Torticollis hos baby: Symptomer, årsager og behandling

Når hovedet næsten altid vender samme vej, kan det med tiden påvirke mere end bare stillingen. Trykket mod den samme del af kraniet kan give et skævt baghoved og i nogle tilfælde udvikle sig til plagiocefali, som er den lægefaglige betegnelse for et asymmetrisk eller skævt baghoved. Nakkeskævhed kan samtidig gøre det sværere for barnet at dreje hovedet frit. Det kan påvirke amning eller flaskegivning, fordi én side føles nemmere end den anden. Og da hovedkontrol og symmetrisk bevægelse er vigtige byggesten, kan det også have betydning for barnets motoriske udvikling. 

I denne artikel får du en enkel og tryg guide til at forstå de mest almindelige tegn. Du vil også lære om mulige årsager og hvornår det er vigtigt at søge professionel vurdering. Du får også konkrete, skånsomme råd til, hvad du kan gøre hjemme i hverdagen for at støtte dit barns bevægelighed, komfort og symmetri. 

Torticollis skal ofte behandles hos en fysioterapeut, og hos Falck har vi et landsdækkende netværk af bl.a. fysioterapeuter med god erfaring med at behandle helt små børn. Med Falck Sundhedshjælp kan du abonnere på bl.a. fysioterapi, så du og din baby kan komme til med det samme. 

Læs også vores artikel om børnefysioterapi og bliv klogere på, hvordan en behandling hos fysioterapeuten foregår. Artiklen har også en række gode råd til, hvordan du som forælder selv kan støtte op om dit barns motoriske udvikling. 

Hvad er torticollis hos babyer, og hvorfor opstår det? 

Torticollis hos baby beskriver en tilstand, hvor barnet har en stillings- og bevægebegrænsning i nakken. Det kan vise sig sådan, at barnet foretrækker at dreje hovedet til den samme side, eller at hovedet ofte hælder i én retning. Når nakkens bevægelse bliver ensidig, kan det påvirke både barnets nakkebevægelighed, komfort og den motoriske symmetri i hverdagen. 

Den muskel, der oftest er involveret, er m. sternocleidomastoideus. Ved muskelstramning eller forkortning i denne muskel kan hovedet typisk trække til siden (lateralfleksion) og samtidig rotere væk fra den stramme side. I praksis kan det betyde, at din baby konsekvent kigger til samme side. Du kan typisk se det i vuggen, i autostolen eller ved amning/flaske. Det kan være svært at få barnet til at følge noget med blikket til den anden side. 

Det er faktisk også derfor, at man helt uofficielt kalder Torticollis for "det undrende blik".  

Udtrykket kommer af den måde, babyen holder hovedet på: Hovedet hælder til den ene side, og hagen peger ofte lidt til den modsatte side. Det ligner, at barnet skråner hovedet og “kigger spørgende”. Lidt som når vi selv udtrykker en undrende mimik, lytter ekstra godt eller siger “hmm?” med hovedet på skrå. Udtrykket er en beskrivende, ikke-medicinsk betegnelse, og selve diagnosen er stadig Torticollis. 

At kalde Torticollis for "det undrende blik" giver måske især mening, når du tænker på den muskel, som fremkalder tilstanden, nemlig m. sternocleidomastoideus (ofte forkortet SCM). Musklen går fra brystben og kraveben op til området bag øret. Forestil dig en rem, der går skråt op på halsen. Det er præcis sådan musklen løber. Musklen er ret stærk, og når den er stram, kan det fremkalde den lidt undrende mimik. 

Men er tilstanden medfødt eller opstået efter fødslen? 

Det er en vigtig skelnen, og det kommer der noget om her: 

Medfødt eller funktionel torticollis. Hvad har din baby? 

