Skift til sommerdæk selv

Skift til sommerdæk selv eller tilvælg hjulskift i dit Falck Vejhjælp abonnement. Se vores guide herunder.

Falck Vejhjælp Hjulopbevaring hos værksted.

Hvornår skifter man til sommerdæk?

Vi anbefaler, at du skifter til sommerdæk, når temperaturen ligger stabilt over 5-7 grader. Som regel er april måned det rigtige tidspunkt at skifte fra vinterdæk til sommerdæk. Så falder risikoen for sne- og isglatte veje, og sommerdæk er igen det bedste valg.

Få Falck til at skifte dine sommerhjul

Hvis du har et Falck Vejhjælpsabonnement, kan du tilvælge enten hjulskifte uden hjulopbevaring eller hjulskifte med hjulopbevaring. Bemærk venligst at nogle vejhjælpsabonnementer har serviceydelserne inkluderet. Læs mere om Falck Vejhjælp her.

Sådan skifter du selv til sommerdæk

Du kan også skifte til sommerdæk selv. For at gøre det nemt for dig, har vi lavet en video, der viser dig et dækskift fra start til slut. Se den, hvis det er længe siden du har skiftet dæk, eller hvis du aldrig har prøvet at skifte dæk før.

Hvordan skifter man dæk på en bil?

Sådan gør du:

Alt du behøver er en donkraft og en hjulnøgle, som allerede ligger i næsten alle biler. Sådan gør du:

  • Træk håndbremsen og sæt bilen i gear
  • Stil donkraften på bilens løftepunkter, som er ca. 20 cm. fra hjulet
  • Placér anlægsfladerne på donkraften, så de er lige overfor hinanden
  • Hæv bilen lidt ved hjælp af donkraften
  • Løsn hjulboltene på hjulet lidt
  • Hæv bilen op ved hjælp af donkraften, så hjulet er 2-3 cm. over jorden
  • Skru hjulboltene helt af og fjern hjulet
  • Sæt sommerhjulet på
  • Spænd hjulboltene hårdt – med op til 10-13 kilos kraft
  • Sænk bilen ved hjælp af donkraften

Når du skifter til sommerdæk, skal du gøre dine vinterdæk rene og lægge dem til siden. Husk at det hjulsæt du ikke skal bruge mere, skal ligge ned for at undgå at belaste et punkt på dækket.

Herunder kan du læse forskellen på de forskellige dæktyper.

 

Sommerdæk, helårsdæk & vinterdæk

Sommerdæk

Forskellen på sommerdæk og vinterdæk er, at sommerdæk ikke har lige så groft et dækmønster som vinterdæk har. I Danmark er det faktisk lovligt at køre med sommerdæk hele året, hvis du har en dækdybde på minimum 1.6 millimeter. Vi anbefaler dog, at du skifter til vinterdæk når vinterhalvåret slår ind, da vinterdækkets grovere mønster, gør det mere sikkert at køre på is og sne.

Helårsdæk

Helårsdækkene er et allround dæk. Det har nogle af de egenskaber, som et sommerdæk har. Dækmønsteret er tæt, men i forhold til vinterdækket, har det ikke nær så godt et vejgreb i glat føre. Det er derfor sværere for helårsdækket at få fat i asfalten i fx sne og is end et rigtigt vinterdæk. Vi anbefaler, at du kører med helårsdæk, hvis dit kørselsbehov er begrænset, og du kan undvære bilen på de mest snefyldte dage.

Vinterdæk

Vinterdæk er konstrueret til frost, kulde, våde og glatte veje. De indeholder ekstra naturligt gummi, så de ikke bliver så hårde i kulden som andre dæk. Dækmønsteret leder snesjap og vand væk, så dækkene har et godt greb i asfalten. Vinterdæk giver dig derfor større sikkerhed på vejen om vinteren.

Hvad skal dæktrykket være på dine sommerdæk?

Er du i tvivl om dine sommerdæk skal have et andet dæktryk end fx dine vinterdæk? Det skal de ikke. Dine sommerdæk skal have præcis det samme dæktryk som dine vinterdæk. Du kan se din bils korrekte dæktryk i bilens instruktionsbog.

