Miljømærke i Tyskland, Frankrig, Østrig m.fl. - Bliv klar til bilferie
Sidst opdateret d. 17.02.2026
Hvad er et miljømærke?
Et miljømærke er dit køretøjs adgangsbillet til miljøzoner i mange europæiske byer især i Tyskland, Frankrig og Østrig. Man kalder det ofte et miljøzonemærkat. Det er et obligatorisk mærkat, som viser, at din bil lever op til de fastsatte emissionskrav, som er indført for at reducere lokal forurening. At køre ind i en miljøzone uden det påkrævede mærke kan medføre betydelige bøder.
Der er også lande og byer, der har miljøzoner uden fysiske miljømærkater. Her er det typisk din nummerplade, der kan blive kontrolleret af et kamera, når du kører i zonen.
Skal du på kør-selv-ferie, er det vigtigt at kende reglerne, så du ikke risikerer bøder. Som udgangspunkt vil du kunne køre ned igennem fx Tyskland uden et miljømærke. Motorvejene er som regel undtaget, for miljøzonerne handler om luftkvalitet i byerne. Men opdater dig altid på reglerne, inden du tager afsted på ferie.
Se vores abonnementer til vejhjælp. Husk, at du kan tilkøbe vejhjælp i Europa til dit abonnement.
Vigtigt at vide
EU har ikke ét fælles miljømærke. Hvert land/by har sine egne regler.
Mange systemer fungerer via nummerplade- og kameraovervågning, så du risikerer bøder uden enten fysisk mærke eller online registrering.
Læs vores guide herunder og vær opmærksom på, at reglerne mange steder er i gang med at blive indført eller kan ændre sig. Brug vores guide som rettesnor og sørg for at være opdateret på de nyeste regler, inden du kører afsted på bilferie.
Det er også vigtigt at skelne mellem miljømærker/miljøzoner og motorvejsvignetter til betaling. Denne artikel handler om det første.
Regler og krav til køretøjer i miljøzoner
Det kan virke som en jungle af regler, men bare rolig. De krav, din bil skal opfylde for at måtte køre i en miljøzone (også kaldet en lavemissionszone), er til at gennemskue. Det hele handler om bilens emissionsstandard, altså hvor meget den forurener.
For at gøre det nemt, er her de fire vigtigste regler, der afgør, hvilket miljømærke din bil kan få:
- Din bils Euronorm (miljø-rating): Alle biler er klassificeret efter en Euronorm (f.eks. Euro 4, 5 eller 6), som direkte fortæller, hvor miljøvenlig den er. Jo højere tal, desto bedre. De fleste nye biler opfylder uden problemer de strengeste emissionskrav.
- Brændstof: kører du i benzin- eller dieselbil: Der er typisk skrappere krav til en dieselbil end til en benzinbil. Ofte skal en dieselbil være af en nyere årgang for at kunne få det samme grønne miljømærke.
- Bilens alder og registreringsattest: En god rettesnor for din bils Euronorm er dens alder. Du finder den præcise og officielle norm på din bils registreringsattest. Det er den, du skal bruge i din ansøgning, de steder du har brug for et fysisk miljømærke.
- Eftermonteret partikelfilter: For ældre dieselbiler kan et godkendt og eftermonteret partikelfilter i nogle tilfælde forbedre bilens Euronorm og dermed give dig adgang til miljøzoner, som din bil ellers var udelukket fra.
Ud fra disse krav får din bil tildelt et specifikt miljømærke. Det kan for eksempel være den grønne Umweltplakette til Tyskland eller et nummereret Crit'Air-mærke til Frankrig. Når du har mærkaten i forruden, er den dit officielle bevis på, at du overholder de lokale regler for kørsel i miljøzoner.
Hvilke lande kræver et fysisk miljømærke?
Her kommer en gennemgang af, hvilke EU-lande der kræver et fysisk miljømærke i bilens forrude. Længere nede gennemgår vi lande, der kræver digital registrering eller har andre systemer til at kontrollere kørsel i miljøzoner.
I Frankrig skal du have et Crit'Air-mærke
I Frankrig kræver miljøzoner ("zones à faibles émissions", forkortet ZFE) et Crit’Air-miljømærke. Prisen er i skrivende stund 4,76 € inkl. forsendelse, og mærket skal bestilles online på forhånd. Mærket skal sidde i forruden, og uden det kan du få bøder i franske byer som Paris, Lyon osv.
I Tyskland skal du have det grønne miljøzonemærke (Umweltplakette)
Tysklands system med miljøzoner (Umweltzonen) er et af de mest etablerede i Europa. Det er baseret på et fysisk mærke, som skal sidde i forruden på din bil.
