log ind på Mitfalck
Har du ikke en bruger? Opret dig nu
Mental sundhed er afgørende for, hvordan mennesker trives, er i stand til at leve, danne bånd med andre, nyde og yde m.m. Det er dermed vigtigt, at vi øger indsigten og forståelsen for mental sundhed, og hvordan det påvirker vores sind, kroppe og relationer, så vi bliver bedre til at tale åbent om mental trivsel og styrker forebyggelsen af længerevarende mistrivsel.
Derfor kortlægger Falcks Sundhedsbarometer for tredje år i træk danskernes mentale sundhed og belyser, hvilke befolkningsgrupper vi som samfund, arbejdsgivere eller pårørende skal være mest opmærksomme på.
Undersøgelsen dykker blandt andet ned i, hvordan f.eks. livsfaser, hvad der presser danskerne, søvn og sociale sammenkomster kan påvirke mental sundhed, samt hvordan vi passer på os selv, hvor meget vi tør tale åbent om mental sundhed og, hvordan vi søger hjælp, hvis vi oplever mistrivsel.
Falcks Sundhedsbarometer er en repræsentativ undersøgelse baseret på svar fra 3.000 danskere. Barometeret viser hvad der påvirker danskernes mentale trivsel, hvordan vi taler om mental sundhed og hvilke befolkningsgrupper, der er i størst risikogruppe for at udvikle stress, angst og depression.
Falck har lang erfaring med at tilbyde assistance til borgerne, både inden for fysisk og mental sundhed. Med Falck Sundhedshjælp tilbyder vi nem adgang til forskellige sundhedsydelser, bl.a. psykologhjælp, online læge, årligt helbredstjek og sundhedsrådgivning.
Hos Falck har vi det udgangspunkt, at det er almenmenneskeligt at opleve perioder med forbigående mistrivsel og svære tider. I disse perioder kan du endda opnå hvad man kan kalde den ’sunde mistrivsel’. Det er et stadie, hvor man over tid får opbygget personligt kendskab til at kunne hjælpe sig selv i svære tider eller vide, hvem man kan række ud til for hjælp. Vi ser ligeledes heller ikke trivsel som noget man nødvendigvis har eller ikke har, men mere som forbigående stadier i livet. Et sundt sind er altså ikke en tilstand man opnår, er eller har, men i højere grad de redskaber og evner der skal til for at håndtere de svære perioder i livet.
Vores psykologhjælp i Falck Sundhedshjælp målretter sig mod alle fra og med 10 år. Til unge, der er fyldt 18 år, tilbyder vi et særligt onlineforløb med selvhjælpsøvelser i en brugervenlig app og samtaler med en psykolog.
Læs om Falck SundtSind her.