Det er vigtigt at skelne mellem medfødt torticollis (ofte kaldet medfødt muskulær torticollis) og funktionel torticollis, som også kan beskrives som lejringsbetinget nakkeskævhed. Ved medfødt torticollis skyldes skævheden typisk en påvirkning af selve musklen, som kan være blevet stram eller irriteret omkring fødsel eller graviditet.  

Ved funktionel torticollis handler det oftere om vaner og stillinger. Barnet har ligget meget ensidigt. Det begrænser bevægelse uden at der nødvendigvis er en tydelig strukturel muskelproblematik. 

Her er det dog vigtigt at understrege, at Sundhedsstyrelsen i 1991 begyndte at anbefale, at spædbørn sover på ryggen. Det gjorde de for at nedbringe antallet af vuggedød. Det er en vigtig anbefaling, som har reddet utallige liv. Derfor er det vigtigt at overholde denne anbefaling, selv om du som forælder forsøger at undgå ensidig liggestilling. Fladt eller skævt baghoved er ikke farligt og kan behandles. Et af tiltagende kan være at vende barnets position i sengen, altså at skifte mellem hoved- og fodende. Og her kan sundhedsprofessionelle som fysioterapeuter og ergoterapeuter guide dig som forælder. Læs mere i vores artikel om fladt baghoved hos baby. 

Uanset typen er det vigtigt for dig som forælder at forstå årsagen tidligt. Både for at blive beroliget. Men også for at kunne gå i gang med støtte til barnets bevægelse. Her kan du typisk blive instrueret i hjemmetræning med øvelser, som du kan få hjælp til af fx en fysioterapeut. 

Medfødt (muskulær) torticollis kontra funktionel nakkeskævhed 

Ved medfødt (muskulær) torticollis hos baby er der typisk en stram eller forkortet nakkemuskel (ofte m. sternocleidomastoideus), og nogle gange kan man mærke en lille knude i musklen. Tilstanden viser sig ofte meget tidligt, og barnets hoved vil hælde til den ene side med ansigtet drejet mod den anden. 

Funktionel nakkeskævhed opstår typisk, fordi baby har en præference for at ligge på en bestemt side. Det kan ofte blive påvirket af lejring, søvnposition og daglige vaner. Her ses der typisk ingen tydelig muskelknude, og bevægeligheden kan være mere variabel. 

Begge typer kan give skæv hovedstilling og kræver tidlig indsats, så man kan støtte symmetrisk bevægelse og mindske risikoen for, at skævheden bliver vedvarende. 

Sammenhængen med skævt eller fladt baghoved 

Lejringsbetinget plagiocefali opstår, når et spædbarn ofte ligger med hovedet i samme position, så trykket mod underlaget over tid kan give et asymmetrisk eller skævt baghoved. Kraniet er blødt i de første måneder, og ensidig liggestilling kan derfor forme baghovedet og skabe tydelig asymmetri. 

Ved Torticollis hos baby kan nakkeskævhed gøre det svært at dreje hovedet frit, og det kan fastholde barnet i den samme foretrukne sovestilling. Det kan forværre skævheder i kraniets form og påvirke, hvordan barnet bruger nakke og krop i hverdagen. 

Hvis du som forælder (eller din sundhedsplejerske, som du altid bør søge råd hos) kan se en synlig skævhed, så vil man vurdere både kraniets form og  fontanellen. Fontanellen vurderer man for at diagnostisere, om der er tale om lejringsbetinget torticollis eller i sjældne tilfælde kraniosynostose (for tidlig lukning af kraniesuturer). 

Typiske symptomer og tegn: sådan opdager du torticollis tidligt 

I hverdagen, når du ser, hvordan dit spædbarn bruger sin nakke og krop, kan du ofte få øje på symptomer på Torticollis tidligt. Det handler især om gentagne, små tegn, der går igen på puslebordet, i barnevognen og under leg. 

Typiske hverdagsobservationer ved Torticollis hos baby kan være: 

• Hovedet drejer helst til én side, og barnet søger igen og igen samme retning. 

• Ved torticollis hælder hovedet til den stramme side, mens hagen roterer mod den modsatte skulder. 