For at køre ind i en tysk miljøzone skal din bil have et gyldigt miljømærke. Mærket findes i tre farver, som svarer til bilens forureningsniveau (Euro-norm).
- Grønt Mærke: For de mindst forurenende biler.
- Gult Mærke: For ældre dieselbiler.
- Rødt Mærke: For de ældste dieselbiler.
I praksis er det i dag kun det grønne mærke, der giver adgang til miljøzonerne. De gule og røde mærker er stort set forældede, da kravene er blevet strammet, så næsten alle zoner nu kræver et grønt mærke.
Du kan godt køre igennem Tyskland uden et miljømærke. Autobahn, altså motorvejene ned gennem Tyskland er som udgangspunkt undtaget. Men opdater dig altid på reglerne inden din ferie, så du undgår bøder.
Hvilket miljømærke kan min bil få i Tyskland?
Hvilket miljømærke du kan få i Tyskland afhænger primært af bilens motor og første registreringsdato. Som en tommelfingerregel gælder der følgende:
Grønt Mærke:
Benzinbiler: Alle med katalysator, der opfylder Euro 1 eller nyere (typisk fra 1993 og frem).
Dieselbiler: Alle, der opfylder Euro 4 eller nyere (typisk fra 2006 og frem).
Elbiler og brintbiler: Får altid et grønt mærke.
Reglerne gælder for alle køretøjer, også udenlandske. Mærket er gyldigt i hele bilens levetid, så længe den har samme nummerplade.
Generelt er motorcykler, tre-hjulede køretøjer samt biler registreret som veteranbil, dvs. over 30 år gammel bil, hvor du kan dokumentere første registrering samt invalidebiler med EU-handicapskilt fritaget fra det tyske krav om miljømærke. Men undersøg altid reglerne for at være sikker.
I Østrig skal vare- og lastbiler have Umwelt-Pickerl
I Østrig findes der miljøzoner i bl.a. Wien og Tyrol. Det er kun vare- og lastbiler, der skal have Umwelt-Pickerl, de såkaldte N-køretøjer. Personbiler er som udgangspunkt undtaget. Prisen er officielt ca. 19 danske kroner, men det kan koste op til ca. 340 danske kroner, når du bestiller online via private udbydere. Vi anbefaler at købe via autoriserede udbydere.
Bolzano-regionen i Italien kræver fysisk mærkat
I Italien er der forskellige regler i landets forskellige regioner. Se neden for i afsnittet om lande, der har digital registrering.
Tabel over EU-lande, der kræver et fysisk miljømærke:
| Land | System / Mærke | Kommentar |
| Tyskland (DE) | Umweltplakette | Fysisk mærke påkrævet i byer som Berlin, München, Hamborg. |
| Frankrig (FR) | Crit’Air | Fysisk mærke påkrævet i Paris, Lyon, Grenoble m.fl. |
| Østrig (AT) | Umwelt-Pickerl | Påkrævet for vare- og lastbiler. Personbiler er ofte undtaget. |
| Italien (IT) |
Sticker (LEZ) påkrævet i Bolzano-regionen. |
LEZ, skal bestilles i god tid. I ZTL-zoner er der digital registrering. |
Vigtigt:
- Diesel- eller erhvervskøretøjer kan have særlige restriktioner i byer.
- Regler kan ændres, så for turister er det altid godt at tjekke lokale kommunale sider før kørsel i byer.
EU-lande, der kræver digital registrering eller tjekker din nummerplade eller registreringsattest
Miljøzoner i Danmark styres digitalt
I Danmark findes der miljøzoner i de store byer som København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense. Adgangen bliver det styret digitalt via nummerplade- og registerkontrol.
Selve registreringen hos Miljøzoner i Danmark er gratis, du skal bare registrere bilen digitalt. Din bil er automatisk godkendt, hvis den opfylder kravene.
Udenlandske køretøjer i Danmark
Hvis du kører i en udenlandsk dieselbil, og den er ældre end kravene, så kræver miljøzonen, at du registrerer den online via Miljøzoner-systemet senest samme dag, du kører i zonen.
Belgien kræver online registrering af din bil
I byer som Bruxelles, Antwerpen og Gent kræves der normalt ingen fysisk mærkat, men online-registrering af dit udenlandske køretøj er obligatorisk, og manglende registrering medfører bøder.
Som udgangspunkt koster det ikke noget at registrere dit køretøj, og registreringen gælder typisk i flere år (f.eks. i op til 5 år i Bruxelles). Du kan registrere bilen gratis via de officielle LEZ-hjemmesider. (LEZ står for "Low Emission Zone").
To forskellige systemer til miljømærkning i Italien (ZTL eller LEZ)
I mange italienske byer (Rom, Firenze, Milano, Siena osv.) findes ZTL-zoner (“Zona a Traffico Limitato”). Det er trafikbegrænsede zoner midt i byerne, hvor kun biler med særlig tilladelse må køre ind i bestemte tidsrum.
