Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
Disponent til Falck Assistancecenter
Tilbage til listen

Disponent til Falck Assistancecenter

​Dygtig disponent til Falck Assistancecenter Danmark.

Vil du være en del af holdet på Falcks Assistancecenter i Kolding, og arbejde i et intenst, uformelt og positivt miljø, så kunne jobbet som disponent være noget for dig.

Du kommer til at varetage alle opgaver, der relaterer sig til disponering i tæt samarbejde med de øvrige disponenter på vagtcentralen. Det er opgaver inden for skadeservice og autoassistance til person- og lastbiler samt busser i hele Danmark. Det betyder blandt andet at du har daglig kontakt med vore reddere, vore kunder og vore samarbejdspartnere. Det vigtigt at du er i stand til at arbejde selvstændigt, bevare overblikket og træffe beslutninger under pres, da du skal håndtere mange opgaver hver dag.

Du skal være indstillet på at arbejdstiderne er skiftende og er som oftest i skift af 12 timer, både dag, aften og nat. Vagterne kører kontinuerligt uden hensyntagen til weekender og helligdage. Du skal være omstillingsparat og parat til at ”rykke rundt” hvis driften kræver det. Det vil være en fordel, hvis du har god erfaring med skiftevagter fra tidligere jobs.

 
Faglige kvalifikationer: 
  • Du er uddannet og har erfaring inden for disponering og logistik
  • Du er rutineret IT-bruger, og du har let ved at sætte dig ind i nye systemer.
  • Du har skriftlig og mundtlig formidlingsevne på dansk
Personlige kvalifikationer: 
  • Du lever op til Falcks værdier, som er: Hurtig, handlekraftig, tilgængelig, troværdig, hjælpsom og kompetent
  • Du har gode analytiske evner samt forretningsforståelse, og du er hurtig til at skabe og bevare overblik over mange opgaver og ressourcer
  • Du er robust og kan håndtere konflikter uden at vakle
  • Du er resultatorienteret, og trives med at blive målt på din performance
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og evner til at skabe gode relationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du formår at levere god service og give vores kunder en god oplevelse
  • Du bidrager til at skabe en positiv stemning.
Øvrige kvalifikationer:
  • Ren straffeattest.
 
Hvad gør vi for, at du kan få succes og trives i jobbet? 
  • Vi forestår grundig oplæring i arbejdsgange og procedurer samt introduktion til virksomheden
  • Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling, så du hele tiden ved, hvad der skal til for at være en succes i dit arbejde.
      

Løn
I henhold til gældende overenskomst samt samt til de indgåede lokalaftaler.


Ansøgningsfrist og tiltrædelse:
Send venligst din ansøgning via dette LINK.
Vi ansætter løbende, men sidste ansøgningsfrist er den 28. juni 2017.
Yderligere oplysninger får du hos Vagtcentralleder Mette Christensen  på MCH@falck.dk.
 
Om Falck
I mere end 100 år har det været Falcks mission at arbejde for at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Med mere end 38.000 medarbejdere i mere end 40 lande fordelt på seks verdensdele er Falck en virksomhed i konstant udvikling og med mange muligheder for udfordringer og karriere. Læs mere om at være en del af Falck på karrieresiderne på www.falck.dk eller www.falck.com.
 
Falcks værdier er: hjælpsom, handlekraftig, hurtig, tilgængelig, troværdig og kompetent. Værdierne efterleves dagligt i den måde, vi omgås og løser vores opgaver på. Hvis du vil være en af vore kolleger, er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i disse værdier.