Skift til sommerdæk selv
Skift til sommerdæk selv eller tilvælg hjulskift i dit Falck Vejhjælp abonnement. Se vores guide herunder.
Når du kontrollerer dæktryk, kan du samtidig også kontrollere dit dækmønster, så du er sikker på, at dit dækmønster ikke nærmer sig minimum dybde.
Se, hvordan du gør i videoen herunder og få et godt tip til, hvordan du kan tjekke dit dækmønster med en tyver.
Lovkravet siger, at minimum dækmønster er 1,6 mm både på sommerdæk og vinterdæk. Men lovkravet er ikke nødvendigvis det sikreste. For din egen sikkerhed anbefaler vi, at du skifter dine dæk, når der er 3 mm dækmønster tilbage.
Det gælder både sommer- og vinterdæk. Jo mindre din slidbane er, jo højere risiko er der, for at du mister herredømmet over bilen.
Til sammenligning har nye dæk typisk en slidbane på 7-9 mm afhængig af type og producent. Nyere sommerdæk kan dog have dækmønsterdybde ned til ca. 5,5-7,5 mm. pga. nyere produktionsmetode.
For din egen sikkerhed anbefaler vi, at du køber nogle nye vinterdæk når der er 3 mm dækmønster på dine vinterdæk. Også selv om lovkravet er 1,6 mm ligesom på sommerdæk.
Når mønsterdybden bliver mindre end 3 mm, forringes vejgrebet markant, især på våd vej og i sne. Risikoen for akvaplaning stiger også.
Læs også vores guide til de nye regler for vinterdæk gældende fra 1. juli 2025.
Når du skal kontrollere dybden på dit dækmønster, skal du finde slidmærket (TWI-indikator) på dækket. Slidbanen indikerer minimum lovligt dækmønster – dvs. 1,6 mm. Når slidmærket er slidt ned i samme højde som slidbanen, er dækket ikke længere lovligt at køre på. Det skal skiftes.
Falck anbefaler som sagt at skifte dæk allerede ved 3 mm slidbane. Det kan du teste med en tyvekrone. Sådan gør du:
• Læg en tyver ned i dækmønsteret
• Hvis teksten på tyveren er væk, er dækket i orden (3 mm)
• Hvis du kan se noget af teksten, er slidbanen mindre end 3 mm, og dækket bør skiftes.
Eller sagt på en anden måde: Din 20-krones mønt skal synke ned i slidbanen indtil begyndelsen af Dronningens hals eller mere, for at dit dækmønster er dybt nok.
Tyvertesten fungerer fint, men vil du have en helt præcis måling, kan du bruge en dækmønstermåler. De fås både analoge og digitale. Du kan også få værkstedet til at lave målingen for dig.
Et bildæk har også sin egen "indbyggede" slidbanemåler. Læs mere nedenfor i vores FAQ om TWI-indikatoren. Vær opmæksom på, at indikatoren på selve dækket ofte måler de lovbestemte 1,6 mm og ikke de anbefalede 3 mm, hvor du bør skifte dæk.
Når du tjekker dækmønster, kan du også holde øje med dækskader, som kan opstå f.eks. pga. påkørsel af kantsten o.lign., forkert hjulindstilling eller dæktryk eller pga. fremmedlegemer, der sætter sig fast.
Små skader i overfladen eller slidbanen kan hurtigt udvikle sig til større problemer. Tjek jævnligt for søm, revner og ujævnt slid, så du undgår punkteringer og farlige situationer.
Hos Falck Vejhjælp står vi klar døgnet rundt, hvis uheldet er ude. Vi hjælper dig sikkert videre. Se også vores Minitjek, hvor du med Vejhjælp Guld eller Køreglad kan få undersøgt bilen på et af vores bonusværksteder.
Lovkravet om, hvor meget dækmønster der skal være, siger 1,6 mm.
Men vi anbefaler at skifte dæk, når slidbanen når 3 mm. Det gælder både sommerdæk og vinterdæk.
Et bildæk anses for at være slidt ned, når mønsterdybden er for lav, både juridisk og sikkerhedsmæssigt.
I Danmark er det et lovkrav, at dækmønsteret skal være mindst 1,6 mm dybt. Er det mindre end det, er dækket ulovligt at køre med.
Men selvom lovkravet er 1,6 mm, anbefaler både FDM, Rådet For Større Dæksikkerhed, dækproducenter og altså også Falck at skifte dæk før, nemlig ved 3 mm.
Bilens bremseevne og vejgreb forringes mærkbart, når mønsteret bliver lavt, især i regn og sne.
Nye dæk har typisk en mønsterdybde på 6-9 mm afhængig af type og producent. Sommerdæk har typisk en slidbane på 7–8 mm og vinterdæk er ofte på 8–9 mm.
Nyere sommerdæk kan dog have dækmønsterdybde ned til ca. 5,5-7,5 mm. pga. en nyere produktionsmetode med anderledes gummiblanding. Det påvirker ikke dækkets performance.
Når slidbanen kommer ned på 3 mm, er det bedst at skifte dækkene, så din bil står ordentligt fast på vejen. Også selv om lovkravet til slidbanen lyder på 1,6 mm.
En TWI-indikator (Tread Wear Indicator) er dækkets indbyggede slidindikator, der viser, hvornår mønsterdybden har nået lovens minimum på 1,6 mm.
De fleste nyere vinterdæk har nu også en ekstra slidindikator ved 3-4 mm., og det er her, vi anbefaler at skifte dækket for at køre sikkert.
TWI viser kun, hvornår dækket er ulovligt at køre videre på. Af sikkerhedshensyn anbefaler vi at skifte dæk allerede ved ca. 3 mm mønsterdybde, især for at bevare bilens vejgreb på våd vej.
Skift til sommerdæk selv
Skift til sommerdæk selv eller tilvælg hjulskift i dit Falck Vejhjælp abonnement. Se vores guide herunder.
Få styr på bilens dæktryk
Ved du, hvordan du tjekker bilens dæktryk? Se hvor let det kan gøres i videoen. Med vores dæktryk tabel kan du samtidig få hjælp til at kontrollere din bils dæktryk.
Den store guide til vinterdæk: Alt om skift, tjek og regler
Vinteren stiller store krav til din bil og din sikkerhed på vejene. Korrekte dæk er afgørende for et godt vejgreb i koldt og glat føre. Men hvornår er det tid til at skifte? Hvad skal du tjekke? Og kan du klare det selv? Få svar på det hele i Falcks store guide til vinterdæk.
Vagtcentral
70 10 20 30Ring til vagtcentralen hvis du har brug for sygetransport, starthjælp, bugsering m.v.
Kundeservice
70 10 20 31Ring til kundeservice hvis du har spørgsmål til dit abonnement, din regning eller andet vedrørende dit abonnement hos Falck.