Der er ikke et generelt miljøklistermærke som i Tyskland eller Frankrig.
I stedet skal du ofte have en tilladelse/registrering fra kommunen eller være forudregistreret via hotellet/beliggenheden, hvis du skal køre ind.
Zonens kameraer registrerer nummerplader, og du får automatisk tilsendt en bøde, hvis du kører ind uden tilladelse.
Sådan gør du i en ZTL-zone
Hvis du skal bo i en ZTL-zone, kontakter du hotellet i god tid før ankomst. Hotellet kan normalt søge en tilladelse/registrere din bilnummerplade hos de lokale myndigheder, så du undgår bøder.
Miljøzoner/LEZ-områder i nogle provinser – fx Bolzano
I nogle italienske regioner (især Bolzano/Bozen i Sydtyrol) findes der lavemissionszoner (LEZ), hvor der kan blive krævet et specifikt miljømærke, der minder om de klistermærker, man kender fra Tyskland og Frankrig.
For Bolzano-provinsen findes der et samlet italiensk miljøklistermærke/sticker, som gælder for hele regionen. Det fungerer som adgangstilladelse til LEZ-zoner.
Du skal bestille stickeren i god tid før turen, så du har den fysisk på bilen, når du kører ind i zonen.
Hvordan fungerer miljøzoner i Spanien?
Mange byer i Spanien har indført miljøzoner, kendt som "Zonas de Bajas Emisiones" (ZBE), for at forbedre luftkvaliteten. Det er et krav for alle byer med over 50.000 indbyggere i henhold til en national klimalov, der trådte i kraft i 2023.
Spaniens to største byer (Madrid og Barcelona) var de første til at indføre permanente og strengt regulerede miljøzoner. De to byer har de mest etablerede systemer og håndhæver reglerne konsekvent.
Mange andre byer er fulgt efter eller er i gang med at etablere lavemissionszoner. Vær opmærksom på, at implementeringen kan variere fra by til by. Nogle har permanente zoner, mens andre aktiverer restriktioner ved høj forurening.
Det gælder byer som Valencia, Sevilla, Málaga, Alicante m.fl.
Adgang til zonerne kræver et spansk miljømærkat (Distintivo Ambiental). For udenlandsk registrerede biler kan det være nødvendigt at registrere køretøjet i byens database. Nogle steder kan man måske bruge et miljømærkat fra et andet EU-land (f.eks. det franske Crit'Air), men det er usikkert, og reglerne kan variere. Undersøg derfor altid de lokale regler, inden du rejser på ferie.
Spanien er i gang med at indføre miljøzoner i mange byer, og reglerne bliver hele tiden opdateret. Derfor er det en god idé altid at tjekke de lokale regler for den specifikke by, du planlægger at besøge.
Bøder for at køre ulovligt i en ZBE-zone ligger typisk mellem 90 og 200 euro.
Er der miljøzoner i Ungarn?
Der findes en form for miljøzone i Ungarn, men den fungerer anderledes end de permanente zoner i f.eks. Tyskland eller Frankrig. Systemet er primært baseret på midlertidige restriktioner i Budapest under perioder med høj luftforurening.
Der er ikke noget specifikt ungarsk miljømærke.
Kend Budapest Smog-Alert (Szmogriadó)
Det vigtigste system at kende til som bilist i Ungarn er smog-alarmen i Budapest. Den fungerer som et midlertidigt forbud mod visse biler, som aktiveres med 1-2 dages varsel, når luftforureningen er for høj.
Når alarmen er aktiv kan et kørselsforbud gælde bestemte køretøjer i bestemte tidsrum. Det kan f.eks. være forbudt at køre i Budapests centrum for biler, der ikke opfylder Euro 5-standarden, og forbuddet kan f.eks. gælde i tidsrummet 06:00 til 22:00.
Der gælder de samme regler for ungarske og udenlandske biler, men der findes intet ungarsk miljømærke, du kan købe. Politiet kontrollerer din bils Euro-norm ved at se i din originale registreringsattest. Det er altså bilens dokumenter, der er afgørende.
Bøden for at overtræde forbuddet under en smog-alert er meget høj og kan i skrivende stund være op til 150.000 HUF (ca. 3.000 DKK).
