Kundeservice 70102031 Support nr.: 0

Samfundsansvar

Samfundsansvar – en støtte til langsigtet velfærd

Falck ønsker at bidrage dér, hvor det giver mening for både samfundet og virksomheden og definerer socialt virksomhedsansvar (CSR), som en praksis, der forbedrer Falck som arbejdsplads og kommer samfundet til gode.

Den, der har evnen, har pligten

Sociale samt miljømæssige hensyn er en rodfæstet og integreret del af Falcks virke. Det er i Falcks DNA at hjælpe, hvad enten det handler om mentorordninger, projekter i socialt belastede områder eller igangsættelse og understøttelse af tiltag med henblik på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

Det at vise omsorg for sine medmennesker – og gøre det hurtigt, handlekraftigt og kompetent – er selve drivkraften bag Falcks mission.

Falck har som redningsvirksomhed kompetencerne til at hjælpe og dermed også pligten. En pligt der både omfatter Falck som arbejdsplads – og en pligt til at gøre en forskel i samfundet for at støtte en langsigtet velfærd.

Falck er med i Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Falcks redningsdirektør, Lars Vester Petersen, er næstformand i Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA). Forummet består af danske erhvervsfolk, som tror på, at socialt ansvar betaler sig – for samfundet, for den enkelte medarbejder og for virksomheden.

VFSA fungerer som rådgiver for beskæftigelsesministeren i spørgsmål angående virksomheders sociale ansvar. VFSA arbejder for at inspirere flere virksomheder til at tage socialt ansvar og inkludere og fastholde udsatte grupper på det danske arbejdsmarked.

Læs mere om VFSA

Se et eksempel på, hvordan vi i Falck bidrager til at inkludere og fastholde udsatte grupper på det danske arbejdsmarked

Politikker for samfundsansvar

Her kan du læse og downloade Falck politikker for samfundsansvar. 

Læs mere

 

Ansvar for medarbejdere

Et godt arbejdsmiljø er forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde kompetente folk. Som arbejdsgiver har Falck en forpligtelse til at sikre medarbejderne ordentlige arbejdsvilkår.

Læs mere