Sådan gør du ved bistik
Ved du hvad du skal gøre, hvis du bliver stukket af en hveps eller en bi? Læs her hvad du skal gøre og bliv klogere på symptomerne ved bistik.
Sidst opdateret 26.05.2025
Ved du hvad du skal gøre hvis du bliver bidt af en skovflåt? Læs her hvad du skal gøre og hvordan du kan undgå skovflåter.

T. Krag
Paramediciner hos Falck
En skovflåt er en sort lille mide, som lever af at suge blod ved at bide sig fast på huden. Du kan let kende et flåtbid, da kun bagkroppen af skovflåten stikker ud.
En skovflåt bliver ofte fejlagtigt sammenlignet med en tæge, men tæger gør ikke mennesker noget og har i modsætning til skovflåter - kun 6 ben, hvorimod du let kan genkende en skovflåt på dens 8 ben.
Skovflåten lever i naturen og findes ofte i buskads, skovbund, græs, lav bevoksning eller lignende. Skovflåten sidder ofte på lur i højt græs og venter på et dyr eller et menneske kommer forbi. Skovflåter sætter sig nemlig både på mennesker og dyr.
Du skal derfor huske at tjekke dig selv, din familie og dine dyr for flåtbid når i kommer hjem fra tur i skoven eller efter i har været ude i haven.
Flåtbid kan være meget små og kan ligne en lille skønhedsplet på kroppen. Derfor skal du se meget godt efter og tjekke din krop ekstra godt. Du skal specielt være grundig ved varme, fugtige og mørke områder af kroppen, da skovflåter elsker varme. Husk derfor at se efter:
Det er dog vigtigt at du husker at gå hele kroppen efter for flåtbid, da skovflåten kan kravle langt uden du mærker det.
Du kan minimere risikoen for at få et flåtbid ved at tage nogen forholdsregler når du er udendørs. Dette kan du selv gøre for at undgå flåtbid:
Hvis du er uheldig og bliver bidt af en skovflåt, skal du gøre således:
Fjernes skovflåten inden for 24 timer, er faren for infektion med Borrelia-bakterien minimal. Overordnet set er der en meget lille sandsynlighed for den enkelte person for at blive smittet med den såkaldte TBE-virus i Danmark. Der er også meget lille sandsynlighed for efterfølgende at udvikle hjernebetændelse.
Brug ikke fedtstof og brænd ikke skovflåten med et cigaretskod eller lignende, selvom nogle påstår, det vil hjælpe. Dette kan medføre, at skovflåten tømmer sit maveindhold ned i bidet, hvilket kan give infektion.
Som udgangspunkt er det vigtigt, at du forsøger at fjerne hele skovflåten, men somme tider kan det være svært at få hovedet med. Du skal dog ikke være bekymret, hvis du ikke får hele skovflåten med. Kroppen skal nok selv bryde resterne af skovflåten væk.
Du kan også søge læge, hvis du ikke selv kan fjerne flåten.
Et flåtbid kan give forskellige symptomer, såsom:
Du skal altid søge læge, hvis der kommer en rød ring om flåtbiddet eller hvis du får rødme/udslet ved biddet og det er større end en 5 krone.
Skovflåter kan være smittebærer for Borrelia-bakterien. Hvis denne bakterie ikke behandles, kan den i sjældne tilfælde give hjernebetændelse. Derfor bør du altid kontrollere dig selv og dine børn efter skovture og lignende. Fjernes skovflåten inden for 24 timer, er faren for Borrelia minimal.
Sådan gør du ved bistik
Ved du hvad du skal gøre, hvis du bliver stukket af en hveps eller en bi? Læs her hvad du skal gøre og bliv klogere på symptomerne ved bistik.
Sådan gør du ved fjæsingstik
Ved du hvad du skal gøre hvis du bliver stukket af en fjæsing? Læs her, hvad en fjæsing er, og hvad du skal gøre, hvis du bliver stukket af en.
Sådan undgår du insektstik
Læs her om, hvordan du bedst beskytter dig mod insektstik og hvad du gør, hvis hvepsens brod alligevel går ind eller myggen får stukket.
Vagtcentral
70 10 20 30Ring til vagtcentralen hvis du har brug for sygetransport, starthjælp, bugsering m.v.
Kundeservice
70 10 20 31Ring til kundeservice hvis du har spørgsmål til dit abonnement, din regning eller andet vedrørende dit abonnement hos Falck.