Der findes også nogle få permanent beskyttede zoner i Budapests historiske centrum, hvor almindelig biltrafik er helt forbudt, eller zoner hvor lastbiler skal have en særlig tilladelse. Disse zoner er dog typisk skiltet som almindelige gågader eller bilfrie zoner.
| Land | System / Mærke | Kommentar |
| Danmark (DK) | Digital registrering (ingen fysisk mærke). | Påkrævet for udenlandske dieselbiler i miljøzoner. Danske biler er automatisk registreret. |
| Italien (IT) | ZTL | Digital registrering (NB! nogle steder kræves der mærkat (LEZ). |
| Belgien (BE) | Digital registrering | Påkrævet i Bruxelles, Antwerpen, Gent; ingen fysisk mærkat. |
| Spanien (ES) |
Digital registrering |
Madrid, Barcelona m.fl.; store bøder ved manglende registrering. |
| Polen (PL) |
Eko-sticker / plakietka ekologiczna - der bruges dog mest digital registrering. |
Byer som Warszawa og Kraków har miljøzoner. Flere byer er på vej. Du behøver typisk ikke det fysiske mærkat, men hold øje med reglerne. |
| Tjekkiet (CZ) |
Prag: Tilladelse (gratis) kræves for lastbiler over 3,5 ton (Euronorm 4 kræves). |
Pt. ingen miljøzonekrav for personbiler. |
| Slovakiet (SK) |
Pt. ingen miljøzoner |
Pt. ingen miljøzonekrav for personbiler. |
| Ungarn (HU) |
Digital registrering |
Budapest LEZ-zone kræver registrering for visse dieselbiler. Hold øje med smogalarm. |
| Holland (NL) |
Digital registrering |
LEZ gælder kun visse dieselbiler, registrering via nummerplade. |
Vigtigt:
- Diesel- eller erhvervskøretøjer kan have særlige restriktioner i byer.
- Regler kan ændres, så for turister er det altid godt at tjekke lokale kommunale sider før kørsel i byer.
Skal elbiler have miljømærke?
Du skal ofte også have et miljømærke, hvis du kører i en elbil. Men det afhænger af de lokale regler. Krav til elbiler afhænger af land og system og om, hvorvidt der er et fysisk mærke eller en digital registreringsordning.
De steder, hvor du skal have et fysisk mærke, fungerer det som en hurtig visuel identifikation for myndighederne. Det viser med det samme, at din bil tilhører den bedste miljøklasse og har lovlig adgang til zonen.
Uden et mærke i forruden kan politi eller automatiske kameraer ikke kende forskel på en ren elbil og en ældre benzinbil. Det kan føre til forkerte antagelser, og du ender i værste fald med en unødvendig bøde.
Her er de konkrete regler for populære lande:
- Tyskland: Ja, elbiler skal have den grønne Umweltplakette for at køre i de tyske miljøzoner.
- Frankrig: Ja, elbiler skal have det specielle lilla Crit'Air 0-mærke, som er forbeholdt 100 % el- og brintbiler.
- I Belgien og Spanien: Elbiler kræver typisk registrering, ikke fysisk mærke.
- Elbiler er som regel ikke bødepligtige alene pga. manglende sticker, hvis landet anvender nummerpladekontrol.
Så hvis du skal på kør-selv-ferie i din elbil, skal du huske at tjekke de lokale regler og bestille det korrekte miljømærke på forhånd for at undgå bøder og besvær.
Læs vores artikel om, hvordan du oplader din elbil i udlandet.
Hvad er reglerne for miljømærke til lastbiler?
Reglerne for tunge køretøjer som lastbiler, busser og varebiler i miljøzoner er væsentligt skrappere end for personbiler. Det gælder både i de danske miljøzoner og i resten af Europa. Det er vigtigt at være opmærksom på reglerne, ellers kan du risikere store bøder og i værste fald driftsstop, hvor lastbilen ikke må køre videre, før den lever op til miljøzonekravene.
Miljøzoner i Danmark
I Danmark findes der miljøzoner i de store byer (København/Frederiksberg, Aarhus, Odense, Aalborg), som stiller specifikke krav til lastbiler, busser og varebiler.
- Miljøkrav: For at køre lovligt i de danske zoner, skal diesellastbiler og -busser som minimum have Euronorm 6 eller have et godkendt partikelfilter eftermonteret.
- Kontrol af miljøkrav: Der kræves ikke et fysisk mærke i forruden. Kontrollen sker automatisk via kameraer, der scanner nummerplader. Udenlandske køretøjer skal dog registrere deres oplysninger om partikelfilter online for at undgå bøder.
Miljøzoner i Europa (Tyskland, Frankrig m.fl.)
I udlandet skal tunge køretøjer, ligesom personbiler, have det relevante miljømærke for at køre i zonerne. Kravene er typisk strengere til lastbilerne.
- Strengere Euronorm-krav: En lastbil eller bus skal typisk opfylde en højere Euronorm end en personbil for at opnå det samme mærke (f.eks. den grønne Umweltplakette i Tyskland).
