Sidst opdateret 30.10.2026

Feberkramper hos børn – symptomer, årsager og førstehjælp

T. Krag

Paramediciner hos Falck

Lille barn ligger med termometer og har feber.

Feberkramper hos børn kan se meget voldsomme ud og være en meget skræmmende oplevelse for forældre. Det forstår vi fuldt ud hos Falck, hvor vi ofte bliver kaldt ud i den slags situationer.

Dit barn kan pludselig miste bevidstheden, blive stiv i kroppen og få ukontrollerede rystelser i arme og ben.

Selvom feberkramper kan virke dramatiske, er almindelige feberkramper som regel ufarlige og giver normalt ikke varige skader. Men det er selvfølgelig vigtigt at vide, hvordan du genkender symptomerne, og hvad du skal gøre, hvis dit barn får feberkramper.

Her kan du læse om, hvorfor børn får feberkramper, hvordan de ser ud, hvornår du skal søge lægehjælp, og hvordan du bedst hjælper dit barn.

Hvad er feberkramper?

Feberkramper er krampeanfald, der opstår hos børn i forbindelse med feber. De forekommer typisk hos børn mellem 6 måneder og 5 år. Omkring 2-5 % af alle børn får feberkramper på et tidspunkt i barndommen.

Feber defineres som en temperatur over 38 °C målt i endetarmen. Og feberkramper opstår typisk i forbindelse med infektioner som f.eks. forkølelse, influenza eller andre virusinfektioner.

Når et barn får feber, kan det påvirke hjernens aktivitet og sænke hjernens tærskel for at udløse kramper. Hos nogle børn kan det føre til et krampeanfald.

Dit barn kan sagtens få feberkramper, selv om det ikke har haft feber særlig længe. I nogle tilfælde er krampeanfaldet faktisk det første tegn på, at barnet er blevet sygt eller har fåeten virus.

Feberkramper kan virkelig se meget voldsomme ud og være enormt skræmmende, men almindelige feberkramper er som hovedregel ufarlige. De giver normalt ikke hjerneskade eller påvirker barnets udvikling.

Det er dog vigtigt, at barnet bliver vurderet af en læge efter et krampeanfald, så lægen kan udelukke andre årsager til kramperne.

Hvordan ser feberkramper ud?

Feberkramper kan se meget forskellige ud fra barn til barn. Typisk vil barnet pludselig miste bevidstheden og få ukontrollerede muskelsammentrækninger.

De mest almindelige symptomer på feberkramper er:

  • Barnet bliver pludselig bevidstløst og kan ikke kontaktes.
  • Kroppen bliver stiv, og ryggen kan bøje bagover.
  • Arme og ben får ukontrollerede, rytmiske rystelser og rykninger.
  • Øjnene kan rulle op.
  • Barnet kan blive blåligt i ansigtet.
  • Vejrtrækningen kan kortvarigt blive påvirket.
  • Barnet kan være sløvt, træt eller forvirret efter anfaldet.

Krampeanfaldet varer typisk 2-3 minutter og stopper oftest af sig selv. Efterfølgende kan barnet være træt og have behov for at sove.

For jer som forældre kan anfald af feberkramper selvfølgelig være meget skræmmende at overvære, men almindelige feberkramper giver normalt ikke barnet varige skader.

Hvorfor får børn feberkramper?

Den præcise årsag til feberkramper er ikke fuldt kendt. Man ved dog, at feber kan påvirke hjernens elektriske aktivitet og sænke hjernens tærskel for at udløse kramper.

Hos nogle små børn er hjernen særligt følsom over for denne påvirkning. Det betyder simpelthen, at barnet kan få et krampeanfald i forbindelse med en infektion og feber.

Feberkramper opstår typisk i forbindelse med infektioner som:

  • Forkølelse
  • Influenza
  • Mellemørebetændelse
  • Andre virusinfektioner.

Et barn kan godt få feberkramper, selv om det ikke har meget høj feber. Feberkramperne kan også være det første tegn på en infektion.

Der kan også være en arvelig disposition. Hvis andre familiemedlemmer har haft feberkramper som børn, kan det godt forekomme oftere hos familiens børn.

Feberkramper hos babyer

Feberkramper ses typisk hos børn fra 6 måneder til 5 år. De er mest almindelige hos børn i alderen 1-2 år.

Hos babyer under 6 måneder er feberkramper sjældne. Hvis en baby får kramper i forbindelse med feber, er det derfor vigtigt at få barnet vurderet akut af en læge. Kramperne kan skyldes andre tilstande end almindelige feberkramper.

Hos babyer over 6 måneder kan feberkramper vise sig på samme måde som hos større børn. Barnet kan blive bevidstløst, stivne i kroppen og få ukontrollerede rykninger i arme og ben.

Vær opmærksom på, at feberkramper ikke nødvendigvis opstår, fordi barnet har meget høj feber. De kan også være det første tegn på en infektion.

