Sidst opdateret: 09.11.2026

Genoptræning af børn efter et brækket ben – sådan hjælper en fysioterapeut

Har dit barn brækket benet og har brug for hjælp til at komme godt i gang igen? Hvis du har et abonnement på Falck Sundhedshjælp, kan vi hjælpe dig og dit barn med at finde den rette sundhedsfaglige hjælp. Du skal blot ringe til os, så tager vi en snak om barnets skade, behov og situation. Sammen finder vi ud af, om barnet har brug for rådgivning, en børnefysioterapeut eller anden relevant hjælp. 

S. Lykke Thybo

Head of Physical Network, Data & Quality, Fysioterapeut hos Falck

En baby's fod bliver løftet i vejret.

Hvornår begynder genoptræning efter et brækket ben? 

Genoptræningen efter et brækket ben afhænger af barnets alder, typen af brud og hvordan skaden er blevet behandlet. Nogle børn får gips på, og andre bliver behandlet med en skinne eller skal opereres. 

Hold øje med benet, mens barnet har gips på: 
Kontakt straks læge eller skadestue, hvis barnet får kraftige eller tiltagende smerter, prikken eller følelsesløshed i foden, kold, bleg eller blålig hud, eller har svært ved at bevæge tæerne. Det kan være tegn på, at gipsen er for stram. Små børn kan ikke altid forklare, hvad der er galt, så vær opmærksom på uro, gråd, og hvis barnet holder op med at bevæge tæerne. 

I den første periode efter et benbrud er det vigtigste, at knoglen får ro til at hele. Dit barn skal følge lægens anvisninger om, hvor meget det må støtte på benet, og hvornår det må begynde at bevæge sig mere frit. 

Her er vigtige retningslinjer, men jeres barn har gips på: Kontakt straks læge eller skadestue, hvis barnet får kraftige eller tiltagende smerter, prikken eller følelsesløshed i foden, hvis huden bliver kold, bleg eller blålig, eller barnet har svært ved at bevæge tæerne.  

Det kan være tegn på, at gipsen er for stram. Små børn kan ikke altid forklare, hvad der er galt, så vær opmærksom på uro, gråd, og hvis barnet holder op med at bevæge tæerne. 

For de fleste børn begynder genoptræningen, når gipsen eller skinnen er fjernet, og lægen har godkendt, at barnet må bruge benet igen. 

Hvis dit barn er behandlet på hospitalet, og hospitalet vurderer, at der er behov for genoptræning, får barnet typisk en genoptræningsplan. Dermed får barnet gratis genoptræning, oftest i kommunen. 

Har barnet ikke fået en genoptræningsplan, eller har I brug for hjælp efter forløbet i kommunen, kan Falck Sundhedshjælp hjælpe. 

En fysioterapeut hjælper barnet med gradvist at genvinde bevægelighed, muskelstyrke, balance og en normal gangfunktion. 

Nogle børn kommer sig helt uden genoptræning hos en fysioterapeut, afhængig af hvor kompliceret benet har været brækket. Når dit barn begynder at bruge benet igen i almindelig bevægelse og leg, er det ofte nok til at genvinde den normale funktion i benet. 

Men i tilfælde, hvor lægen rådgiver om at få hjælp med at genoptræne benet, kan I få hurtig hjælp, hvis I har et abonnement på Sundhedshjælp hos Falck. Hos Falck kræver det ikke henvisning fra lægen at komme til en fysioterapeut, og som kunde hos os kommer du hurtigt til en børnefysioterapeut nær dig. Når du kontakter os, hjælper vi dig med at finde den rette behandling til dit barn. 

Hvordan hjælper en fysioterapeut børn med et brækket ben? 

En børnefysioterapeut tilrettelægger genoptræningen ud fra barnets alder, skade og fysiske behov. Målet er at hjælpe barnet tilbage til en hverdag, hvor det igen bliver let at gå, løbe, lege og deltage i aktiviteter på lige fod med andre børn. 

Ved den første konsultation undersøger fysioterapeuten blandt andet dit barns bevægelighed, benets muskelstyrke og muskelstyrken i kroppen som helhed, evnen til balance og gangmønsteret. 

Børnefysioterapeuten ser også på, hvordan barnet selv oplever at bruge benet, f.eks. om det er utrygt ved at støtte på det. Frygten for at bruge benet efter brud og/eller operation kan være en helt naturlig barriere hos børn, så det er også noget, fysioterapeuten undersøger. 