• Kroppen danner en “banan”-form, hvor barnet buer og roterer i hele kroppen for at kompensere. 

• Der ses en flad plet på hovedet, en asymmetri i ansigt, kranie eller skuldre, især hvis barnet ofte ligger i samme position (lejring). 

Et vigtigt tegn er nedsat bevægelighed og mulig nakkestivhed: Når du hjælper barnet med at dreje hovedet mod den “svære” side, kan barnet protestere, spænde op, græde eller hurtigt dreje tilbage. Nogle børn undgår også at følge legetøj med blikket til den side. 

Knyt gerne tegnene til funktion. Når dit barn ligger på maven, har det ofte svært ved at løfte og dreje hovedet til særligt til den ene side pga. muskelspændinger. Det kan gøre maveleje kort og frustrerende. Du kan også se, at barnet bruger armene usymmetrisk, fx støtter mere på den ene arm eller rækker oftere med samme hånd. Ved synlig skævhed bør både fontanellen og kraniets form vurderes, så man kan skelne mellem lejring og andre årsager og planlægge den rette indsats. Fontanellen er især vigtig at få vurderet, for at diagnosticere, om den lukker sig for hurtigt. 

Tegn der ofte hænger sammen med Torticollis 

Flere tegn kan pege på sammenhæng med Torticollis hos baby, især når de optræder samlet. Et hyppigt signal er skæv hovedform eller et skævt kranie (plagiocefali), hvor baghovedet flader mere ud på den ene side, og ansigtet kan virke let asymmetrisk. 

Mange forældre bemærker også en foretrukken ammeside eller at amning på den ene side bliver besværlig, fordi barnet har sværere ved at dreje hovedet den vej. Det kan vise sig som kortere sutteseancer, hyppige afbrydelser eller modstand ved at blive lagt til. 

Derudover kan barnet virke uroligt eller utilfreds i bestemte stillinger, fx i autostol eller ved puslebord, fordi nakkemusklerne spænder og det føles ubehageligt at holde hovedet i en bestemt vinkel. 

Advarselstegn: hvornår skal du reagere hurtigt? 

Nogle af symptomerne på Torticollis kan minde om symptomer, som kan være tegn på akutte og alvorlige sygdomme. Her kommer vi ind på advarselstegn, hvor du altid bør reagere hurtigt. 

Hvis din baby pludselig får en skæv nakke, eller hvis skævheden hurtigt forværres, bør du reagere med det samme. Det gælder især, hvis der samtidig er feber, påvirket almentilstand (sløvhed, dårlig appetit) eller tydelige smertereaktioner ved berøring, løft eller når barnet ligger i bestemte stillinger. 

Vær også opmærksom på tegn som manglende øjenkontakt, usædvanlig irritabilitet, eller en markant motorisk tilbagegang, fx at barnet ikke længere løfter hovedet som før. 

Ved mistanke om en neurologisk årsag eller et problem i nakkehvirvlerne (fx stiv nakke, udtalte smerter, nyopstået svaghed) skal barnet vurderes af en læge hurtigst muligt for at udelukke alvorlige tilstande. 

For at opsummere de røde flag, hvor du skal reagere hurtigt: 

• Feber og nakkestivhed (kan være tegn på meningitis) ring altid 112 ved mistanke 

• påvirket almentilstand 

• traumer, (barnet har slået sig eller er faldet) 

• Føleforstyrrelser og nedsat styrke 

• Vedvarende gråd og umulig at trøste 

• vægttab 

• natlige smerter 

• pletter/udslæt der ikke forsvinder hvis man trykker et glas ned på dem* 

• Bevidsthedspåvirkning (sløvhed, svær at vække, fjern). 

*Normalt, vil "ufarlige" udslæt/pletter forsvinde når man trykker på dem og presser blod væg fra området. Det kan man ikke se, hvis man trykker med en finger, og derfor kan man gøre det med et gennemsigtigt glas - for at se om udslættet forsvinder. Læs nedenfor under ”Hvad er petekkier”. 

