Den første tid hjemme

Det er en stor omvæltning at blive forældre. Her er 10 gode råd om den første tid efter fødslen, hvor spørgsmålene ofte står i kø

1. Kom godt i gang med at amme

Mælken dannes allerede under graviditeten, og den er der lige fra fødslen. Den første mælk kaldes råmælk eller colostrum. Den er særlig rig på antistoffer mod sygdomme, og den er let fordøjelig og sætter gang i afføringen.
De første dage er der ikke så meget mælk - men produktionen kommer gradvist i gange i løbet af et par døgn. Jo hyppigere du ammer, des hurtigere dannes mælken.

Læg barnet til brystet, når I begge har lyst - i de første dage er det helt almindeligt med 10-12 gange i døgnet. Omkring det tredje døgn bliver brysterne hos de fleste ømme, spændte og hårde, men hvis du bliver ved med at amme hyppigt, går det hurtigt over.

I løbet af de næste uger bliver brysterne igen blødere og mindre spændte. Det er helt normalt, og det betyder ikke, at mælken svinder. Barnet får mælk nok, hvis der er mange våde bleer, hvis der er afføring, og hvis det i øvrigt virker tilfreds.

Når mælken er løbet godt til, skal du prøve at finde en rytme, hvor barnet fortsat lægges hyppigt til brystet, men der skal også være pauser til at fordøje mælken indimellem. Efterhånden lærer I at høre forskel på, om det er sult, våde bleer eller andet, der får jeres barn til at græde eller være urolig.

2. Almindelig gulsot

Mange nyfødte får gulsot i de første dage efter fødslen. Det er helt normalt og forsvinder som regel igen efter 1-3 uger.
Gulsoten skyldes, at det nyfødte barns lever endnu ikke er helt klar til at udskille affaldsstoffer fra maden. Et af affaldsstofferne er bilirubin, som farver huden gul.
Et barn med gulsot kan blive sløvt og sove meget. Så er det ekstra vigtigt at amme hyppigt, og det kan være nødvendigt at vække barnet cirka hver tredje time for at give det mad.
Almindeligt dagslys hjælper med at nedbryde bilirubinet, så sæt barnet i liften eller i vuggen ved vinduet.
Er barnet stadig gult, når det er 3 uger gammelt, vil sundhedsplejersken opfordre jer til at bestille en tid hos jeres egen læge for at få vurderet gulsoten.
Kraftig gulsot skal behandles med ultraviolet lys på sygehuset.

3. Huden i de første uger

Mange børn er indsmurt i fosterfedt ved fødslen. Efter nogle dage er fosterfedtet væk, og mange børn begynder at skalle 1-2 uger efter fødslen.

Som regel skaller barnet ved håndleddene og anklerne og på maven. Det er helt normalt, og det vil forsvinde af sig selv i løbet af en uges tid.

Bad barnet et par gange om ugen. I begyndelsen er det ikke nødvendigt at komme noget i vandet, og hold jer helt fra parfume og konserveringsmidler. Sørg for at tørre barnets hud godt i alle folderne og omkring navlen.
Er barnets hud meget tør, kan i massere lidt olie på de meget tørre steder. Brug ikke vaskeservietter, for de fleste er tilsat konserveringsmidler og parfume. Brug bare vand, hvis barnet kun har tisset, og brug uparfumeret sæbe, hvis der er afføring.

Almindelig bomuldsvat er bedre end engangsvaskekludene i den første tid, for det kradser ikke.
Lad barnet ligge på maven på puslebordet og "lufttørre" lidt, inden du igen lægger ble på. Det er godt for huden og for barnets udvikling at ligge på maven, når det er vågent.

4. Hold navlen tør

De fleste barselafdelinger bruger hverken pudder eller salver til at passe navlestumpen. Hvis du bare holder den tør og udækket, heler den som regel uden problemer.
Når små drenge får ble på, skal tissemanden vende nedad, så de ikke tisser op mod navlen.

Hver gang bleen skiftes, skal du lige se til navlen. Den kan væske og lugte lidt, indtil den falder af, men den må ikke være rød, stærkt væskende eller lugte grimt - det kan være tegn på en infektion. Sundhedsplejersken vil altid kigge på navlen og give gode råd, første gang hun besøger jer.

Det er helt normalt, at det kan bløde lidt fra navlestedet, også når stumpen falder af efter 1-2 uger. Der er ingen nerver ved navlestedet, så vær ikke nervøs for, om det gør ondt, når du vasker og tørrer dit barn omkring navlen.

5. Øjenbetændelse?

Mange nyfødte børn har lidt pus i øjnene den første tid efter fødslen. Det skyldes som regel en tilstoppet tårekanal, men kan ligne øjenbetændelse.

Kun hvis øjet hæver, og det hvide i øjnene bliver rødt, er der formentlig tale om øjenbetændelse, og så skal lægen vurdere, om barnet skal i behandling.