- Vægtklasser er afgørende: Reglerne afhænger næsten altid af køretøjets tilladte totalvægt. Der skelnes typisk ved 3,5 tons, hvor krav til tunge køretøjer bliver markant skrappere.
- Specifikke forbud mod at køre med tunge køretøjer: Nogle byer har zoner, hvor selv lastbiler med det bedste miljømærke er helt forbudt på bestemte tidspunkter (f.eks. for at undgå tung trafik i myldretiden).
Gode råd til om kørsel i udlandet med lastbiler:
- Undersøg altid reglerne: Kravene for tunge køretøjer er komplekse og ændres ofte.
- Partikelfilter er nøglen: Især i Danmark er partikelfilteret afgørende for lovlig kørsel.
- Bestil mærker til udlandet: Sørg for at have de korrekte miljømærker (Umweltplakette, Crit'Air osv.) til internationale ture.
- Kend din bils totalvægt: Vær opmærksom på, om dit køretøj er over eller under 3,5 tons. En vægt, som afgør hvilke regler der gælder.
Sådan får du et miljømærke
Når du skal have fat i et miljømærke, foregår det ofte digitalt. For at undgå problemer og have det rette mærke klar til din bilferie, er det vigtigt at bruge de rigtige hjemmesider og at have den nødvendige dokumentation klar i god tid.
Her guider vi dig trin-for-trin: Sådan ansøger du
En online ansøgning er den officielle og sikreste metode.
- Forbered din dokumentation: Det eneste, du skal bruge, er din bils registreringsattest (Del I). Sørg for at have en digital kopi klar i form af et tydeligt billede eller en PDF-scanning.
- Vælg den korrekte og officielle udbyder:
- Frankrig (Crit'Air): Skal kun bestilles fra den officielle franske hjemmeside: certificat-air.gouv.fr. Prisen er i skrivende stund 4,76 € (ca. 35 kr.) inkl. forsendelse.
Undgå uofficielle hjemmesider, der tager overpris. - Tyskland (Umweltplakette): Kan bestilles fra flere udbydere, herunder danske partnere som FDM og Applus Bilsyn, eller direkte fra tyske synshaller som TÜV og DEKRA. Prisen via en dansk partner er typisk 150-250 kr.
- Frankrig (Crit'Air): Skal kun bestilles fra den officielle franske hjemmeside: certificat-air.gouv.fr. Prisen er i skrivende stund 4,76 € (ca. 35 kr.) inkl. forsendelse.
- Gennemfør ansøgningen: Udfyld formularen med dine oplysninger (navn, adresse, nummerplade) og upload din registreringsattest.
Hvor lang tid i forvejen skal man ansøge om miljømærket?
Det er vigtigt at ansøge om et miljømærke i god tid inden din afrejse, så du kan have det klar i bilruden. Vi anbefaler, at du bestiller miljømærket 3-4 uger, før du skal afsted på kør-selv-ferie.
- Anbefalet ansøgningsfrist: Bestil dit mærke senest 3-4 uger før afrejse.
Hvor lang leveringstid er der på et miljømærke?
Den forventede leveringstid på et miljømærke er typisk omkring 10-14 hverdage fra din bestilling er godkendt og indtil mærket ankommer med posten. I højsæsoner som f.eks. op til sommerferien kan der være længere behandlingstid.
Nødløsning (kun for Tyskland)
Er du kommet for sent afsted på din bilferie, findes der en nødløsning for det tyske mærke:
Den tyske Umweltplakette kan købes fysisk på de fleste tyske synsstationer (f.eks. TÜV eller DEKRA), hvis du kan fremvise din originale registreringsattest. Det tager typisk ikke særlig lang tid, når du først har fundet en synshal.
Så kan du i hvert fald køre i Tyskland, men vær opmærksom på andre lande. Muligheden for at købe miljømærket på farten gælder f.eks. ikke for det franske Crit'Air-mærke. Det kan du udelukkende bestille online og få tilsendt med posten.
Hvad koster miljømærket?
Hvad koster miljømærkning i Danmark
I danske miljøzoner i de store byer som København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense bliver det styret digitalt via nummerplade- og registerkontrol.
Selve registreringen hos Miljøzoner i Danmark er gratis, du skal bare registrere bilen digitalt. Prisen er 0 kr. for danske biler med gyldig registrering. Din bil er automatisk godkendt, hvis den opfylder kravene.
Udenlandske køretøjer i Danmark
Hvis du kører i en udenlandsk dieselbil, og den er ældre end kravene, så kræver miljøzonen, at du registrerer den online via Miljøzoner-systemet senest samme dag, du kører i zonen.
I mange europæiske lande er der andre systemer. Nogle har fysiske mærker og nogle bruger online-registreringer.
Hvad koster mærket i Frankrig?