Oplever du nogle af ovenstående tegn, skal du kontakt lægevagten eller ring 112 ved mistanke om meningitis. 

Ved tegn på meningitis, petekkier eller bevidsthedspåvirkning ring altid 112. Ved de øvrige tegn på listen kontakt din læge eller lægevagten hurtigst muligt. 

Hvad er Petekkier? 

Petekkier er små røde eller rosa pletter på få millimeters størrelse, der spreder sig meget hurtigt, ofte over minutter eller få timer. De er karakteriseret ved, at de ikke forsvinder, når man trykker et glas ned over udslettet. 

Udslættet kan sagtens opstå sent i forløbet af sygdommen, og det kan være vanskeligt at se, når huden er mørk. 

Petekkier kan være tegn på meningokokmeningitis, og observerer du det, skal du ringe 112 med det samme. 

Årsager og risikofaktorer: graviditet, fødsel og hverdagens stillinger 

Hos mange familier kan det være svært at pege på én enkelt forklaring på Torticollis hos baby. Ofte handler det om en kombination af årsager og påvirkninger før, under og efter fødslen, som tilsammen kan give spænding eller forkortning i nakkens muskler og en tydelig præference for en side. 

I graviditeten kan barnets pladsforhold spille en rolle. Trang plads i livmoderen, fx ved tvillinger, stor baby eller lavt fostervand, kan betyde, at barnet ligger længe i samme stilling. Ved sædeleje eller en vedvarende stilling i livmoderen kan hoved og nakke blive påvirket, så barnet efter fødslen naturligt søger tilbage til den “kendte” side. 

Også forhold omkring fødselen kan være relevante. En langvarig fødsel, behov for sugekop eller en vanskelig passage kan øge belastningen på barnets nakke.  

I hverdagen kan mønstre hurtigt forstærke problemet. Hvis barnet ligger meget på ryggen med hovedet drejet samme vej, får ensidig stimulering (fx lys, legetøj eller forældre altid fra samme side) eller tilbringer mange timer i autostol/skråstol, kan det øge risikoen for lejringbetinget plagiocefali og fastholde en ensidig nakkebevægelse. 

Hvis du genkender flere af disse risikofaktorer, er næste skridt at se på konkrete tegn derhjemme og hvornår faglig vurdering er relevant. 

Hverdagsvaner der kan vedligeholde nakkeskævhed 

Hverdagsrutiner kan ubevidst vedligeholde en Torticollis, fordi barnet gentager de samme bevægelser mange gange om dagen. Et klassisk eksempel er, at puslebord, seng og legetøj placeres, så baby næsten altid motiveres til at kigge i én bestemt retning. Vend derfor jævnligt baby i sengen (hoved ved fodende) og skift side ved puslebordet, så stimuleringen kommer fra begge sider. 

Vær også opmærksom på lange perioder i babysæde, autostol eller skråstol uden variation. Det begrænser fri nakkebevægelse og kan gøre det nemmere at falde tilbage i favoritstillingen. 

Prioritér en gradvis opbygning af maveleje og mere tid med fri bevægelse på gulvet. Korte, hyppige sessioner med legetøj på skiftende sider styrker nakkemusklerne og støtter en mere symmetrisk motorik. 

Når andre tilstande kan ligne torticollis 

Selv om mange forbinder skævt hovedhold med Torticollis, kan andre tilstande give et lignende mønster. F.eks. det såkaldte Sandifer’s syndrom , som er en tilstand, hvor babyer med refluks antager en skæv nakke- eller ryg-stilling. Det sker ikke fordi barnet "bevidst" søger en behagelig stilling, men som en ufrivillig reaktion på smerter fra spiserøret. 