Brug lidt kogt vand eller saltvand fra Falck-tasken til at rense øjet med. Rens indefra og ud med en lille tot vat, og brug kun hver tot én gang. Husk at vaske hænder, inden du renser barnets øjne.

6. To slags afføring

Den første afføring er sort og klæbrig og kan minde om tjære. Den kaldes meconium. Når amningen er godt i gang, vil afføringen gradvist ændre farve og blive til en tynd, gul, syrligt lugtende ’remoulade’.

I de første uger har barnet som regel meget hyppige afføringer, men det aftager efterhånden. Brystbørn har sjældent problemer - afføringerne kan være hyppige eller sjældne, men barnet får sjældent diarré eller forstoppelse.

Hos børn, der får modermælkserstatning allerede fra starten, er afføringen mere fast og ildelugtende, og barnet kan godt få forstoppelse. Hold derfor øje med, at der er regelmæssig afføring.

7. Luft i maven

Når barnet spiser, og når det græder, sluger det luft. Luften i mavesækken kommer op ved hjælp af bøvser, men hvis ikke barnet får bøvset, skal luften passere gennem mave-tarmkanalen, hvilket kan være meget smertefuldt.

Nogle børn er gode til at bøvse, lige fra de bliver født, og andre skal lige lære det. Det er også forskelligt, hvor meget børn bøvser, så prøv forskellige stillinger, hvis det kniber:

• Bær barnet liggende på maven på din underarm, eller vug det frem og tilbage foran dig, mens I har øjenkontakt
• Læg det på maven over dine knæ
• Giv det let massage rundt om navlen (med uret)
• Lav cyklebevægelser med underbenene, når barnet ligger på ryggen
• Hold hænderne under barnets balder og løft underkroppen blidt op mod brystkassen

8. Sovestilling og søvn

Vi ved nu, at spædbørn altid skal sove på ryggen for at forebygge vuggedød. Pas på, at barnet ikke får en favoritside at lægge hovedet til. Så kan det få skævheder i nakken og skæv hovedfacon.

Du kan stille en lille billedbog eller en bamse ned i den side, barnet hviler hovedet imod. Så kan du altid huske, hvilken side barnet sidst sov mod.

Lad barnet ligge meget på maven, når det er vågent. Det giver stærke nakke- og rygmuskler og forebygger, at nakken bliver flad. Det aflaster også nakken at lægge barnet på siden, når det er vågent.

9. To slags søvn

Spædbørns søvnbehov er forskelligt og kan variere fra 14 til 18 timer i døgnet. Det kan være svært at læse barnets signaler i starten, og mange børn har brug for støtte til at kunne falde i søvn.

Den første måned sover barnet som regel meget - men det er ikke alle. Mange børn falder i søvn ved brystet og kan lirkes over i vuggen uden problemer, mens andre vågner, så snart man lægger dem fra sig.

Det er almindeligt, at det varer mellem 20 og 30 minutter, før barnet er faldet helt i søvn. Vent med at lægge det over i vuggen, til det sover dybt, for så kan det nemt sove videre. Du kan mærke, at barnet bliver tungt at sidde med, og du kan høre åndedrættet forandre sig til langsomme dybe vejrtrækninger.

Det spæde barn skifter hyppigt imellem to søvnfaser, nemlig den dybe søvn, hvor det er svært at vække, og urolige faser, hvor det let vågner af sig selv.

For at barnet kan få søvn nok og blive god til at sove, skal det allerede fra start have lov at sove, til det er helt udhvilet.
I de urolige faser kan I se barnet lave grimasser og smile, det bevæger arme og ben og kan endog åbne øjnene, mens vejrtrækningen er uregelmæssig og hurtig. I disse faser kan barnet nemt vækkes, og forældrene kan tro, at barnet er færdig med at sove. Men det er bare den urolige fase.
Vent med at tage barnet op, til det er helt vågent, så bliver det mere tilfreds.

10. Gråd og uro

Gråden er dit nyfødte barns eneste sprog til at fortælle, at det ikke er helt tilfreds. I begyndelsen kan det være svært at tolke det rigtigt, og der er kun få nuancer.

Men snart lærer I hinanden bedre at kende, og I vil hurtigere kunne finde årsagen til gråden. Den første tanke er ofte sult, og små børn falder gerne til ro ved brystet. Men husk, at barnet skal have ro til at fordøje ind imellem, så overvej om der kan være andre årsager:

• er barnet træt?
• har det brug for en ren ble?
• har det luft i maven?
• har der været mange gæster med fremmede stemmer og nye lugte, så det har brug for ro?
• har det bare brug for at være tæt på mor eller far og høre hjertet slå og lyden af de kendte stemmer tæt på?

Det kan nogle gange være svært at finde ud af, hvorfor barnet græder. Men hvis I selv bevarer roen, falder der som regel også ro på barnet igen. ​​