Førstehjælp ved drukning
Sidst opdateret d. 16.07.2025
Kvalitetssikret af: T. Krag, Paramediciner hos Falck
Ved drukning skal du reagere hurtigt
Hjertemassage og kunstigt åndedræt til voksne - også ved drukneulykke
Hvilke tegn og symptomer på drukning skal du holde øje med?
5 indblæsninger af ilt ved førstehjælp ved drukning
Hvad er forsinket drukning eller sekundær drukning?
Hvad er passiv drukning?
Hvad sker der ved vand i lungerne?
Fakta om drukning
Ved drukning skal du reagere hurtigt
Hvad gør man, hvis nogen er ved at drukne? Det vigtigste er, at du gør noget hurtigt.
Det at drukne sker ofte stille og uden den dramatik, vi ofte ser i film. Se længere nede, hvilke tegn og symptomer, du skal være opmærksom på, når en drukneulykke sker og i dagene efter.
Sådan yder du førstehjælp og livredning ved drukning:
- Tilkald hjælp: Ring 1-1-2. Husk at fortælle, at der er tale om en drukneulykke, og om der eventuelt er flere savnede.
- Bjærg den druknede, hvis det er muligt uden selv at komme i fare.
- Livredning: Hvis det er forsvarligt og muligt, skal du påbegynde kunstigt åndedræt ude i vandet, allerede når du kan bunde.
- Hvis der kommer opkast / vand under HLR (hjerte-lunge-redning), kan du hurtigt tippe personen om på siden for at skabe frie luftveje og for at undgå, at der kommer opkast ned i lungerne ved de 2 indblæsninger.
- Begynd hjertemassage og kunstigt åndedræt, så hurtigt du kan. Se hvordan herunder.
Kender du symptomer og tegn på drukning?
Drukning sker ofte stille og hurtigt, og det at drukne ser ikke altid så dramatisk ud som i film.
Se de typiske tegn længere nede i artiklen.
Men først kommer guiden til HLR ved drukning:
HLR ved drukning:
Hjertemassage og kunstigt åndedræt til voksne - også ved drukneulykke
Her får du en kort gennemgang af basal genoplivning og livreddende førstehjælp for voksne. Det er dét, der kaldes hjerte-lunge-redning (HLR).
Det er også det, du skal bruge ved drukneulykker. Se også afsnittet nedenfor om 5 indblæsninger som start på HLR ved drukning.
Læs guiden herunder og se filmen længere nede.
Sådan gør du:
- Er personen bevidstløs?
- Tal og rusk behersket i personen.
- Er der frie luftveje?
- Skab frie luftveje.
- Se, lyt og føl i max. 10 sekunder.
- Er der normal vejrtrækning, skal personen lægges i stabilt sideleje.
- Er der IKKE normal vejrtrækning?
- Tilkald hjælp: Ring 1-1-2 hurtigst muligt, og altid inden du begynder hjertemassage og kunstigt åndedræt.
- Giv hjertemassage og kunstigt åndedræt
- Giv skiftevis hjertemassage med 30 tryk og 2 indblæsninger (se nedenfor om 5 indblæsninger før HLR i forbindelse med livredning ved drukning).
- Fasthold en konstant trykdybde på 5 - 6 cm.
- Er der tale om et barn, skal du tilpasse HLR efter barnets alder. Læs om genoplivning af børn.
- Tryk hurtigt og hårdt – kun afbrudt af indblæsninger (min. 100 og maks. 120 tryk pr. minut)
- Fortsæt, til der kommer tegn på bedring: Når personen åbner øjnene og trækker vejret normalt eller til professionel hjælp tager over.
- Hvis der er normal vejrtrækning, skal du lægge personen i stabilt sideleje
- Se, hvordan du lægger en person i stabilt sideleje her.
Hvilke tegn og symptomer på drukning skal du holde øje med?
- En person, der er ved at drukne, kan ikke råbe om hjælp, da vejrtrækningen er prioriteret over tale.
- Mund og næse kan kun kortvarigt komme over vandet.
- Personen er ofte lodret i vandet uden effektiv svømmebevægelse.
- Bevægelserne kan være stille og målrettede, som om personen prøver at "klatre op ad vandet".
- Personen, der er ved at drukne, ser fjern ud eller reagerer ikke på tiltale.
- Gispende vejrtrækning.
5 indblæsninger af ilt ved førstehjælp ved drukning
Førstehjælp og livredning ved drukning begynder med 5 indblæsninger for at give ilt til den tilskadekomne.
Sådan gør du:
- Undersøg bevidstheden
- Kontrollér vejrtrækningen
- Hvis der er unormal eller ingen vejrtrækning giver du 5 indblæsninger og kontrollerer igen personens vejrtrækning
- Giv derefter 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger i kombination og oprethold en frekvens på minimum 100 – og max 120 brystkompressioner i minuttet
- Hvis du er alene og ikke har en mobiltelefon: Udfør HLR i 1 minut, før du ringer 1-1-2 (f.eks. fra tililende hjælperes mobiltelefon)
- Hvis I er flere eller du har en mobiltelefon: Ring 1-1-2 og giv relevante oplysninger, mens HLR påbegyndes.
Hvis du er pårørende til en person, der har været ved at drukne, skal du holde øje med tegn på forsinket drukning:
Hvad er forsinket drukning eller sekundær drukning?
Forsinket eller sekundær drukning opstår, når en person har været tæt på at drukne, men tilsyneladende kommer sig og virker okay – for så at udvikle symptomer senere (der kan gå minutter eller op til 24 timer).
Hvad sker der?
Små mængder vand kan være kommet ned i luftvejene. Det kan forårsage betændelse, hævelse eller væskeophobning i lungerne, hvilket gør vejrtrækningen vanskelig.
Typiske symptomer på forsinket drukning:
- Tiltagende hoste
- Åndenød, gispende vejrtrækning
- Sløvhed eller usædvanlig træthed
- Forvirring eller irritabilitet
- Brystsmerter.
En drukneulykke kan finde sted i situationer, hvor personen er passiv:
Hvad er passiv drukning?
Passiv drukning betyder, at personen drukner uden bevægelse eller kamp.
Det kan ske i f.eks.
- Søvn (drukner i søvne. f.eks. i badekar, og/eller hvor personen er påvirket af alkohol)
- Bevidstløshed i vand (f.eks. pga. slag, epilepsi, lavt blodsukker)
- Overophedning i sauna/spabad kombineret med vand.
Hvad sker der ved vand i lungerne?
Når vand kommer ned i lungerne (enten lidt eller meget), kan det forstyrre den normale udveksling af ilt og kuldioxid i lungeblærerne.
Det kan give iltmangel (hypoksi) eller betændelsesreaktion. Og det betyder en øget risiko for lungebetændelse.
Selv små mængder vand i lungerne kan give problemer, især hvis det ikke bliver fjernet hurtigt nok.
Søg læge, hvis du eller dit barn har det dårligt eller er utilpas efter en situation, hvor der kan være kommet vand i lungerne.
Fakta om drukning
- Drukning er ofte stille
- Det at drukne sker typisk uden råb eller store bevægelser
- Det tager ofte kun 20–60 sekunder, før personen ikke længere kan holde sig oppe
- Drukning kan ske i meget lidt vand
- Små børn kan drukne i f.eks. en balje eller en spand
- Drukning er en af de hyppigste dødsårsager blandt børn
- Især i alderen 1–4 år, både i Danmark og internationalt
- Op mod 50% af drukningstilfælde sker tæt på andre mennesker
- Ofte tror folk, at personen "leger" eller bare flyder.