Andre kan have okulær torticollis, hvor barnet holder hovedet skævt for at kompensere for en ubalance i øjenmusklerne, fx nystagmus (ufrivillige rykvise øjenbevægelser) eller skelnen (strabismus), ikke fordi én side er skarpere. 

Sjældnere kan neurologiske årsager spille ind, især hvis der ses atypiske symptomer som markant slaphed, usædvanlige bevægemønstre eller manglende fremgang. Ved tvivl er en faglig vurdering vigtig, så I får den rette afklaring og målrettet støtte. 

Mulige konsekvenser hvis torticollis ikke behandles: hovedform, motorik og amning

Hvis en baby med Torticollis ikke får hjælp i tide, kan den vedvarende skævhed i nakken gradvist påvirke både form, funktion og trivsel. Ved muskulær torticollis holder barnet ofte hovedet drejet til den samme side og har svært ved at kigge lige meget til begge sider. Over tid kan det give et skævt hoved, fordi trykket på kraniet bliver ujævnt, når barnet ligger og hviler. Det kan udvikle sig til plagiocefali og i nogle tilfælde også påvirke ansigtssymmetrien, så pande, øreplacering eller kæbelinje fremstår asymmetrisk. 

Den samme asymmetri kan også sætte sig i barnets motorisk udvikling. Nakkens bevægelighed spiller ind på, hvordan barnet bruger kroppen i maveleje, og nogle børn undgår at støtte vægten jævnt på begge underarme. Det kan gøre det sværere at øve at rulle. Føre hænderne til munden og midtlinje kan også være svært. Senere kan det ses som en skæv start på siddestilling, hvor barnet læner sig til én side eller roterer overkroppen ensidigt. 

Ved amning og flaskegivning kan nakkebegrænsningen give en tydelig favoritside. Barnet kan have svært ved at få en dyb og stabil sutteteknik på den “svære” side, glide af brystet/flasken eller blive hurtigt træt, fordi det bruger ekstra energi på at kompensere. Her kan en tidlig indsats med fysioterapeutisk vejledning, stillingsskift og eventuelt ergoterapi og osteopati mindske belastningen og støtte en mere symmetrisk udvikling. 

Torticollis og amning: praktiske udfordringer og hvad du kan observere 

Når du ammer din baby med Torticollis, ser du måske, at barnet drejer lettere til den ene side og derfor tager bedre fat på ét bryst. På den “svære” side kan barnet blive hurtigt utilfreds, slippe gentagne gange eller virke som om det ikke kan finde en stabil rytme. Det kan også vise sig som kortere måltider, mere uro eller at barnet kun vil ammes i én bestemt stilling. 

For dig som mor kan det betyde kompensationsstillinger, hvor du spænder i skuldre, nakke og ryg for at “hjælpe” barnet på plads. Over tid kan det give smerter, eller en oplevelse af, at amningen bliver fysisk belastende. 

Det kan give mening at inddrage sundhedsplejerske eller en ammekonsulent, hvis der er vedvarende sidepræference, smerter eller barnet ikke tager nok på i vægt. Eller hvis I trods stillingsskift ikke får ro på måltiderne. Tidlig, målrettet vejledning kan ofte gøre en stor forskel. 

Torticollis og skæve kranier: hvad er normalt, og hvad bør vurderes? 

Ved Torticollis kan en skæv nakkestilling give asymmetri i kraniet. En mild lejringsasymmetri ses ofte som en let affladning bagtil og kan typisk forbedres med varieret lejring og mere tid på maven. Udtalt skævhed viser sig derimod som tydelig forskel i baghovedets form, ørets placering eller ansigtssymmetri, og bør vurderes mere systematisk. 

Sundhedsprofessionelle følger ofte udviklingen ved at måle hovedomfang over tid og ved at observere fontanellen for spænding, indtrækning eller usædvanlig form. Fontanellen undersøges primært for at udelukke kraniosynostose, som er en tilstand hvor kraniesuturer lukker for tidligt. Ved kraniosynostose kan fontanellen føles hård, mangle eller lukke usædvanligt tidligt, mens den ved lejringsplagiocefali typisk er normal ved berøring. 

