Den første tid hjemme
Kvalitetssikret af: E. Hegermann-Lindencrone, Jordemoder i Falck.
Amning
Mælken dannes allerede under graviditeten, og den er i brysterne lige fra fødslen. Den første mælk kaldes råmælk. Den er særlig næringsfuld og rig på antistoffer, der beskytter mod eksempelvis sygdomme og allergi. Modermælken er let fordøjelig og sætter gang barnets afføring.
I de første dage efter fødslen er der kun råmælk - men produktionen kommer gradvist i gang. Et raskt barn, født til terminen, har kun brug for råmælken som ernæringskilde indtil mælken løber til ca. tre til fem dage efter fødslen. Barnets mavesæk er meget lille ved fødslen, og råmælken er meget nærende. Jo hyppigere du ammer, des hurtigere dannes mælken. Barnet skal have lov at amme fra begge bryster, så meget det ønsker det. I den første tid er det helt almindeligt at amme 10-12 gange i døgnet. Lad barnet ligge hud-mod-hud så meget som muligt, da dette bidrager til både amningen, samt mor og barns velbefindende.
Op til at mælken løber til, bliver brysterne hos de fleste kvinder ømme, spændte og hårde, og det kan være nødvendigt at afhjælpe disse spændinger med hyppig amning, et varmt bad eller en varmepude. Efter mælken er løbet til, skal barnet altid amme hvert bryst helt færdigt ved et måltid, da den første mælk der kommer, er tyndere end den fede mælk, som kommer senere i amme-måltidet. Hvis barnet er mere sulten efter at have drukket mælken fra det ene bryst, kan det lægges til det andet bryst. Hvis dette ikke tømmes, starter man blot næste amning op ved dette bryst.
I løbet af de næste uger bliver brysterne igen blødere og mindre spændte. Det er helt normalt, og det betyder ikke, at mælken svinder. Barnet får mælk nok, hvis der er mange våde bleer, hvis der er afføring, og hvis det i øvrigt virker tilfreds.
Når amningen er godt i gang, skal du prøve at finde en rytme, hvor barnet fortsat lægges hyppigt til brystet, men der skal også være pauser indimellem. Efterhånden lærer I at høre forskel på, om det er sult, våde bleer eller andet, der får jeres barn til at græde eller være urolig.
Barnets afføring
Den første afføring er sort og klæbrig og kan minde om tjære. Den kaldes meconium. Når amningen er godt i gang, vil afføringen gradvist ændre farve og blive til en tynd, gul, syrligt lugtende ’remoulade’. At afføringen skifter farve i løbet af den første tid, er også en måde at holde øje med, at barnet har fået nok mælk.
I de første uger har barnet som regel meget hyppige afføringer, men det aftager efterhånden. Brystbørn har sjældent problemer - afføringerne kan være hyppige eller sjældne, men barnet får sjældent diarré eller forstoppelse. Hos børn, der får modermælkserstatning allerede fra starten, er afføringen mere fast, og barnet kan godt få forstoppelse. Hold derfor øje med, at der er regelmæssig afføring. Du kan læse mere om forstoppelse her.
Almindelig gulsot
Mange nyfødte får gulsot i den første tid efter fødslen. Det er helt normalt og forsvinder som regel igen efter 1-3 uger.
Gulsoten skyldes, at det nyfødte barns lever, endnu ikke er helt klar til at udskille affaldsstoffer fra maden. Et af affaldsstofferne er bilirubin, som farver huden gul.
Et barn med gulsot kan blive sløvt og sove meget. Så er det ekstra vigtigt at amme hyppigt, og det kan være nødvendigt at vække et barn med gulsot, cirka hver tredje time for at give det mad.
Almindeligt dagslys hjælper med at nedbryde bilirubin, så sæt gerne barnet i liften eller i vuggen ved vinduet.
Kraftig gulsot skal desuden behandles med ultraviolet lys på sygehuset. Kontakt altid barselsgange, egen læge eller sundhedsplejersken, hvis I observerer at barnet bliver gult, så kan sundhedspersonalet afgøre om gulsoten er behandlingskrævende. Er barnet stadig gult, når det er 3 uger gammelt, vil sundhedsplejersken opfordre jer til at bestille en tid hos jeres egen læge for at få vurderet gulsoten.
Huden i de første uger
Mange børn er indsmurt i fosterfedt ved fødslen. Efter nogle dage er fosterfedtet væk. Nogle børn begynder at skalle 1-2 uger efter fødslen.
Som regel skaller barnet ved håndleddene, anklerne og på maven. Det er helt normalt, og det vil forsvinde af sig selv i løbet af en uges tid.
