
Babyens navle
Babyens navle skal holdes tør og udækket, så den kan hele uden problemer. Læs mere her.
Sidst opdateret 23.02.2026
Mange nyfødte får gulsot i den første tid efter fødslen. Det er helt normalt og forsvinder som regel igen efter 1-3 uger. Læs mere om gulsot her.
E. Hegermann-Lindencrone
Jordemoder i Falck

Mange nyfødte får gulsot i dagene efter fødslen. Det skyldes, at barnets lever endnu ikke er fuldt udviklet og derfor ikke kan udskille det gule farvestof bilirubin hurtigt nok.
Gulsot forsvinder ofte af sig selv, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med behandling. Her kan du læse om symptomer på gulsot hos baby, hvorfor det opstår, og hvornår du skal kontakte lægen eller sundhedsplejersken.
Gulsot hos baby, også kaldet neonatal ikterus, er en gulfarvning af huden og det hvide i øjnene. Gulsot kommer af en ophobning af bilirubin i blodet.
Bilirubin er et gult farvestof, der dannes, når kroppen nedbryder røde blodlegemer.
Alle nyfødte har mange røde blodlegemer, og efter fødslen bliver en del af dem nedbrudt. Samtidig er barnets lever endnu ikke fuldt udviklet, og derfor kan den have svært ved at udskille bilirubinen hurtigt nok.
Når bilirubin ophobes i kroppen, bliver huden og øjnene gullige.
Omkring 60 % af alle nyfødte får gulsot. Hos de fleste er det et helt normalt og forbigående fænomen, som ikke kræver behandling.
Der kan være flere årsager til, at en baby får gulsot. Den mest almindelige er den såkaldte fysiologiske gulsot, som skyldes barnets naturlige tilpasning til livet uden for livmoderen.
De mest almindelige årsager er:
Din nyfødte babys lever er endnu ikke fuldt udviklet. Derfor kan den have svært ved at udskille bilirubin hurtigt nok, når de røde blodlegemer bliver nedbrudt efter fødslen.
Nyfødte har flere røde blodlegemer end større børn og voksne. Når de nedbrydes, dannes der bilirubin, som kan ophobes i blodet.
Nogle børn, der bliver ammet, kan have gulsot i længere tid. Det kalder man for modermælksgulsot, og det skyldes formentlig stoffer i modermælken, der påvirker udskillelsen af bilirubin.
Modermælksgulsot er som regel ufarlig, men det er vigtigt, at dit barn bliver undersøgt, hvis gulsoten varer længere end de første to leveuger.
I meget sjældne tilfælde kan gulsot skyldes andre forhold. Det kan f.eks. være blodtypeuforligelighed mellem mor og barn, infektioner, blodsygdomme eller sygdomme i leveren og galdevejene.
Men det er meget sjældent, og du skal altid spørge din læge eller sundhedsplejerske til råds.
Det tydeligste symptom på gulsot er, at barnets hud og det hvide i øjnene får en gullig farve.
Gulsoten begynder typisk i ansigtet og på panden og kan efterhånden sprede sig til kroppen, arme og ben.
Vær opmærksom på følgende symptomer:
De fleste børn med almindelig gulsot virker ellers upåvirkede. Hvis barnet bliver sløvt, slapt eller ikke vil spise, skal det vurderes af sundhedspersonale.
Det kan være vanskeligere at se gulsot på børn med mørkere hud. Her kan det være en hjælp at se på det hvide i øjnene, men en visuel vurdering kan ikke afgøre, hvor høj bilirubinværdien er.
I langt de fleste tilfælde er gulsot hos nyfødte helt ufarligt og forsvinder af sig selv.
Hvis mængden af bilirubin i blodet bliver meget høj, kan det dog være skadeligt for barnets hjerne. I meget sjældne tilfælde kan ubehandlet, alvorlig gulsot medføre en hjerneskade, der kaldes kernikterus.