I Frankrig kræver miljøzoner ("zones à faibles émissions", forkortet ZFE) et Crit’Air-miljømærke. Prisen er pt. ca. 36 danske kroner inkl. forsendelse (kan ændre sig), og mærket skal bestilles online på forhånd. Mærket skal sidde i forruden, og uden det kan du få bøder i franske byer som Paris, Lyon osv.
Hvad koster mærket i Tyskland?
I Tyskland skal du i mange byer have en grøn miljømærkat (Umweltplakette). Prisen er typisk fra ca. 46-115 danske kroner afhængigt af udsteder og by. Du kan købe det fx via TÜV-stationer, lokale myndigheder eller autoriserede online-sælgere.
Hvad koster miljømærkning i Belgien?
I byer som Bruxelles, Antwerpen og Gent kræves der normalt ingen fysisk mærkat, men online-registrering af dit udenlandske køretøj er obligatorisk, og manglende registrering medfører bøder. Som udgangspunkt koster det ikke noget at registrere dit køretøj, og registreringen gælder typisk i flere år (f.eks. i op til 5 år i Bruxelles). Du kan registrere bilen gratis via de officielle LEZ-hjemmesider. (LEZ står for "Low Emission Zone").
Hvad koster miljømærkning i Italien?
I Italien er der ikke én national miljømærknings-vignette som i fx Tyskland, men mange byer har miljøzoner (ZTL), hvor du ofte skal købe en tilladelse/klistermærke for at køre ind. Prisen er typisk lav pr. dag:
I Milano: ca. 35-115 danske kroner pr. dag afhængig af betalingstidspunkt osv.
Andre byer kan have lignende 35-115 DKK dagspriser for adgangstilladelser.
Bemærk: Manglende tilladelse kan give store bøder.
Der findes ikke én fast pris pr. mærkat for hele Italien – det varierer pr. by og zone.
Almindelig praksis: Hvis du skal bo i en ZTL-zone, kontakter du hotellet i god tid før ankomst. Hotellet kan normalt søge en tilladelse/registrere din bilnummerplade hos de lokale myndigheder, så du undgår bøder.
Læs også længere oppe i artiklen om miljøzonemærker og ordninger i Italien.
Hvad koster miljømærkning i Spanien?
I spanske byer med LEZ ("Low Emission Zone"), som f.eks. Madrid og Barcelona er der gratis online-registrering. Vær opmærksom på, at bøden kan være stor, hvis du ikke registrerer korrekt.
Hvad er prisen i Østrig?
I Østrig findes der miljøzoner i bl.a. Wien og Tyrol. Det er kun vare- og lastbiler, der skal have Umwelt-Pickerl; de såkaldte N-køretøjer. Personbiler er som udgangspunkt undtaget. Prisen er officielt i skrivende stund officielt ca. 19 danske kroner. Men vælger du at bestille online via private udbydere kan det koste helt op til ca. 340 danske kroner.
Her er en tabel over miljømærker til biler i forskellige EU-lande og deres priser:
NB! Vær opmærksom på, at ordninger og priser kan ændre sig, så undersøg altid de lokale forhold, inden du kører på ferie.
| Land | Miljøzone | Mærke/registrering | Pris (i skrivende stund) | Noter |
| Frankrig (FR) | Paris, Lyon, Grenoble m.fl. | Crit’Air | ca. 36 DKK inkl. porto | Obligatorisk fysisk mærke |
| Tyskland (DE) | Berlin, München, osv. | Umweltplakette | ca. 45-115 DKK | Muligvis købes hos TÜV-stationer |
| Belgien (BE) | Bruxelles, Antwerpen, Gent | Digital registrering | Gratis | Obligatorisk uden fysisk mærke |
| Italien (IT) | Zone a Traffico Limitato (ZTL) og miljøzoner | Forudgående tilladelse eller registrere bilen | Pris: typisk 35-225 DKK per dag afhængigt af byen | Varierer efter by og system |
| Spanien (ES) | Madrid, Barcelona | Gratis online | Gratis | Bøder uden registrering |
| Østrig (AT) | Wien, Tyrol, osv. |
Umwelt-Pickerl (for varebiler) |
ca. 19 DKK (off.) eller op til ca. 340 DKK (online) | Personbiler ofte undtaget; Vare- og lastbiler skal have miljømærke. |
Placering af miljømærke på køretøjer – oversigt
NB! Vær opmærksom på, at ordninger og priser kan ændre sig, så undersøg altid de lokale forhold, inden du kører på ferie.