Vent gerne med at bade barnet, til der er gået en uge. Det er ikke nødvendigt at komme noget i vandet, og hold jer helt fra parfume og konserveringsmidler. Sørg for at tørre barnets hud godt i alle folderne og omkring navlen. Lad barnet ligge på maven på puslebordet og "lufttørre" lidt, inden du igen lægger ble på. Det er godt for huden og for barnets udvikling at ligge på maven, når det er vågent.
Er barnets hud meget tør, kan i massere lidt olie på de meget tørre steder.
Navlen
De fleste barselafdelinger bruger hverken pudder eller salver til at passe navlestumpen. Hvis du bare holder den tør og udækket, heler den som regel uden problemer. Buk eventuelt forsiden af bleen lidt ned, så navlen kan få luft.
Når små drenge får ble på, skal tissemanden vende nedad, så de ikke tisser op mod navlen.
Hver gang bleen skiftes, skal du lige se til navlen. Den kan væske og lugte lidt, indtil den falder af, men den må ikke være rød eller stærkt væskende – dette kan være tegn på en infektion. Sundhedsplejersken vil altid kigge på navlen og give gode råd, første gang hun besøger jer.
Det er helt normalt, at det kan bløde lidt fra navlestedet, også når stumpen falder af efter 1-2 uger. Der er ingen nerver ved navlestedet, så vær ikke nervøs for, om det gør ondt, når du vasker og tørrer dit barn omkring navlen.
Øjenbetændelse
Mange nyfødte børn har lidt pus i øjnene den første tid efter fødslen. Det skyldes som regel en tilstoppet tårekanal, men kan ligne øjenbetændelse.
Kun hvis øjet hæver, og det hvide i øjnene bliver rødt, er der formentlig tale om øjenbetændelse, og så skal lægen vurdere, om barnet skal i behandling.
Brug lidt kogt vand eller saltvand til at rense øjet med. Rens indefra og ud med en lille tot vat, og brug kun hver tot én gang. Husk at vaske hænder, inden du renser barnets øjne.
Luft i maven
Når barnet spiser, og når det græder, sluger det luft. Luften i mavesækken kommer op ved hjælp af bøvser, men hvis ikke barnet får bøvset, skal luften passere gennem mave-tarmkanalen, hvilket kan være meget smertefuldt.
Nogle børn er gode til at bøvse, lige fra de bliver født, og andre skal lige lære det. Det er også forskelligt, hvor meget børn bøvser, så prøv forskellige stillinger, hvis det kniber:
- Bær barnet liggende på maven på din underarm, eller vug det frem og tilbage foran dig, mens I har øjenkontakt
- Læg det på maven over dine knæ
- Giv det let massage rundt om navlen (med uret)
- Lav cyklebevægelser med underbenene, når barnet ligger på ryggen
- Hold hænderne under barnets balder og løft underkroppen blidt op mod brystkassen
Sovestilling
Vi ved nu, at spædbørn altid skal sove på ryggen, i et ikke for varmt rum, hvor der ikke bliver røget, for at forebygge vuggedød. Pas på, at barnet ikke får en favoritside at lægge hovedet til. Så kan det få skævheder i nakken og skæv hovedfacon.
Du kan stille en lille billedbog eller en bamse ned i den side, barnet hviler hovedet imod. Så kan du altid huske, hvilken side barnet sidst sov mod.
Lad barnet ligge meget på maven, når det er vågent. Det giver stærke nakke- og rygmuskler og forebygger, at nakken bliver flad. Det aflaster også nakken at lægge barnet på siden, når det er vågent. Du kan læse mere om spædbarnets søvn her.
Gråd og uro
Gråden er dit nyfødte barns eneste sprog til at fortælle, at det ikke er helt tilfreds. I begyndelsen kan det være svært at tolke det rigtigt, og der er kun få nuancer. Det kan nogle gange være svært at finde ud af, hvorfor barnet græder. Men hvis I selv bevarer roen, falder der som regel også ro på barnet igen.
Men snart lærer I hinanden bedre at kende, og I vil hurtigere kunne finde årsagen til gråden. Ofte vil man tænke, at barnet græder fordi det er sultent, men der kan også være andre årsager.
- Er barnet træt?
- Har barnet brug for hudkontakt og tryghed hos mor eller far?
- Har det brug for at ligge hos mor eller far og høre hjertet slå og lyden af de kendte stemmer tæt på?
- Har det brug for en ren ble?
- Har det luft i maven?
- Har der været mange gæster med fremmede stemmer og nye lugte, så det har brug for ro?
Falck hotline til sundhedsplejerske
Hvis du har et Falck Småbørn Plus eller Super abonnement, kan du kontakte en sundhedsplejerske på Falcks hotline mandag til fredag 8 - 16. Sundhedsplejersken svarer på spørgsmål om fødsel, amning, kost, sundhed, pasning og pleje. Ring på 70 33 34 33.
