Pressede danskere bruger oftere AI
AI er blevet en fortrolig sparringspartner
Undersøgelsen viser at AI er blevet en integreret del af mange danskeres måde at håndtere deres mentale sundhed på. Hver femte dansker har skrevet med AI om, hvordan de har det mentalt. Det er omtrent lige så mange, som har været i et psykologforløb inden for det seneste år. Den samme mængde danskere søgte psykologhjælp i 2025 (19 %), hvor AI ikke var nær så ud bredt som i 2026.
Tallene viser samtidig, at brugen hænger sammen med, hvordan man har det. Blandt danskere i risiko eller stor risiko for depression eller stressbelastning har 27 % nemlig skrevet med AI om deres trivsel. Blandt danskere, der ikke er i risiko, gælder det 18 %.
"Det er stadig for tidligt at sige noget sikkert om effekterne af at bruge AI til at tale om sin mentale trivsel. Det er brugbart, hvis folk, der ellers ikke ville tale med andre om deres trivsel, får sat ord på det, der fylder. På samme tid er det en meget omfattende og ny måde at søge støtte og forholde sig til sin trivsel på. Det kalder på en særlig opmærksomhed omkring kvalitet," siger chefpsykolog i Falck, Jacob Vindbjerg Nissen.
Han tilføjer:
"AI kan være imødekommende og anerkendende, men den kan ikke aflæse alt det, der også siger noget vigtigt om vores trivsel og reelle behov. Dynamikken og det mellemmenneskelige. Derfor risikerer man at blive mødt af en AI, der bekræfter mere, end den reelt forstår. Så mangler man det modspil, som ofte er afgørende for at få den rette hjælp og udvikling”.
Pressede danskere bruger oftere AI
Andelen af danskere, der ville have svært ved at tage imod hjælp fra en psykolog, selvom de stod i en situation, hvor det ville være gavnligt, er steget fra 17 % i 2024 til 22 % i 2026. Stigningen er størst blandt mænd og unge under 30 år – samme gruppe, der hurtigst har taget AI til sig, når det gælder mental trivsel. Blandt de 18-29-årige har næsten halvdelen skrevet med AI om deres trivsel eller mentale sundhed. Til sammenligning har 37 % i samme aldersgruppe været i et psykologforløb inden for det seneste år.
21 % af danskerne har skrevet med AI om deres men tale trivsel. Tallene fra Sundhedsbarometeret tegner et billede af, at brugen hænger sammen med, hvordan man har det. Blandt danskere i risiko eller stor risiko for depression eller stressbelastning har 27 % skrevet med AI om deres trivsel. Blandt danskere der ikke er i risiko, gælder det 18 %.
"Det er positivt, at så mange oplever en umiddelbar lettelse ved at skrive med AI om deres trivsel. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem en kortvarig oplevelse af at få det bedre og en mere langsigtet bearbejdning af de forhold, der påvirker ens trivsel. Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af dem, der bruger AI, også opsøger et samtaleforløb. Det kan tyde på, at AI for nogle fungerer som et første skridt mod at søge yderligere støtte,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Et nyt billede af, hvordan vi søger hjælp
Sundhedsbarometeret peger samlet set på, at AI allerede spiller en rolle for nogle danskeres mentale trivsel. For pressede danskere kan teknologien være et sted at begynde samtalen, men den kan ikke stå alene.
Læs mere i Sundhedsbarometer 2026.