Gør bilen forårsklar

Ved du hvordan du gør din bil forårsklar? Læs vores gode råd.

Efter vinterens sne, sjap og salt er det tid til forårsklargøring af din bil. Sørg for at få den gjort ordentlig ren, skift til sommerdæk, tjek bremser og få udbedret de småskader, der kan være kommet til i vinterens løb.

1. Skift til sommerdæk

Når temperaturen ligger stabilt over de 5-7 grader, er det tid til at skifte til sommerdæk. Vinterhjulene skal gøres rene og lægges til side. Det er vigtigt, at de ligger ned for at undgå at belaste ét enkelt punkt på dækket.

Få Falck til at skifte dine sommer- og vinterdæk. Læs om hjulskifte hos Falck. 

2. Få lavet et minitjek af bilen – så du ved, at den er i orden

Med Falck Vejhjælp Guld kan du få lavet et Minitjek, hos en af vores Falck bonuspartnere. Det koster dig ikke ekstra, når det er inkluderet i dit vejhjælpsabonnement eller du har Køreglad. Værkstedet tjekker bl.a. motorolie, sprinklervæske, batteri, dæktryk og mønsterdybde, pærer, vinduesviskere, låse og gummilister.

3. Kontrollér bremser og undervogn

Vinteren er hård ved bremser og undervogn. Kontrollér for skader. Elbiler bruger ofte regenerativ bremsning, så bremser kan ruste mere. Få tjekket bremser, ophæng og undervogn efter vinterens salt og fugt.

4. Vask bilen grundigt

Den udvendige side skal vaskes grundigt især skærmkanter og dørfalser. Du skal kigge lakken efter ved pladeombukninger - især fronten har været udsat for en masse små stenslag i vinterens løb.

5. Rengør og inspicér ladeporten

Kører du elbil, er det vigtig at kontrollere ladeporten. Fjern snavs, salt og fugt fra ladeport og ladekabler for at undgå dårlig forbindelse eller korrosion.

6. God udluftning

Op med døre og vinduer og ud med de sure og våde måtter. En ordentlig udluftning er godt for bilen og indeklimaet, og en tør kabine dugger heller ikke så nemt. Benyt lejligheden til at gøre rent i kabinen og på indersiden af vinduerne.

7. Under motorhjelmen

Gør rent i motorrummet, da der også her sidder rester af snavs og vejsalt. Husk at beskytte de elektriske installationer mod vand.

8. Små lakskader

Små lakskader skal udbedres med det samme, så rusten ikke breder sig. Anskaf en lille pensel og lidt original maling, som kan fås hos forhandlere og i bilistbutikker. Du forsegler skaden ved at fylde "hullet" op med reparationslak. Hvis bundlaget er slået af, så du kan se den rå plade, skal du først bruge lidt bundmaling. På den måde undgår du, at lakken senere bobler op.

Du kan også selv tjekke:

Øvrige tips til forårsklargøring af bil:

  • Bremser (belægningernes tykkelse og bremsevæskestanden)
  • Dæktryk (vinterkulde påvirker trykket. Kontroller dæktrykket for at få bedre rækkevidde og sikkerhed)
  • Dækmønster (må ikke være under 1,6 mm)
  • Reservehjul
  • Døre og låse (smør låse med låseolie og giv gummilister silikone)
  • Motorolie, oliefilter og kølerslange
  • Ventilatorrem (skal være stram og uden revner)
  • Sprinklervæske
  • Udstødningsrør og lyddæmpere (er der utætheder?)

Læs også

Gode råd til vinterkørsel og snekørsel
Falck Vejhjælp Europadækning.

Gode råd til vinterkørsel og snekørsel

Vinter byder på indendørsaktiviteter, julehygge og januarudsalg. Men det er også sæson for mørke og vinterglatte veje. Kombinationen af lav sigtbarhed sammen med sne, is eller sjap på vejene giver behov for at være ekstra opmærksom og påpasselig i trafikken.

Vinterklar bil: Sådan gør du bilen klar til frost
Falck Vejhjælp Europadækning.

Vinterklar bil: Sådan gør du bilen klar til frost

Det er vigtig, at du gør din bil vinterklar, så du kan undgå problemer i glatføre, sne, slud og vintermørke. Her kan du læse Falcks gode råd til vinterklargøring af bilen. Scroll ned og få svaret på, om du må vaske bil i frostvejr Læs om de nye regler for vinterdæk Du kan se vores video med tre hurtige og nemme tip Eller du kan springe ned til vores opsummerende liste i bunden af artiklen.

Se mere