Derfor er det vigtigt at holde øje med barnets hudfarve, spisevaner og almentilstand og sørge for, at barnet bliver undersøgt, hvis der er tegn på gulsot.
Hvis barnet bliver sløvt, slapt, har svært ved at spise eller er svært at vække, skal I søge lægehjælp med det samme.
Gulsot opstår typisk 2-4 dage efter fødslen. Hos de fleste nyfødte er gulsoten mest udtalt omkring 3.-5. levedøgn og forsvinder gradvist i løbet af de næste 1-2 uger.
Hvor længe gulsoten varer, afhænger blandt andet af årsagen og barnets alder.
Gulsot opstår oftest på barnets 2.-4. levedøgn. Det er som regel en normal reaktion på, at barnets krop nedbryder røde blodlegemer, mens leveren stadig er ved at udvikle sin evne til at udskille bilirubin.
Hvis barnet bliver gult inden for de første 24 timer efter fødslen, skal det undersøges akut på en børneafdeling.
Hvis barnet stadig er gult efter 14 dage, skal det undersøges af en læge. Hos for tidligt fødte børn gælder grænsen som udgangspunkt 21 dage.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt. En hyppig årsag til længerevarende gulsot er modermælksgulsot, som oftest er ufarlig.
Det er dog vigtigt at få undersøgt barnets bilirubin, så man kan udelukke andre årsager.
Nogle børn kan stadig have gulsot, når de er 5 uger gamle. Det kan f.eks. skyldes modermælksgulsot.
Hvis barnet er undersøgt, trives, tager på i vægt og har normale afføringsfarver, kan der være tale om en ufarlig, længerevarende modermælksgulsot.
Det er dog vigtigt, at lægen har undersøgt barnet og udelukket andre årsager, inden man konkluderer, at gulsoten skyldes modermælken.
Det er en udbredt opfattelse, at dagslys eller sollys kan hjælpe med at fjerne gulsot hos babyer.
Dagslys kan gøre det lettere at se, om barnets hud og øjne er gule, men almindeligt dagslys gennem et vindue er ikke en dokumenteret behandling mod gulsot.
Du bør ikke lægge din baby i direkte sollys for at behandle gulsot. Sollys er ikke en sikker eller pålidelig erstatning for den behandling, som sundhedspersonalet kan tilbyde.
Hvis barnets bilirubinværdi er for høj, kan det være nødvendigt med særlig lysbehandling på hospitalet.
De fleste babyer med gulsot behøver ikke behandling. Kroppen vil selv nedbryde og udskille bilirubinen i løbet af de første leveuger.
Hvis bilirubinværdien bliver for høj, kan barnet have brug for behandling. Det afhænger blandt andet af barnets alder i timer, fødselsuge og bilirubinværdi.
Der findes forskellige former for behandling:
Lysbehandling er den mest almindelige behandling af gulsot hos nyfødte.
Barnet placeres under en særlig lampe eller på et lystæppe, som udsender blåt lys. Lyset ændrer bilirubinen, så kroppen lettere kan udskille det gennem urin og afføring.
Under behandlingen har barnet som regel kun ble på og får beskyttelsesbriller på, hvis det ligger under en lampe.
Behandlingen foregår typisk på hospitalet, men kan i nogle tilfælde foregå hjemme efter en konkret vurdering og med kontrol af sundhedspersonalet.
Hvor længe behandlingen varer, afhænger af bilirubinværdien og barnets reaktion på lyset. Ofte er der behov for mindst et døgns behandling.
I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at give barnet gammaglobulin. Det kan komme på tale ved bestemte former for blodtypebetinget gulsot, hvis lysbehandlingen ikke er tilstrækkelig.
Ved meget alvorlig gulsot, hvor bilirubinværdien er ekstremt høj, kan det i sjældne tilfælde være nødvendigt at udskifte en del af barnets blod.
Det er en specialiseret behandling, som foregår på hospitalet.
