Skadedyrsbekæmpelse
Læs her hvor nemt du slipper af med dine skadedyr.
Har du myrer i huset? Se vores gode råd til myrebekæmpelse her.
Er du heldig, er myrer bare irriterende gæster, der løber hen over bordet. Men de små flittige myrer kan grave så mange gange under dit gulv, at det tager skade.
Myrerne anlægger deres bo i hulrum og bløde materialer, og de er særlig glade for træ, der i forvejen er svækket af svamp og råd. Ligesom de heller ikke holder sig tilbage fra at gnave i frisk træ og isoleringsmateriale og måske tage det med hen til deres bo.
Inden vi kommer med de gode råd til forebyggelse af myreangreb og myrebekæmpelse, skal vi lige se på, hvilke myrer vi har i Danmark, hvor de findes og hvordan, du genkender dem.
Nederst i artiklen kan du se, hvordan du kan håndtere myrer uden kemi, og hvornår der er brug for myregift.
I Danmark findes der omkring 40-50 forskellige arter af myrer. Den mest almindelige er sort havemyre, og det er højst sandsynligt den, du kan føle dig generet af i eller omkring dit hus, sommerhus eller kolonihavehus.
Men der kan også f.eks. være tale om enten Herkulesmyren eller Faraomyren.
Det er som regel nogle meget almindelige arter af myrer, du møder i dit hus.
Sort havemyre: er 3-9 mm lang og brunsort. Hanner og dronninger har vinger, men arbejdsmyrer har ingen vinger.
Herkulesmyre: Danmarks største myre. En dronning kan være op til 2 cm og arbejdsmyrerne kan være 0,5-1,4 cm. Herkulesmyren er kraftigt bygget med et stort og bredt hoved. Dens hoved og bagkrop er sort eller sortbrun.
Faraomyre: En mindre myre, og farven er lysere. Arbejdsmyren er typisk 2-2,5 mm, mens dronningen kan være 4-5 mm.
Her finder du ofte sort havemyre: Bygger bo under jorden, gerne under sten eller fliser. Bygger også bo i rådne træstubbe eller fugtskadet træ i huse, sommerhuse, kolonihavehuse og hytter. Du kan f.eks. også finde dem i isoleringen mellem beton- og trægulve, og de kan blive rigtigt generende, hvis de finder vej til dit køkkenbord.
Her møder du ofte herkulesmyren: Lever i Nordsjælland og Nordjylland og bygger rede i nåleskove. De kan dog også findes i trækonstruktioner indendøre.
Her støder du ofte på Faraomyren: Den er glad for varme og findes ofte i sprækker og hulrum nær f.eks. et fyr eller anden varmekilde. Faraomyren er glad for søde sager og bliver tiltrukket af f.eks. syltetøj, sukker og honning.
Helt overordnet elsker myrer tag over hovedet samt varme og tørre forhold. Derfor er myrer i huset ofte et problem om sommeren. Udenfor er en fliseterrasse derfor et perfekt sted for dem. Fliserne giver ly, og sandet er et perfekt byggemateriale. Resultatet bliver desværre, at terrassen synker sammen og fliserne kommer til at ligge skævt.
Når først du har fået myrer i huset, kommer de igen hver sommer. Du har brug for myrebekæmpelse for at komme helt af med dem igen.
Derfor har du brug for gode råd til at undgå myrer i huset. Forebyggelse er meget nemmere end helbredelse.
Men har du fået besøg af myrer, kan du bruge vores gode råd til at håndtere dem med eller uden kemi. Du kan enten bruge almindelige husråd eller myrebekæmpelse med myregift.
Her et nogle gode råd til at forebygge, at myrer i huset bliver et problem, der kræver myrebekæmpelse:
Inden du bruger penge på kemiske midler til myrebekæmpelse, kan du forsøge med enkle husråd:
Hvis vandet ikke løser dine problemer med generende myrer, kan du ofte holde dem væk med enkle midler fra køkkenet. Prøv disse husråd, inden du tyr til kemi:
Her er et andet husråd: Hvis du vil forsøge at tiltrække og fjerne myrerne med en hjemmelavet blanding, kan du lave denne simple sukker-gær-opløsning:
Bland:
Hæld blandingen i en lille skål og stil den i nærheden af myrestierne. Duften tiltrækker myrerne, så de bliver fanget i væsken.
Bemærk: Denne metode virker ikke nødvendigvis mod alle myretyper og bør betragtes som et forebyggende husråd – ikke som et bekæmpelsesmiddel.
Hvis du stadig har problemer, anbefaler vi at bruge et godkendt myremiddel, som er testet og vurderet i forhold til både effekt og miljøpåvirkning.
Du kan købe myregift eller myrelokkedåser i byggemarkeder eller online.
Læg myregiften, hvor myrerne færdes. Specielt, hvor myrer kommer ind i dit hus. Så vil myrerne tage myregiften med ned i deres bo.
Myregift er et effektivt middel i myrebekæmpelse, men det skal være godkendt af den danske Miljøstyrelse til salg og brug i Danmark, og det skal være godkendt specifikt til brug mod myrer eller kravlende og krybende insekter.
Sådan ser du, om et myrebekæmpelsesmiddel er godkendt til salg og brug i Danmark: Hvis der sidder en dansk etiket med et registreringsnummer på produktet, kan det være en indikation om, at det er godkendt. Når du overvejer at købe et produkt, kan du søge efter det i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase, hvor du kan se, om en såkaldt biocid er godkendt. Et middel til myrebekæmpelse er en såkaldt biocid (produkt, der slår skadedyr ihjel eller skræmmer dem væk), som er omfattet af EU-regler (Biocid-forordningen).
Er du plaget af andre skadedyr end myrer? Læs om skadedyrsbekæmpelse her.
Skadedyrsbekæmpelse
Læs her hvor nemt du slipper af med dine skadedyr.
Rottebekæmpelse
Er du plaget af rotter? Vi giver dig gode råd i rottebekæmpelse.

Tjek dit tag
Ved du, hvordan du tjekker dit tag? Vores ekspert guider dig.
Vagtcentral
70 10 20 30Ring til vagtcentralen hvis du har brug for sygetransport, starthjælp, bugsering m.v.
Kundeservice
70 10 20 31Ring til kundeservice hvis du har spørgsmål til dit abonnement, din regning eller andet vedrørende dit abonnement hos Falck.