Efter undersøgelsen sammensætter fysioterapeuten et individuelt træningsforløb, som er tilpasset barnets individuelle behov. Genoptræningen bliver også tilpasset de mål, dit barn har, f.eks. at komme tilbage til sport og idræt. Øvelserne tager også højde for jeres hverdag som familie, f.eks. om jeres barn cykler eller går til skole eller har andre rutiner, som kan være en hjælp i genoptræningen eller et mål at vende tilbage til. 

Genoptræningen kan blandt andet fokusere på: 

  • Bevægelighed: At genvinde normal bevægelse i knæ, ankel og hofte efter en periode med gips eller begrænset bevægelse. 
  • Muskelstyrke: At genopbygge musklerne omkring det skadede ben, som kan være blevet svækket under immobiliseringen og perioden med gips på. 
  • Balance og koordination: At hjælpe dit barn med at genvinde balancen og kontrollen over kroppen. 
  • Gangfunktion: At genoptræne en naturlig gang, så barnet igen kan støtte normalt på benet. 
  • Motorik: At genvinde færdigheder som at løbe, hoppe, klatre og lege og/eller dyrke en sport eller idræt, som dit barn ønsker at genoptage. 

Den mentale tryghed og tillid til benet: Nogle børn er bange for f.eks. at bruge benet efter et brud. Fysioterapeuten hjælper barnet og forældrene med at øge belastningen gradvist, så barnet får tillid til benet igen. 

Hvilke øvelser får børn typisk efter et brækket ben? 

Genoptræning af børn foregår ofte gennem leg og aktiviteter, der gør det sjovt og motiverer barnet til at bevæge sig. Jeres fysioterapeut tilpasser øvelserne til barnets alder og fysiske evner. På den måde bliver træningen ikke for svær eller overbelaster det skadede ben. 

Typiske øvelser kan være: 

  • Bøje og strække benet: Enkle bevægelser, der hjælper med at genvinde bevægeligheden i knæ og ankel. 
  • Rejse og sætte sig: Træner musklerne i benene og hjælper barnet med at genvinde styrke. 
  • Gå på forskellige underlag: Hjælper med at genoptræne balance og koordination. 
  • Stå på ét ben: Træner balance og stabilitet, når dit barn er klar til at belaste benet. 
  • Lege med bevægelse: F.eks. boldlege og andre alderssvarende aktiviteter, der gradvist udfordrer dit barns motorik. 

Øvelserne skal altid tilpasses barnets skade og følge de anvisninger, som lægen eller fysioterapeuten har givet. 

Hvor lang tid tager genoptræning efter et brækket ben? 

Det er forskelligt, hvor lang tid det tager for børn at komme sig efter et brækket ben. Det afhænger blandt andet af barnets alder, hvor bruddet sidder, hvor alvorligt det er, og om der har været behov for operation. 

Børns knogler heler generelt hurtigere end voksnes, men helingstiden afhænger af bruddet. Gipsen sidder ofte på i 3-6 uger hos mindre børn. Ved større børn og mere komplicerede brud kan det tage længere tid. Selv om selve knoglen typisk heler efter nogle uger, kan det tage længere tid at genvinde den fulde muskelstyrke, balance og bevægelighed i knæ, ankel og ben. 

Mange børn genvinder evnen til at gå i løbet af de første uger, efter at de har fået fjernet gipsen. Hvis det handler om mere komplicerede benbrud, kan det tage flere måneder, før barnet igen kan deltage fuldt ud i sport og fysisk krævende aktiviteter. 

Det er vigtigt ikke at presse på og forcere genoptræningen. Barnet skal gradvist vende tilbage til sine normale aktiviteter og først begynde på løb, hop og sport, når det er klar til det. Et godt pejlemærke til dig som forælder er, at barnet kan gå uden at halte og uden smerter og har fået bevægelighed, styrke og balance tilbage. Spørg lægen eller fysioterapeuten, før barnet starter på sport med hop, løb eller kontakt.  

Få hjælp til genoptræning af dit barn hos Falck 

Det kan være svært som forælder at vide, hvornår og hvordan du bedst hjælper dit barn tilbage til en aktiv hverdag efter et brækket ben. 

Børns knogler vokser fra vækstzoner tæt på leddene. Går bruddet gennem en vækstzone, kan det i nogle tilfælde påvirke væksten, så benet bliver kortere eller skævt. Derfor følger hospitalet nogle brud med kontroller. Kontakt lægen, hvis benet fx over tid ser skævt ud, eller hvis benene ser forskellige ud i længde. 

