Giv førstehjælp

A – airway, luftvej
Som en del af trin 2 i den trinvise basale genoplivning, skal du vurdere luftvejene hos den tilska-dekomne. Luftvejene kan også være helt eller delvist blokerede af f.eks. fremmedlegemer, blod og hævelser, som påvirker personens evne til at tale.

Er der blod eller andre former for sekreter, vil du kunne høre gurglende lyde. Hvis den tilskade-komne er bevidstløs, kan du muligvis høre en snorkende lyd, eller vejrtrækningen er stoppet/blokeret, da muskulaturen i svælget afslappes, og tungen falder tilbage og blokerer luftrøret. 

Hvis personen er vågen: Fjern eller afhjælp blokeringen hurtigst muligt, så luftvejene er frie:

• Fjern synlige fremmedlegemer.
• Fjern sekret (blod, slim, opkast m.m.), ved at personen vendes om på siden, og munden holdes åben, så det kan løbe ud. Rens eventuelt munden med en finger.
• Bøj personens hoved tilbage til naturlig modstand (hovedbøj).

Hvis personen er i stand til at tale, er luftvejene frie, og du kan gå videre til vurderingen af [B].

B – breathing, vejrtrækning
Når du har skabt frie luftveje under [A], skal du undersøge vejrtrækningen:

• Se – om brystkassen hæver sig
• Lyt – ved personens mund/næse for at høre, om han/hun trækker vejret normalt.
• Føl – efter personens udånding mod kinden.

Dette må maksimum tage 10 sekunder.

Når en person mangler ilt, kan du typisk se blåfarvning/cyanose af:

• Læber
• Næsefløje
• Øreflipper
• Huden under neglene.

Hvis iltmanglen fortsætter, vil den blå farve brede sig til hele ansigtet, hænder og fødder.

Ydre påvirkninger, der kan forhindre ilttilførsel

• Iltmangel i den omgivende luft ved ulykker i brønde, siloer, kældre og lukkede rum
• Kvælning (f.eks. selvmord eller vold) ved pres mod struben
• Brystkasselæsioner
• Pres mod brystkassen (sammenstyrtninger)
• Drukneulykker.

Indre påvirkninger, der kan forhindre ilttilførsel

• Tilbagefald af tungen (kan ses ved bevidstløshed)
• Fremmedlegemer (se fig. a) [A]
• Hævelser
• Skader i brystkasseregionen [B]
• Forskellige sygdomstilstande (se afsnittet:
• Sygdomme i de livsvigtige systemer). [B]

Sådan kan du fjerne fremmedlegemer ved total blokering

Voksne og børn over 1 år

• Start med at give personen 5 slag mellem skulderbladene med flad hånd (hold så vidt muligt personens overkrop nedad).
• Har dette ingen virkning, skal du udføre Heimlich-metoden 5 gange.

Hvis de 5 slag mellem skulderbladene og 5 Heimlich-metoden ikke lykkes, skal du hurtigst muligt tilkalde yderligere hjælp 112. Skift derefter imellem 5 slag mellem skulderbladene og 5 Heimlich-metoden for at skabe bedst mulighed for, at fremmedlegemet kommer ud.

Hvis personen bliver bevidstløs

• Sikre der er tilkaldt hjælp: 1-1-2.
• Læg personen på ryggen.
• Start hjertemassagen.

Basal genoplivning vil sikre, at der stadig er cirkulation i kredsløbet og vil samtidig kunne løsne fremmedlegemet.

• Efter de første 30 tryk: Se i personens mund for at konstatere, om fremmedlegemet er kommet fri.
• Hvis fremmedlegemet ikke er kommet fri: Fortsæt med HLR, til professionel hjælp overtager eller til der kommer tegn på bedring hos personen: åbner øjnene og trækker vejret normalt.
• Brug maks 10 sek. samlet på kontrol/indblæsninger (derefter fortsættes hjertemassagen øjeblikkeligt).

Vigtigt:
Fjern fremmedlegemet, hvis du kan se det.

