Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Sales Agent, Falck Sales & Customer Service, Privatsalg - Studiejob
Tilbage til listen

Sales Agent, Falck Sales & Customer Service, Privatsalg - Studiejob

Leder du efter et studiejob, som pynter på CV’et, og hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt?

Så bliv en del af Falck Sales & Customer Service, hvor du ringer til potentielle kunder og finder den helt rigtige løsning til dem! 
 
Studiejobbet der bringer dig videre
I vores salgsafdeling i Aarhus får du nu mulighed for at blive en del af et professionelt og socialt team, der sælger abonnementer med udgangspunkt i vores kunders sikkerhed og tryghed. Din fornemmeste opgave bliver at ringe til potentielle kunder og finde den helt rigtige løsning til dem inden for vejhjælp og vejservice til biler, motorcykler og andre køretøjer. Du får et fleksibelt studiejob med en fast grundløn og en særdeles attraktiv provisionsordning uden loft.

 

Når du starter, får du grundig introduktion til jobbet og dygtige kollegaer og salgsledere, der løbende rådgiver og coacher dig. Derudover får du en unik mulighed for at gennemføre en certificeret salgsuddannelse, der består af uddannelsesmoduler året igennem. Det er et studiejob, hvor du i høj grad får lov til at bruge dine kommunikative evner, og du kommer uden tvivl til at udvikle dig både fagligt og personligt! Du vil indgå i et ambitiøst og ungt miljø, hvor godt humør og gejst danner rammerne for sociale arrangementer og et stærkt sammenhold.
 
Er du vores nye kollega?
Kan du se dig selv i en sjov hverdag med mange andre studerende, som hurtigt bliver en del af dit netværk, og hvor salg samt ambitiøse salgsmål er omdrejningspunktet? Så er det dig, vi leder efter! Som udgangspunkt behøver du ikke at have erfaring med salg. Du skal dog have mod på at kontakte potentielle kunder, afdække deres behov og tilbyde dem den bedste løsning. Dette indebærer, at du som person er målrettet, vedholdende og trives med at tale i telefon med mange forskellige mennesker, ligesom du kommunikativt kan finde vej til målet.
For at komme i betragtning til jobbet skal du kunne tage to vagter om ugen i tidsrummet mandag-torsdag kl. 16.45-21.00. Du skal være minimum 18 år gammel, og vi forventer, at du kan fremvise en ren straffeattest.
Vil du vide mere om jobbet, så se filmen om hverdagen i salgsafdelingen hos Falck. 
 
Sådan søger du jobbet
Hvis ovenstående har fanget din interesse, så ser vi frem til at høre fra dig. Upload venligst din ansøgning samt CV via dette LINK. Vi indkalder løbende til samtale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsafdelingen på tlf. 21 99 59 07.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!
 
Om Falck
I mere end 100 år har det været Falcks mission at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Med mere end 38.000 medarbejdere i mere end 40 lande fordelt på seks verdensdele er Falck en virksomhed i konstant udvikling og med mange muligheder for udfordringer og karriere. Læs mere om at være en del af Falck på karrieresiderne på www.falck.dk eller www.falck.com.
Falcks værdier er: hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Værdierne efterleves dagligt i den måde, vi omgås og løser vores opgaver på. Hvis du vil være en af vore kolleger, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.