Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Økonomiafdelingen i Falck Danmark A/S søger finansiel controller
Tilbage til listen

Økonomiafdelingen i Falck Danmark A/S søger finansiel controller

Økonomiafdeling i  Aarhus søger finansiel controller.
 
Økonomiafdelingen
Du indgår i et team af højtuddannede medarbejdere i et uformelt miljø, hvor der lægges vægt på den enkeltes personlige og faglige udvikling.
 
Økonomiafdelingen består af funktionerne: Budget, controlling og rapportering, regnskab, fakturering, debitoropfølgning, shared servicecenter fakturaskanning og leverandørbehandling, løn samt driftsanalyse.
 
Økonomiafdelingen varetager i øvrigt et økonomi- og bogholderimæssigt ansvar for en række andre Falck selskaber.
I alt udgør Økonomiafdelingen cirka 40 personer.
 
Stillingen og arbejdsopgaver
Du får reference til økonomichefen og du vil som en del af Økonomiafdelingen, deltage i mange alsidige arbejdsopgaver, der omfatter følgende:
 
  • Varetage et operationelt ansvar for budgetprocessen
  • Deltage aktivt i den løbende økonomiopfølgning og forklare budget afvigelser
  • Forberede den månedlige gennemgang af regnskabstal med Økonomiafdelingens ledelse
  • Deltage i finansiel rapportering til Group Reporting
  • Vedligeholde og videreudvikle rapporteringsværktøjer
  • Bidrage i udarbejdelse af analyser på ad hoc basis
  • Bidrage i udviklingen og implementeringen af økonomistyringsmodeller
  • Ad hoc projektdeltagelse
  • Evt. personaleansvar for et mindre team af medarbejdere
     
Kvalifikationer
Du er engageret og motiveres af fagligt udfordrende regnskabs- og forretningsmæssige problemstillinger/opgaver. Du har en struktureret arbejdsform og du sikrer på egen hånd, at opgaverne bliver løst.
Ud over en stærk økonomisk baggrund har du en solid forretningsmæssig forståelse. Du har en uddannelse som cand.merc.aud., HD(R) eller tilsvarende og har kombineret denne med erfaring fra revisionsbranchen eller en lignende stilling. Gennem dette har du opnået en indgående og opdateret viden om økonomistyring, bogholderiprocesser og strukturer samt budgettering.
 
Der er ingen tvivl om, at din styrke er tal, men du har et stærkt sprog, skriftligt såvel som mundtligt, og kan udtrykke dig klart og tydeligt. Din berøringsflade i organisationen er bred, og det er derfor centralt, at du både evner og trives med at kommunikere med de mange faggrupper, du vil møde.
 
Som person og kollega er du selvstændig, robust og vedholdende og har gennemslagskraft i din formidling. Samtidig er du af natur positiv og uhøjtidelig.
Vi anvender SAP og MS Office-pakken og forventer, at du har flair for IT.
 
Vi tilbyder…
..et spændende og udfordrende job i et kollegialt miljø, der dagligt efterlever Falcks værdier: hurtig, handlekraftig, hjælpsom, tilgængelig, troværdig og kompetent. Falck er en virksomhed i vækst og mulighederne for faglig og personlig udvikling er gode. Lønnen fastlægges efter kvalifikationer og er konkurrencedygtig.
Arbejdsstedet er i Aarhus på Falcks domicil, Trindsøvej 4-10, 8000 Aarhus C, med tiltrædelse snarest muligt.
 
Yderligere oplysninger/fremsendelse af ansøgning
LOHFF Management Consultants A/S medvirker ved denne rekruttering. Yderligere oplysninger kan indhentes hos Eigil Conradsen på telefon 20 78 71 05. Send din ansøgning samt CV pr. mail til: con@lohff.dk.
Vi vurderer løbende de indkommende ansøgninger, så send gerne din ansøgning snarest.
 
Om Falck
Siden etableringen af i 1906 har det været Falcks mission at forebygge ulykker, nødsituationer og sygdom, redde nødstedte og hjælpe syge samt afbøde eftervirkninger af sygdom og nød. Med udgangspunkt i denne mission er det visionen for Falck at udvikle en betydende international virksomhed, der arbejder bredt inden for assistance, healthcare, beredskab, redning og genoptræning.
Falck opererer i dag inden for  forretningsområderne Assistance, Redning, Healthcare og Træning og har aktiviteter i 46 lande. Den årlige omsætning udgjorde i 2016 DKK 16 mia., og antallet af medarbejdere er mere end 38.000 i og uden for Danmark.