Nogle biler har motorvarmer indbygget fra fabrikken, men den kan også eftermonteres på de fleste benzin- og dieselbiler.
Elbiler har ikke brug for motorvarmer, fordi de ikke har en forbrændingsmotor, men de kan have kabinevarmer eller batterivarme. Mange elbiler har muligheden for at programmere opvarmning af kabinen enten på bilens skærm eller via en app på din smartphone. Det kan være en dejlig luksus i vinterkulden og mindsker selvfølgelig behovet for at parkere mod øst, fordi du på denne måde ofte slipper for at skulle fjerne is fra bilruderne.
At gøre bilen vinterklar øger både din og andres sikkerhed. Falck anbefaler følgende:
1. Skift til vinterdæk
2. Få lavet et vintertjek
3. Tjek bilens batteri
4. Tjek kølervæske
4. Tjek bremser
5. Tjek bilens lygter
6. Vask bilen grundigt og pas på vejsalt
7. Rengør bilens sprinklere og vinduesviskere
8. Sørg for rustbeskyttelse og undervognsbehandling
9. Afmonter og rens aftageligt anhængertræk
10: Brug låsespray
11. Smør bilens gummilister
12. Hav vinterudstyr med i bilen
13. Parker mod øst
14. Brug motorvarmer eller programmerbar opvarmning