Dækmønster på sommerdæk

Loven siger, at man minimum skal have et dækmønster på 1,6 mm, men vi anbefaler, at du skifter dine dæk når der er 3 mm. dækmønster tilbage på dine dæk – lige meget om det gælder sommerdæk, vinterdæk eller helårsdæk. Det er for din egen og andres sikkerhedsskyld, for jo mindre dækmønster, jo højere risiko er der for du kan miste herredømmet over din bil.

Hvad koster det at skifte hjul?

Hvis du ikke har mod på at skifte hjulene selv – eller bare ikke har lyst til at få beskidte hænder – skal du ud og finde et værksted, der kan gøre det for dig. Her kan det godt betale sig at lave lidt research først – enten ved at ringe rundt til nogle forskellige værksteder eller spørge venner og bekendte, om de kan anbefale en god mekaniker. Priser på hjulskift kan variere.

Hvis du har abonnement på Falck Vejhjælp kan du tilkøbe hjulskifte og dækopbevaring. Så bliver dine hjul skiftet og opbevaret korrekt, indtil du skal bruge dem igen.

Lær at skifte dæk på bilen med Falck

Spørgsmål & svar

Der kan sagtens forekomme relativt varme temperaturer i det tidlige forår, og så kan det være naturligt at undersøge det bedste tidspunkt for at skifte til sommerdæk. Fordi vejret er omskifteligt især om foråret, giver det ikke mening at anbefale en bestemt dato eller måned. Derfor er det bedst at gå efter temperaturerne. Når risikoen for sne og nattefrost er ovre, og temperaturen stabilt ligger på 5-7 grader, er det tid til dækskifte.

I sommersæsonen når temperaturen er stabilt over 7 grader, er det bedst at køre på sommerdæk. Det giver det bedste vejgreb både på tør asfalt og især på våde veje. Sommerdæk har en bredere afstand mellem lamellerne i dækmønsteret, hvilket giver en bedre kontakt med asfalten i regnvejr.

Vinterdæk fungerer bedst i frost og sne, men til gengæld slides de hurtigere i varme temperaturer pga. den måde gummiblandingen er fremstillet på. Derfor er det vejret og temperaturerne, der afgør tidspunktet for dækskifte. Tidspunktet ligger, når vejret stabilt er 5-7 grader varmt, og der ikke længere er risiko for nattefrost. Kører du med vinterdæk, er det derfor bedst at skifte til sommerdæk igen på dette tidspunkt. Så holder dine vinterdæk længere.

I Danmark er der endnu ikke lovkrav om at skifte til vinterdæk, som der kan være i andre lande. Men vi anbefaler at skifte fra sommerdæk til vinterdæk i god tid, inden frosten sætter ind, og at skifte tilbage til sommerdæk, når snevejr og nattefrost er væk og temperaturen ligger stabilt på 5-7 grader.

Læs også

Få styr på bilens dæktryk

Få styr på bilens dæktryk

Ved du, hvordan du tjekker bilens dæktryk? Se hvor let det kan gøres i videoen. Med vores dæktryk tabel kan du samtidig få hjælp til at kontrollere din bils dæktryk.

Den store guide til vinterdæk: Alt om skift, tjek og regler
Falck Vejhjælp Europadækning.

Den store guide til vinterdæk: Alt om skift, tjek og regler

Vinteren stiller store krav til din bil og din sikkerhed på vejene. Korrekte dæk er afgørende for et godt vejgreb i koldt og glat føre. Men hvornår er det tid til at skifte? Hvad skal du tjekke? Og kan du klare det selv? Få svar på det hele i Falcks store guide til vinterdæk.

Kontrollér dit dækmønster

Kontrollér dit dækmønster

Når du kontrollerer dæktrykket, kan du samtidig også kontrollere dit dækmønster, så du er sikker på, at dit dækmønster ikke nærmer sig minimum dybde. Se, hvordan du gør i videoen herunder og få et godt tip til, hvordan du kan tjekke dit dækmønster med en tyver.

Se mere