Unormal vejrtrækning
Sidst opdateret d. 08.06.2022
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
Læs hvordan du konstaterer, om en bevidstløs person har en unormal vejrtrækning og hvordan du bedst hjælper personen.
Symptomer
- Personen kan ikke vækkes med tiltale eller råb
- Ingen eller unormal vejrtrækning
Sådan gør du
- Tilkald hjælp med det samme: Ring 1-1-2 (lad andre gøre det, hvis muligt)
- Påbegynd hjertemassage med 30 tryk. Tryk hurtigt og hårdt midt på brystkassen – ca. 5-6 cm i dybden
- Giv personen 2 indblæsninger á ca. 1 sekund (læg din mund over personens mund og klem personens næse sammen) – til personens brystkasse begynder at hæve sig
- Giv skiftevis 30 tryk og 2 indblæsninger. Husk at løfte hænderne efter hvert tryk, så du næsten ikke rører ved brystkassen
- Hvis I er to: Giv skiftevis hjertemassage hvert andet minut, indtil professionel hjælp kan tage over
Hvis personen trækker vejret
- Klik her og læs, hvad du skal gøre
Hvordan virker hjertemassage?
Ved at trykke brystbenet ned, udfører du pumpefunktionen mekanisk, så hjertet bliver presset sammen mod rygsøjlen. Hjertemassagen vil dermed kunne sikre, at der stadig er cirkulation i kredsløbet. Se vores film om hjertemassage her.
Læs om Falcks Førstehjælpskurser her.