Men det er meget sjældent, og vil typisk ikke være noget, du skal være bekymret for. Men kontakt altid læge eller sundhedsplejerske. Så får du den nødvendige rådgivning.
Der er flere ting, du kan være opmærksom på, hvis din baby har gulsot.
Det er vigtigt, at barnet får nok mælk. Hyppig amning eller regelmæssige måltider hjælper barnet med at komme af med bilirubin gennem afføringen.
I de første dage anbefales det generelt at amme 8-12 gange i døgnet. Hvis barnet er meget søvnigt, kan det være nødvendigt at vække det til måltiderne.
Tal med jordemoderen, sundhedsplejersken eller lægen om, hvor ofte dit barn skal spise.
Det er vigtigt, at barnet får nok væske og har regelmæssigt våde bleer. Et normalt spædbarn har typisk omkring seks våde bleer i døgnet, når mælkeindtaget er etableret.
Vær også opmærksom på afføringens farve. Meget lys, grålig eller hvidlig afføring sammen med gulsot kan være tegn på problemer med lever eller galdeveje og kræver hurtig lægevurdering.
Det er vigtigt at møde op til de kontroller, som hospitalet, jordemoderen eller sundhedsplejersken anbefaler. Her kan sundhedspersonalet følge barnets vægt, trivsel og bilirubinværdi.Hvordan undersøger lægen, om baby har gulsot?
Hvis lægen eller sundhedspersonalet har mistanke om gulsot, kan de undersøge barnet og måle mængden af bilirubin.
Der er typisk to måder at måle bilirubin på:
Måling gennem huden
Et særligt apparat holdes mod barnets hud og måler bilirubinværdien ved hjælp af lys. Målingen gør ikke ondt og kan bruges til at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser.
Blodprøve
Hvis der er mistanke om kraftig gulsot, eller hvis målingen gennem huden viser en høj værdi, kan det være nødvendigt at tage en blodprøve.
Blodprøven måler mængden af bilirubin i blodet. Hos børn med længerevarende gulsot kan lægen også undersøge, hvilken type bilirubin der er forhøjet. Det er vigtigt for at kunne udelukke sygdomme i lever og galdeveje.
Kontakt sundhedspersonalet, hvis du opdager, at din baby bliver gul, eller hvis du er i tvivl om, dit barn har gulsot.
Det er især vigtigt at reagere i følgende situationer:
Hvis barnet er meget sløvt, slapt, svært at vække eller har kramper, skal I søge akut lægehjælp.
Er du i tvivl, er det altid bedre at kontakte sundhedspersonalet en gang for meget end en gang for lidt.
Husk, at du som forælder har en god fornemmelse for dit barns trivsel. Og er du i tvivl, kontakt da altid sundhedspersonale. Du er ikke til besvær. Ring hellere en gang for meget, end en gang for lidt.
Med Falck Sundhedshjælp har du adgang til Online Læge.
Online lægen hjælper, når I har syge børn om aftenen. Eller oplever mærkelige symptomer på ferien. En udløbet recept. Få fri adgang til online lægehjælp direkte på din mobil, og mærk trygheden ved altid at kunne spørge en læge.

Babyens navle
Babyens navle skal holdes tør og udækket, så den kan hele uden problemer. Læs mere her.

Huden i de første uger efter fødslen
Mange babyer er indsmurt i fosterfedt ved fødslen. Efter nogle dage er fosterfedtet væk. Nogle babyer begynder at skalle 1-2 uger efter fødslen. Læs mere om huden i de første uger her.

Malke ud med en brystpumpe
Her kan du læse om hvilke situationer du kan bruge en brystpumpe og få tips til hvordan du malker ud.
Vagtcentral
70 10 20 30Ring til vagtcentralen hvis du har brug for sygetransport, starthjælp, bugsering m.v.
Kundeservice
70 10 20 31Ring til kundeservice hvis du har spørgsmål til dit abonnement, din regning eller andet vedrørende dit abonnement hos Falck.