Feberkramper hos større børn

Feberkramper forekommer primært hos børn under 5 år. Efter denne alder bliver feberkramper stadig mere sjældne.

Hvis et større barn får kramper i forbindelse med feber, er det derfor vigtigt at få undersøgt årsagen. Det kan eksempelvis være epilepsi eller en infektion, der påvirker hjernen eller hjernehinderne.

Et krampeanfald hos et større barn skal altid tages alvorligt. Man bør ikke automatisk antage, at der er tale om almindelige feberkramper.

Kan voksne få feberkramper?

Feberkramper i den almindelige medicinske betydning er en tilstand, der primært rammer små børn mellem 6 måneder og 5 år.

Voksne kan godt få krampeanfald i forbindelse med feber, men det betegnes ikke som almindelige feberkramper. Det kan blandt andet skyldes alvorlige infektioner, der påvirker hjernen eller hjernehinderne, eller andre neurologiske tilstande.

Hvis en voksen får kramper i forbindelse med feber, skal det altid vurderes akut. Ring 1-1-2.

Førstehjælp ved feberkramper: Hvad gør man ved feberkramper?

Hvis dit barn får feberkramper, er det vigtigt at bevare roen og beskytte barnet mod at komme til skade.

Sørg for, at barnet ligger sikkert og ikke kan slå hovedet eller kroppen mod hårde genstande. Forsøg ikke at holde barnets bevægelser tilbage, og put aldrig noget i barnets mund.

Tag tid på anfaldet, så du kan fortælle lægen, hvor længe det varede.

Når kramperne er stoppet, kan du lægge barnet i stabilt sideleje, så luftvejene holdes frie.

Sådan gør du hvis dit barn har feberkramper:

  • Læg barnet på siden, hvis det er muligt, og beskyt det mod at slå sig under kramperne.
  • Sørg for, at barnet ikke får det for varmt. Fjern eventuelt noget af tøjet.
    Ring 1-1-2 .
  • Hold ikke igen på barnets bevægelser (dette kan beskadige barnet).
  • Ved forværring af tilstanden: Læs om genoplivning af børn.

Hvornår skal man ringe til lægen ved feberkramper?

Du skal altid tage krampeanfald hos børn alvorligt. Det er vigtigt at få barnet undersøgt, så lægen kan vurdere, om der er tale om almindelige feberkramper eller en anden sygdom.

Kontakt læge 1-1-2 eller akut lægehjælp, hvis:

  • Det er første gang, dit barn får feberkramper.
  • Barnet er under 6 måneder og får kramper.
  • Barnet får flere krampeanfald inden for samme døgn.
  • Kramperne kun påvirker den ene side af kroppen.
  • Barnet ikke kommer til sig selv efter anfaldet.
  • Barnet fortsat virker meget sløvt eller påvirket efter anfaldet.

Ring 1-1-2 ved et igangværende krampeanfald. Det gælder især, hvis anfaldet varer mere end 5 minutter, eller hvis barnet har svært ved at trække vejret.

Er du bekymret for dit barn, skal du hellere kontakte læge en gang for meget end en gang for lidt.

Kan man få hjælp via video fra Akuttelefonen?

Hvis du ringer til Akuttelefonen, kan det sundhedsfaglige personale i nogle tilfælde sende dig et videolink på SMS.

Via linket kan du vise barnet og dets symptomer direkte til personalet gennem din mobiltelefon. Det kan gøre det lettere for dem at vurdere barnets tilstand og vejlede dig om, hvad du skal gøre.

Det er personalet på Akuttelefonen, der vurderer, om et videoopkald er relevant.

Ved et igangværende krampeanfald skal du ringe 1-1-2 frem for at afvente en videovurdering.

Kan feberkramper komme igen?

Ja, nogle børn får feberkramper flere gange. Omkring hvert tredje barn, der har haft feberkramper, får et nyt anfald i forbindelse med en senere febersygdom.

Det er ikke nødvendigvis tegn på, at barnet fejler noget alvorligt. De fleste børn vokser fra feberkramperne, når de bliver ældre.

Almindelige feberkramper giver normalt ikke hjerneskade eller påvirker barnets udvikling. Risikoen for senere epilepsi er kun lidt højere end hos børn, der ikke har haft feberkramper.

Hos Falck rykker vi hele tiden ud, når der er brug for hjælp. Og vi giver hver dag vores erfaringer videre. Se vores kursus i førstehjælp til småbørn.

Læs mere

Gøende hoste
Lille pige hoster.

Gøende hoste

Ved du hvad du skal gøre hvis dit barn får gøende hoste? Læs om symptomerne her og lær hvordan du skal reagere.

Slået hovedet
Lille dreng har slået hovedet.

Slået hovedet

Ved du hvad du skal gøre hvis et barn slår hovedet? Læs her hvilke symptomer du skal være opmærksom på og hvordan du skal reagere

Se alle gode råd