En vurdering hos en børnelæge kan være relevant, hvis asymmetrien tiltager trods indsats, hvis der er neurologiske tegn, eller hvis hovedvæksten afviger fra kurven. 

Diagnosticering af torticollis: hvem kan hjælpe, og hvornår skal du søge hjælp? 

I praksis starter en vurdering af Torticollis hos baby ofte med, at forældrene,  sundhedsplejersken eller den praktiserende læge bemærker en tydelig hoveddrejning, favoritside, skævhed i ansigtet eller fladning af baghovedet ved de rutinemæssige kontroller. Herefter vil næste skridt typisk være en mere målrettet undersøgelse og en henvisning til fysioterapi 

Fysioterapeuten vil kigge på hovedform, symmetri, bevægelighed i nakken, om barnet kan kigge til begge sider, eventuelt med hjælp, komme i neutral stilling og til modsat side. Fysioterapeuten vil også vurdere den lokale muskulatur i hals og nakke. Er der en fortykkelse og/eller stramhed. 

Barnets nakkebevægelighed, muskelspænding og motoriske udvikling vurderes, og I får en konkret plan med øvelser og håndtering i hverdagen. 

Flere fagpersoner kan indgå afhængigt af fund og behov: 

• Fysioterapeut: vurderer bevægelighed, styrke og asymmetri og guider jer i øvelser. 

• Osteopat: kan supplere med manuel vurdering og behandling, hvis det passer til jeres forløb og barnets behov. 

• Ergoterapeut: kan hjælpe med lejring og positionering i hverdagen, vejlede om bærestillinger og brug af babyudstyr samt integrere terapeutiske strategier i daglige rutiner som badning, bleskift og leg. 

• Læge: udelukker andre årsager og vurderer behov for billeddiagnostik eller videre udredning. 

• Søg altid akut hjælp, hvis barnet virker sløvt, har feber og nakkestivhed, pletter/udslæt der ikke forsvinder hvis man trykker et glas på dem. Bevidsthedspåvirkning (sløvhed, svær at vække, fjern). Se ovenfor, hvornår du skal kontakte læge/vagtlæge, og hvornår du skal ringe 112, hvilket du altid skal ved mistanke om meningitis. (ankerlink til listen ovenfor). 

Det kan være kraftig smerte, nyopståede kramper, vedvarende opkast, eller hvis der er pludselig forværring efter fald/traume. Uden for åbningstid kan I kontakte lægevagten; ved alvorlige symptomer ring 112. Ved ikke-akutte spørgsmål har I med et Falck-abonnement på Sundhedshjælp adgang til online-læge eller vores Sundhedslinje, som altid står klar med vejledning. 

Som nævnt kan en vurdering hos en børnelæge blive relevant, hvis udviklingen ikke følger forventet, eller hvis der opstår tegn, der kræver specialiseret udredning. 

Hvornår kan du afvente, og hvornår bør du kontakte læge med det samme? 

Ved Torticollis hos baby kan du ofte afvente kort, hvis dit barn blot har en mild præference for at kigge til én side uden smertereaktion eller tydeligt ubehag. Vent ikke passivt. Start med det samme med variation i lejring. Skift side ved bleskift og amning/flaske, og øg mængden af maveleje i korte, hyppige intervaller for at støtte bevægelighed og symmetri. 

Kontakt læge hurtigt, hvis symptomer opstår hurtigt, hvis der er feber, påvirket almentilstand, vedvarende gråd ved nakkebevægelse, eller hvis du mistænker skade efter fald eller uheld. Det samme gælder, hvis nakken virker stiv, barnet ikke vil dreje hovedet, eller symptomerne forværres trods tiltag. 

Er du i tvivl, så søg rådgivning tidligt, især hos helt små spædbørn, hvor hurtig vurdering kan være afgørende.