Langvang
Tæt på virkeligheden
Vi har specialiseret os i alle former for brand- og beredskabsuddannelser, som kræves i de kommunale redningsberedskaber. Uddannelsescentret er i konstant udvikling og råder over Danmarks mest dynamiske øvelsesområde og brandskole. Vi har alle nødvendige faciliteter og tekniske hjælpemidler der skal til for at iscenesætte virkelighedsnære oplevelser.
Mange års erfaring
Inden for alle vores forretningsområder anvendes kursusinstruktører, der gennem deres daglige virke som ambulancereddere, brandfolk og vagtcentralmedarbejdere, er i jævnligt berøring med virkelighedens verden. Med udgangspunkt i jeres uddannelsesmæssige behov har vi særlige uddannede instruktører, som garanterer et højt fagligt niveau. Vi tilbyder fleksible løsninger der imødekommer jeres uddannelsesbehov.
Mere end bare en brandskole
Vi gennemfører, i samarbejde med offentlige uddannelsesinstitutioner såvel som private konsulentenheder, personaleudviklingsforløb tilpasset jeres behov. Vi arbejder med en professionel tilgang og udbygger den teoretiske læring med udfordrende praktiske øvelser. Der tilbydes kurser for alle personalegrupper.
Til uddannelser og kurser af flere dages varighed samarbejder vi med byens hoteller om fordelagtige muligheder for overnatning og forplejning.