Kundeservice 70102031 Support nr.: 0
IT-koordinator til Falck Lægehuse og VikTeam
Tilbage til listen

IT-koordinator til Falck Lægehuse og VikTeam

Falck Lægehuse og VikTeam er i rivende udvikling og søger en IT-koordinator til styring af projekter, leverandørkoordinering, håndtering af informationssikkerhed og meget mere.
 
Vil du være med til at udvikle den samlede forretning hos Falck Lægehuse og VikTeam, sikre stabil og god IT-drift, samtidig med du sætter nye standarder i branchen for informationsdeling og sikkerhed, er denne stilling måske lige noget for dig.
 
Vi søger en kollega, som med fast base i Esbjerg og direkte reference til vores adm. direktør, får det daglige ansvar for at vedligeholde og udvikle IT-driften til vores lægehuse og lægerekrutteringsbureau.
 
Dine primære arbejdsopgaver:
Som IT-koordinator vil dine ansvarsområder omfatte løbende koordinering på IT-drift i dialog med brugere samt drifts- og systemleverandører. Herudover bliver du ansvarlig for IT-budgettet og den løbende styring af IT-omkostninger.
 
Som IT-koordinator forventes du bl.a. at:
  • Varetage løbende opfølgning på IT-drift i dialog med brugere og leverandører
  • Deltage i identificering og løsning af driftsfejl i samarbejde med leverandører
  • Planlægge og koordinere systemændringer i samarbejde med leverandører
  • Levere projektgrundlag og tekniske informationer til projekter
  • Sikre at lokale IT-installationer er forsvarlige ift. stabil driftssikkerhed, samt udarbejde relevant dokumentation på IT-landskabet for hele virksomheden
  • Proaktivt identificere brugerbehov og omsætte disse til IT-aktiviteter og planer
  • Deltage i projekter og bistå projektlederen med at udarbejde/godkende planer
  • Rapportere til ledelsen omkring IT-drift og projekter
  • Udvikle og implementere værktøjer der kan understøtte driften
  • Kunne udarbejde og implementere retningslinjer i for informationssikkerhed, indkøb og datastyring
  • Kunne vurdere nye teknologier, der kan understøtte forretningen
  • Arbejde struktureret med en projekt- og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
Du har en relevant uddannelse inden for IT, data, IT-kommunikation og evt. projektledelse, samt min 3 års erfaring fra en lignende stilling. Da vores lægehuse ligger spredt i landet, skal du forvente noget rejseaktivitet i stillingen.
 
Løn- og ansættelsesforhold efter aftale.
 
Hvis du kan se dig selv i stillingen som IT-koordinator, så glæder vi os til at høre fra dig. Upload venligst din ansøgning samt CV via dette LINK senest d. 25. juni 2017. Vi forventer at holde samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Brian D. Schmidt på tlf. 3060 1010.
 
Om Falck Lægehuse og VikTeam:
Falck Lægehuse og VikTeam er en samlet organisation i udvikling. Med mere end 400 læger årligt i Skandinaviske jobs, drift af 12 lægehuse i Danmark samt mere end 35.000 patienter tilknyttet, er vi en af Nordens største privataktører inden for klinikdrift og lægerekruttering. Vores vision er at
Falck Lægehuse og VikTeam opleves som den bedste partner i sundhedssektoren, ved at fremme adgangen til læge- og sundhedsydelser af høj kvalitet og holde fokus på at skabe tryghed ved hurtigt, kompetent og handlekraftigt at træde hjælpende til.
Falck Lægehuse og VikTeam er begge en del af Falck. Se mere på www.falcklægehuse.dk og www.vikteam.dk.