| Land / mærke | Hvor placeres mærket? | Bemærkninger |
| Tyskland – Umweltplakette (DE) | Forruden, nederst i højre hjørne (set indefra) | Sticker skal være tydeligt synlig udefra. Parkeringsbøder kan gives, hvis den er skjult. |
| Frankrig – Crit’Air (FR) | Forruden, nederst i højre hjørne (set indefra) | Skal være synlig for politiet. Køretøjer uden sticker får bøde (ca. DKK 500-1000). |
| Østrig – Umwelt-Pickerl (AT) | Forruden, nederst til højre (set indefra) | Påkrævet for vare- og lastbiler; personbiler ofte undtaget. |
| Italien – ZTL/LEZ tilladelse |
Ikke fysisk sticker i alle byer – hvis sticker kræves (fx Bolzano), placeres forrude, nederst til højre |
Nogle byer kræver kun digital registrering, ikke fysisk mærke. |
| Danmark (DK) |
Ingen fysisk sticker – kun digital registrering af udenlandske dieselbiler |
Nummerplade kontrolleres elektronisk. |
| Spanien (ES) | Digital registrering / nogle byer sticker | Typisk kun for køretøjer udenfor Spanien; placering som i Frankrig, hvis fysisk. |
Generelle regler for fysisk miljømærke
- Miljømærket skal sidde indenfor på forruden, så det er synligt udefra.
- Det skal oftest sidde nederst i højre hjørne (fra førerens perspektiv set indefra).
- Mærket må ikke dækkes af tonede ruder, dekorationer eller tags.
- For motorcykler skal det normalt placeres på stellet eller vindskærm, afhængigt af producent og lokale regler.
- Hvis mærket falder af eller fjernes, skal du købe et nyt. Der kan være høje bøder, hvis du ikke gør det (fx Tyskland DKK 500-750).
Nyttige tip til dig, der vil være sikker på reglerne for placering af miljømærker:
- Tjek altid en lokal kommunes hjemmeside for “Placement of environmental sticker / Plaque”, især i byer med strenge kontrolsystemer.
- Når du køber mærket online, får du ofte en instruktion med præcis placering for netop din type køretøj.
Husk at tjekke, om din udlejningsbil har miljømærke
Sådan tjekker du miljømærket på en udlejningsbil
- Kig på forruden, nederst i højre hjørne (set indefra).
- I Tyskland skal du have en såkaldt Umweltplakette
- I Frankrig skal du have et Crit’Air-mærke
- I Østrig skal du have en Umwelt-Pickerl, hvis du lejer en varebil.
- Hvis du ikke kan finde et mærke, så spørg biludlejningsfirmaet, især hvis du skal køre i en miljøzone.
Tjek dokumenterne, når du lejer bil
- Mange udlejningsfirmaer lægger information om miljøzoner og mærker i lejekontrakten eller på bilen.
- Nogle udlejningsbiler har f.eks. “LEZ-approved” eller “Crit’Air included” angivet i dokumenterne.
Digital registrering af udlejningsbiler
I Danmark bliver nummerpladen kontrolleres digitalt, og udlejningsfirmaet kan bekræfte, om bilen er registreret.
I f.eks. Spanien, Belgien mv. kræver nogle byer kræver forudregistrering for udenlandske biler. Her kan du tjekke nummerpladen hos kommunen.
Spørg udlejningsfirmaet direkte
Hvis du stadig er i tvivl, om du må køre i en miljøzone i din lejebil, kan du spørge: “Er bilen godkendt til at køre i miljøzoner i [by/land]?”
Biludlejningsfirmaet kan normalt oplyse:
-
- Typen af miljømærket (Crit’Air, Umweltplakette, Umwelt-Pickerl)
- Miljømærkets gyldighed
- Mærkatens placering på bilen
Tip til turister, der lejer bil:
Hvis du kører i Tyskland, Frankrig eller Østrig, og bilen ikke har mærke, kan du risikere bøde.
Mange store udlejningsfirmaer tilbyder biler med forudinstalleret miljømærke til mange af de relevante destinationer, som vi danskere ofte rejser på ferie til.
Og her kommer en anbefaling, der kan hjælpe dig med at overskue reglerne:
Green Zones-appen – din guide til miljøzoner i Europa
Hvis du skal på kør-selv-ferie, kan det være en stor hjælp at downloade og bruge f.eks. Green Zones-appen. Den er lavet af et andet privat firma end Falck, og vi har ikke noget med den at gøre. Men den er populær og kan hjælpe dig med at køre lovligt og sikkert i byer med miljøzoner (LEZ, ZFE, ZTL) i Europa. Appen kan hjælpe dig med at tjekke, om dit køretøj må køre i en bestemt zone, planlægge ruter og undgå bøder.
NB! Husk:
- Green Zones-appen er en tredjepartsapp, som Falck ikke står bag
- En app og en hjemmeside kan have uopdateret information
- Undersøg altid de lokale forhold hos de relevante myndigheder, hvis du vil være helt sikker på at undgå bøder.
