Vores fysioterapeuter kan hjælpe dig med behandling og forebyggelse af smerter eller begrænsninger i dine bevægelser. Her er nogle eksempler på hvornår det er en god idé at få hjælp af en fysioterapeut:
Når skaden sker
Får du en sports-, motions- eller faldskade, er det en god idé at tale med fysioterapeuten hurtigt, gerne inden for 24-48 timer, da mange skader har godt af forsigtig bevægelse under kontrollerede forhold. Det hjælper helingsprocessen og forebygger nedsat bevægelighed.
Når skaden heler
Mens din skade heler, kan det være godt at få rådgivning om forsigtige træningsøvelser, evt. få tilpasset hjælpemidler (længden på albuestokke) og dermed undgå aflastningssmerter andre steder i kroppen. Skaden heler dermed hurtigere og du får færre mén på længere sigt.
Når skaden er helet
Når skaden er helet, vil fokus være på at styrke det skadede område, fx med øvelser på et vippebræt til en forvredet ankel, så kroppen finder tilbage til sit naturlige bevægemønster før skaden. På den måde bliver du igen klar til at dyrke din sport eller motionere, som du plejer.