Gode råd om giftige planter
Vi har planter og blomster i hjemmet og i haven, på legepladsen og i naturen. De er smukke at se på, og de mere farvestrålende af slagsen eller dem med små bær kan være svære at modstå for de mindste børn.Børnene er nysgerrige og putter ind i mellem ting, de vil undersøge, i munden.
Heldigvis er de færreste planter meget giftige og ofte smager både blomster, bær og blade så grimt, at børnene sjældent når at indtage mængder, der kan skade dem.
Nedenfor
har vi listet en række planter, der forekommer hyppigt i hjem og have. Du kan læse, om de er giftige,
og hvad du skal gøre, hvis dit barn har taget en bid af forbudden frugt.
Amaryllis-familien (f.eks. pinselilje, påskelilje,
amaryllis (ridderstjerne),
vintergæk):
Ingen
risiko for alvorlig forgiftning.
Symptomer: Opkastninger, mavesmerter,
diarré
Forholdsregler: Giv væske. Kontakt læge hvis løgdele eller
større plantedele er indtaget.
Azelia:
Plantens giftighed er
ikke klarlagt.
Symptomer: Brændende fornemmelse i mund og svælg,
øget spytproduktion, opkastning,diarré, muskelsvaghed og evt. påvirkning af almentilstanden.
Forholdsregler:
Giv væske. Kontakt læge, hvis større mængder plantedele er indtaget.
Blåregn:
Giver
sjældent alvorlige forgiftninger.
Symptomer: Okastning, mavesmerter, diarré, evt. med
væsketab.
Forholdsregler: Giv væske. Kontakt læge, hvis mere end et par frø eller andre
plantedele er indtaget.
Bøg:
Forgiftninger
kan forkomme efter indtagelse af større mængder bog (frugterne).
Symptomer:
Opkastninger,
mavesmerter, diarré, evt. påvirkning af almentilstanden.
Forholdsregler:
Giv væske og
kontakt evt. læge, hvis et mindre barn har indtaget mere end ti bog.
Bjørneklo:
Forgiftning
ved indtagelse af planten er ikke kendt hos mennesker, men plantesaften er meget hudirriterende, især
hvis huden bagefter bliver udsat for sollys.
Symptomer: Kraftig hudirritation,
rødmen,
blærer, der kan blive store og smertende. Irritationen kan blive ved i uger, evt. med mørkfarvning af
huden og ardannelse.
Forholdsregler: Grundig afvaskning, Beskyt huden
mod sollys mindst
en uge. Behandles som brandsårsskader.
Eg:
Forgiftninger
kan forekomme efter indtagelse af agern (frugterne).
Symptomer: Evt.
opkastninger, mavesmerter,
forstoppelse.
Forholdsregler: Giv væske. Kontakt læge, hvis mere
end fem agern er indtaget.
Filodendron, finger-filodendron, fredslilje:
Plantesaften
er irriterende.
Symptomer: Slimhindeirritation med brændende fornemmelse
i mund og svælg, evt. opkastning.
Forholdsregler: Giv væske. Afvask
med vand og sæbe ved hudkontakt. Skyl øjnene i mindst fem minutter ved øjenkontakt. Tag til læge eller
skadestue ved udtalte eller vedvarende symptomer. Kontakt læge hvis stængel eller større stykker blade
er indtaget.
Guldregn:
Hele
planten er giftig, især frøene. Indtagelse af flere frø kan give symptomer hos børn. Alvorlige forgiftninger
er sjældne.
Symptomer: I løbet af 15 minutter til et par timer ildebefindende,
mavesmerter, voldsomme opkastninger, slimhindeirritation, sløvhjed, hjertebanken, pupiludvidelse, feber.
I alvorligetilfælde muskelsitren, kramper, bevidstløshed, åndedrætspåvirkning.
Forholdsregler:
Kontakt læge eller skadestue, hvis mere end et par frø er indtaget.
Hestekastanie
(alm. kastanie):
Alvorlige forgiftninger er sjældne. Gentagen
af indtagelse indebærer dog en risiko.
Symptomer: Med forsinkelse
opkastninger. mavesmerter, diarré, evt. påvirkning af almentilstanden.
Forholdsregler:
Giv væske. Kontakt læge, hvis det meste af én kastanie er indtaget.
Hyacint-familien (f.eks. alm. hyacint, druehyacint,
perlehyacint):
Alvorlige forgiftninger er ikke kendte.
Symptomer:
Opkastning, mavesmerter, diarré, hjerterytmeforstyrrelse (ikke ved indtagelse af alm. hyacint).
Forholdsregler:
Giv væske. Kontakt læge, hvis løgdele eller større plantedele er indtaget.
Liljekonval:
Har
irriterende egenskaber.
Symptomer: Kan være forsinkede. Ildebefindende,
opkastninger,diarré, evt. hjerterytmeforstyrrelser.
Forholdsregler:
Kontakt læge, hvis mere end fem bær, blomsterklokker eller andre plantedele er indtaget. Indtagelse
af blomstervand anses som ufarlig.
Nerie:
Hele planten er meget
giftig, også de tørrede blade. Indtagelse af et blad kan give alvorlige forgiftning, og at sutte på
plantedelene kan indebære en risiko for børn.
Symptomer: Ofte med
flere timers forsinkelse. Ildebefindende, opkastning, diarré, sløvhed, hjerterytmeforstyrrelser, evt.
kramper og åndedrætspåvirkning.
Forholdsregler: Fremkald opkastning.
Giv mælk. Tag straks på skadestuen.
Ranunkel-familien (bl.a. ranunkel, anemone,julerose,
klematis, ridderspore):
På grund af den skarpe smag er indtagelse
af store mængder plantedele usandsynlig.
Symptomer: Slimhindeirritation
med brændende fornemmelse i mund og svælg, øget spytproduktion, blæredannelse, opkastning, mavesmerter
diarré. Evt. almen påvirkning. Kontakt med plantesaften kan give kraftig øjen- og hudreaktion.
Forholdsregler:
Giv væske. Afvask huden med sæbe og vand. Skyl øjnene i mindst fem minutter. Ved udtalte symptomer
kontakt læge.
Rododendron:
Plantens
giftighed er ikke klarlagt.
Symptomer: Brændende fornemmelse i mund
og svælg, øget spytproduktion, opkastning,diarré, muskelsvaghed og evt. påvirkning af almentilstanden.
Forholdsregler:
Giv væske. Kontakt læge, hvis større mængder plantedele er indtaget.
Snebær:
Sjældent
alvorlige forgiftninger
Symptomer: Slimhindeirritation, opkastning,
mavesmerter, diarré. Evt. almen påvirkning. Kontakt med plantesaften kan give øjen- og hudirritation.
Forholdsregler:
Giv væske. Kontakt læge, hvis mere end 5-10 bær er indtaget. Skyl ved øjen- eller hudkontakt.
Kilde:
Farligt/ufarligt, håndbog om børn og forgiftninger (Forbrugerrådet og Giftinformationen 2002)