Sådan hjælper appen dig
- Kontrol af bilens adgang: Indtast nummerplade og land, og appen viser, om bilen opfylder kravene for både fysiske miljømærker og digitale registreringer.
- Opdaterede regler: Få nem adgang til aktuelle krav for hver by og land, inklusiv restriktioner for diesel, elbiler og varebiler.
- Planlæg ruten: Se miljøzoner på kortet, så du kan vælge ruter uden risiko for at køre ind i zoner, du ikke har adgang til.
- Undgå bøder: Appen giver info om bødestørrelser, krav til sticker eller digital registrering, og linker til officielle bestillingsportaler for miljømærker.
Tip: Green Zones-appen er især nyttig for turister og udlejningsbiler, der kører gennem flere EU-lande, da den samler alle regler i ét sted og holder styr på både digitale og fysiske miljømærker. Den målretter sig privatbilister, og kører du professionelt bør du have en anden løsning.
Du kan også prøve:
- Urban Access Regulations: En hjemmeside, hvor du kan se byers trafikrestriktioner, herunder miljøzoner og hvorvodt du skal registrere din bil online eller købe et fysisk mærke.
- Drive2.city: Få overblik over lavemissionzoner langs din rute i Europa mm.
- Diverse hjemmesider inden for rejsebranchen
- Nationale, officielle LEZ-tjek-side.
Vi anbefaler dig altid at undersøge de officielle og gældende regler lokalt, hvor du skal køre i bil. Reglerne for miljøzoner opdateres løbende.
Konklusion og opsummering: Miljømærker og miljøzoner i Europa
Miljømærker er dit køretøjs adgangsbillet til miljøzoner i Europa, især i byer i Tyskland, Frankrig og Østrig. At køre uden det korrekte miljømærke kan resultere i bøder, da myndigheder og automatiske kameraer kontrollerer både nummerplade og registreringsnummer.
Vigtige pointer:
- Placering af miljømærket: Mærket skal sidde på forruden, nederst i højre hjørne (set indefra), så det er tydeligt synligt for politiet. Dette gælder både Umweltplakette, Crit’Air og Umwelt-Pickerl.
- Køretøjer: Både personbiler, lastbiler og elbiler skal ofte have mærket for at køre lovligt i miljøzonerne. Elbiler får specielle mærker som Crit’Air 0 i Frankrig og grønt miljømærke i Tyskland.
- Dokumentation: Hav altid registreringsattest og evt. certifikatnummer klar, især hvis du skal bestille miljøzonemærket online.
- Udlejningsbiler: Tjek forruden og dokumenter, om bilen har et gyldigt miljømærke. Mange udlejningsfirmaer tilbyder biler med forudinstallerede mærker, men det er vigtigt at spørge.
- Digital registrering: I Danmark, Belgien og Spanien kan kontrollen ske via nummerplade, så fysisk mærke er ikke altid nødvendigt, men korrekt registrering er stadig påkrævet for at undgå bøde.
Green Zones-appen: En praktisk løsning til at navigere i miljøzoner i flere lande. Appen hjælper med at:
- Tjekke om dit køretøj må køre i zoner
- Give info om regler og bødestørrelser
- Planlægge ruter uden at køre ind i ulovlige områder
- Holde styr på både fysiske og digitale miljømærker
Opsummering:
For at undgå bøder og sikre lovlig kørsel i miljøzoner bør du:
- Bestille det korrekte miljømærke (Umweltplakette, Crit’Air eller Umwelt-Pickerl) i god tid.
- Sørge for, at mærket sidder korrekt på forruden.
- Tjekke reglerne for dit køretøj og landet, du besøger.
- Brug digitale løsninger som Green Zones-appen til at planlægge turen og undgå overraskelser.
Med korrekt miljømærke og dokumentation er det nemt at køre sikkert i byer med miljøzoner, uanset om det er i Tyskland, Frankrig, Østrig eller andre europæiske byer.
____________________________________________________________
Denne artikel er kun vejledende.
Regler, zoner, priser og bøder for miljømærker ændrer sig løbende og kan variere fra by til by. Tjek altid de aktuelle regler på de officielle hjemmesider for den by eller det land, du skal besøge, før du kører ind i en miljøzone. Falck kan ikke garantere, at alle oplysninger til enhver tid er opdaterede, og vi påtager os ikke ansvar for bøder eller andre omkostninger som følge af ændrede regler eller brug af informationerne i artiklen. Henvisninger til apps, hjemmesider eller andre tjenester (f.eks. Green Zones-appen) er alene et supplement. Brugeren har selv ansvaret for at kontrollere oplysningerne hos de relevante myndigheder.