Med et abonnement på Falck Sundhedshjælp kan du få hjælp til at finde den rette behandling og rådgivning til lige præcis dit barns behov. Ring til os, så hjælper vi med at afklare, hvad dit barn har brug for. I samtalen finder vi ud af, om børnefysioterapi eller en anden form for sundhedsfaglig hjælp er relevant. 

Læs mere om børnefysioterapi hos Falck og om, hvordan vi kan hjælpe dit barn med at gå og bevæge sig optimalt igen.

Spørgsmål & svar

Øvelser efter et brækket ben afhænger af barnets alder, hvilken type bruddet har, og hvor langt helingen er nået. De typiske øvelser kan f.eks. være at bøje og strække knæ og ankel, rejse og sætte sig fra en stol, gå på forskellige underlag og træne balancen ved at stå på ét ben.  

For børn foregår genoptræningen ofte helt naturligt gennem leg og bevægelse. Det er vigtigt, at øvelserne bliver tilpasset til barnets behov, og at de først bliver sat i gang, når lægen har godkendt, at dit barn må lægge belastning på benet. En fysioterapeut kan hjælpe med at skræddersy et program med træning og øvelser målrettet til præcis dit barns behov. 

Det varierer altid, hvor lang tid genoptræning efter et brækket ben tager. Det afhænger blandt andet af barnets alder, hvor bruddet sidder på benet, hvor slemt det er, og hvilken behandling benbruddet har krævet.  

Hvis bruddet har krævet en operation, tager genoptræningen ofte længere tid. Mange børn genvinder gradvist deres normale gangfunktion i løbet af nogle uger efter, at gipsen er fjernet. Er bruddet mere kompliceret, kan det tage flere måneder at genvinde den fulde styrke, balance og bevægelighed.  

Nogle børn har ikke behov for et egentligt fysioterapiforløb, men kommer sig gennem almindelig leg og bevægelse. Men hvis I er i tvivl eller vil sikre bedst mulig genoptræning. Hvis I er i tvivl om, hvordan det går, kan en fysioterapeut vurdere, om barnet har brug for et forløb. Er I i tvivl, kan I spørge lægen eller ringe til os, så vurderer vi sammen, om et forløb giver mening.

Hvornår et barn må støtte på benet efter et brud, afhænger af bruddets type, hvor på benet, det har været, og den behandling bruddet har krævet. Nogle børn må støtte delvist eller fuldt på benet allerede under behandlingen, mens andre skal undgå belastning af benet i en periode. Søg altid råd hos lægen eller kirurgen. Det er altid lægens anvisninger, der afgør, hvornår barnet må begynde at støtte og gå på benet igen. Det er vigtigt, at du som forælder altid følger behandlingsplanen, og undgår at presse barnet til at belaste benet, før det er klar til det. 

Det er almindeligt, at børn halter i en periode efter at have fået gipsen af. Det skyldes ofte, at musklerne er blevet svagere, og at led og bevægelighed har været begrænset, mens dit barn har haft gips på. Barnet kan også have ændret sin måde at gå på for at skåne det skadede ben. Gangfunktionen bliver typisk gradvist normal igen, når dit barn bevæger sig i leg og hverdagsaktiviteter.  

Hvis halten ikke gradvist bliver bedre over de første uger, hvis den bliver værre, eller hvis barnet holder op med at støtte på benet, skal I kontakte lægen. Og så kan et forløb hos en fysioterapeut ofte være en hjælp. 

Ja, det er ikke usædvanligt, at et barn oplever ømhed, stivhed eller lette smerter efter at have fået gipsen af. Muskler og led skal vænne sig til at bevæge sig igen efter en periode med begrænset aktivitet.  

Smerter, ømhed, stivhed og gener aftager typisk gradvist, efterhånden som dit barn genoptager sine normale aktiviteter. Hvis barnet får kraftige eller tiltagende smerter, eller hvis benet hæver meget, bør I kontakte lægen. Hvis dit barns brud har krævet en operation, skal du også holde med, om området bliver rødt og varmt, eller barnet får feber. Så bør du kontakte lægen. 

Børns knogler vokser fra vækstzoner tæt på leddene. Går bruddet gennem en vækstzone, kan det i nogle tilfælde påvirke væksten, så benet bliver kortere eller skævt. Derfor følger hospitalet nogle brud med kontroller. Kontakt lægen, hvis benet fx over tid ser skævt ud, eller hvis benene ser forskellige ud i længde.