Kundeservice 70 10 20 31
Visual content for the webpage

Virksomhedsberedskabet skaber en ny model for nationalt beredskab.

Virksomhedsberedskabet skaber en ny model for nationalt beredskab 

Robusthed opbygges ikke under en krise. Den opbygges før. 

Rigsfællesskabet har et stærkt offentligt beredskab, men selv det stærkeste beredskab har brug for de ressourcer og kapaciteter, som det private erhvervsliv råder over i det daglige: transport og logistik, forsyning og energi, bygge og anlæg, IT og sikkerhed. Ressourcer, der allerede er der, og som ikke kræver nye lagre eller parallelle systemer. Blot en ramme, der gør dem tilgængelige, når behovet opstår og derved tilsikrer, at myndighederne har et samlet overblik.  

Det er præcis den ramme, Virksomhedsberedskabet er. 

En forening med et formål 

Virksomhedsberedskabet er en almennyttig, uafhængig og ikke-kommerciel forening, der sikrer, at private virksomheders ressourcer kan koordineres og mobiliseres hurtigt, på myndighedernes anmodning og altid inden for de rammer, myndighederne fastlægger. Foreningen har ingen myndighedsbeføjelser og ingen kommercielle særinteresser.  

Den er til for Rigsfællesskabet. 

Hvad kræver det af en virksomhed, når krisen rammer? 

Medlemskab bygger på frivillighed. En medlemsvirksomhed bidrager under en krise med de ressourcer og kapaciteter, den allerede råder over, og kun når det er muligt. Der er ingen faste beredskabskrav og ingen forventning om, at medlemskabet påvirker virksomhedens daglige drift eller prioriteter. Erfaringerne fra bl.a. COVID-19-pandemien viser, at virksomheder, der forbliver aktive under kriser, også begrænser egne tab. At bidrage til samfundet og at passe på sin egen forretning går hånd i hånd. 

Når myndighederne anmoder om hjælp, koordinerer Virksomhedsberedskabet indsatsen og aktiverer de medlemmer, der er relevante i den konkrete situation. Som aktiveret medlem kompenseres virksomheden for sin indsats af myndighederne.  

Det eneste, en medlemsvirksomhed forpligter sig til, er et årligt kontingent på 15.000 kr. ekskl. moms til udvikling, løn og administration.  


Læs mere om medlemskab her.