Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Fugttekniker til Falck Skadeservice
Tilbage til listen

Fugttekniker til Falck Skadeservice

Har du erfaring med at vurdere årsag og omfang af fugt-/vandskader, anvende affugtnings- og målemetoder samt udfærdige fugtjournaler? Og vil du være med til at sætte dit præg på udviklingen af Falck Skadeservice?

… så er du måske en af vores nye fugtteknikere til Falck Skadeservice på Sjælland. Vores afdelinger er placeret i Hvidovre, Haslev og Holbæk.

Vi søger i Falck Skadeservice, fugtteknikere med brancheerfaring og stor fokus på kvaliteten i udførelse af skadeservicearbejde.

Du kommer til at indgå i et team, der sammen skal bygge et område, en servicekultur og en samarbejdskultur op omkring Falcks værdier hjælpsom, hurtig, handlekraftig, kompetent, tilgængelig og troværdig. Det er derfor vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.
 
Ud over et spændende job tilbyder vi:
  • Ansættelse i en organisation i rivende udvikling, både i Danmark og globalt
  • Fine personalegoder: Rabataftaler, sommerhuse, sundhedsordning med omfattende tværfaglig behandling (kiropraktik, massage, fysioterapi, zoneterapi) m.m.
  • Mulighed for at deltage i de mange aktiviteter i regi af Falcks Personaleforening (www.falckpf.dk), herunder Falck Sport, Falck Jagt og fiskeri m.m.
  • Godt kollegialt sammenhold
Overordnet ansvar i jobbet:
Som fugttekniker er dit overordnede ansvar planlægning og udførelse af kundernes skadeserviceopgaver. Det vil være dig, der tager ud til kunderne, danner dig et overblik i forhold til skadens art og sørger for en god kommunikation til forsikringsselskaberne.

Dine primære opgaver/ansvarsområder:
  • Ansvar for håndtering og opfølgning på egne sager, hvilket medfører kontakt til taksator og andre implicerede parter
  • Besigtigelse og omfangsvurdering af skader
  • Opstilling af løsningsforslag og prissætning af skader
  • Vurdering af opgaven i forhold til byggematerialer/-konstruktion
  • Vurdering af affugtningsmetode
  • Etablering af affugtning
  • Måling til opfølgning af fugttekniske opgaver
  • Udfyldelse af rapporter mv.
  • Telefonisk kontakt med skadeslidte/forsikringsselskab/taksator

Vi søger én person, der besidder følgende kompetencer:

  • Erfaring fra en stilling som Fugttekniker
  • Kendskab til bygningskonstruktioner og byggemetoder fra forskellige tidsaldre
  • Erfaring med at arbejde i interne og eksterne IT systemer
  • Ærekær omkring god og empatisk kundeservice
  • Arbejder systematisk og struktureret
  • Være indstillet på, og have lysten til at udvikle dig inden for faget 
Øvrige forhold om stillingen:
Som fugttekniker refererer du til skadeservicelederen. Vagtformen er primært dagvagter, dog skal du deltage i en vagt ordning over hele året.

Ansøgning, ansøgningsfrist, tiltrædelse m.m.:
Hvis ovenstående har fanget din interesse, og du kan matche den ønskede profil, så send os en motiveret ansøgning, CV samt relevante bilag via dette link.

Ansøgninger vil blive løbende vurderet og seneste ansøgningsfrist er den 21. august 2017.

Samtaler afholdes den 28. august 2017. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
 
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte skadeservicechef Kim Iversen på tlf. 21 25 42 02.
 
Om Falck
I mere end 100 år har det været Falcks mission at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Med mere end 38.000 medarbejdere i mere end 40 lande fordelt på seks verdensdele er Falck en virksomhed i konstant udvikling og med mange muligheder for udfordringer og karriere. Læs mere om at være en del af Falck på karrieresiderne på www.falck.dk eller www.falck.com.

Falcks værdier er: hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Værdierne efterleves dagligt i den måde, vi omgås og løser vores opgaver på. Hvis du vil være en af vore kolleger, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.