Sådan kan du fjerne fremmedlegemer
Børn over 1 år

Start med at give personen 5 slag mellem skulderbladene med flad hånd (hold så vidt muligt barnets overkrop nedad). (se fig. d)

Hvis fremmedlegemet ikke er kommet ud:

• Har dette ingen virkning, skal du udføre Heimlich-metoden 5 gange. (se fig. e)
• Hvis de 5 slag mellem skulderbladene og 5 tryk på trykstedet ikke lykkes, skal du hurtigst muligt tilkalde yderligere hjælp 112.
• Skift derefter imellem 5 slag mellem skulderbladene og 5 tryk på trykstedet for at skabe bedst mulighed for, at fremmedlegemet kommer ud.

Hvis barnet bliver bevidstløst:

• Sikre der er tilkaldt hjælp: 1-1-2.
• Læg barnet på ryggen. (se fig. f)
• Start basal genoplivning.

Hjertemassagen vil sikre, at der stadig er cirkulation i kredsløbet og vil samtidig kunne løsne fremmedlegemet.

• Efter de første 30 tryk: Se i barnets mund for at konstatere, om fremmedlegemet er kommet fri.
• Hvis fremmedlegemet ikke er kommet fri: Fortsæt med HLR, til professionel hjælp overtager, eller til der kommer tegn på bedring hos barnet: åbner øjnene og trækker vejret normalt eller til du er for udmattet til at fortsætte.
• Brug maks 10 sek. samlet på kontrol/indblæsninger (derefter fortsættes hjertemassagen øjeblikkeligt).

Vigtigt:
Fjern fremmedlegemet, hvis du kan se det.

Du skal undersøge:
1. Hvor bløder det fra?
2. Er blødningen sprøjtende (arterieblødning) eller sivende (veneblødning)?

Vener og arterier
Vene: Fører blodet fra kroppen til hjertet.
Arterie: Pulsåre, der fører blodet fra hjertet ud i kroppen.

En person kan miste meget blod fra både arterier og vener, men det er forholdsvis lettere at standse eller mindske en veneblødning, da trykket her er mindre end i arterierne.

Førstehjælp ved massive blødninger eller store blødninger:
1. Pres fingre eller hånd direkte mod det blødende sted.
2. Forebyg shock/kredsløbssvigt.
3. Tilkald hjælp: 1-1-2.

Ved mindre ydre- eller indre blødninger, f.eks. muskelskader og ledskader, anbefales direkte tryk (kompression) og køling.

De sidste løsninger hvis blødningen ikke kan standses:

• Anlægge en tourniquet ca. 5-7 cm over skaden – direkte på hud og ikke over led. (se side 24).
• Du skal notere tidspunktet for anlæggelsen af tourniquet.
• Falck anbefaler den i ”Bleeding Kits” eller akuttasker.

Vær opmærksom på, at anlæggelse af tourniquet vil medføre kraftige smerter.

Indre blødninger er en alvorlig tilstand, som kræver handling.

Blødning i bughulen

Ved f.eks. færdselsulykker kan den tilskadekomne have fået en voldsom påvirkning, som kan forårsage skader af de meget blodfyldte organer, som er mere trykfølsomme end andre organer
- f.eks. de luftfyldte tarme i bughulen, milt, lever og nyrer. (se afsnittet om menneskets opbygning). Der vil herved kunne opstå en voldsom indre blødning, som ikke kan ses, men kun opdages via symptomerne (nedenfor).

Symptomer på indre blødninger:

• Bleghed
• Smerter
• Klam og koldsvedende hud
• Hurtig og overfladisk vejrtrækning
• Hurtig og svag puls.

Hvordan måler man pulsen?
Man kan finde pulsen flere steder på kroppen, hvor en stor blodåre ligger tæt på hudens overflade.
Det letteste sted at mærke pulsen er ved håndleddet eller på halsen. Brug helst langefingeren og pegefingeren til at føle efter pulsen.

• Berolig og trøst.
• Læg den tilskadekomne ned
• Ved mistanke om anafylaksi eleveres benene (60 grader).
• Tilkald hjælp: 1-1-2.
• Smertelindr, understøt brud og læsioner.
• Beskyt den tilskadekomne mod kulde og varmetab.
• Pak den tilskadekomne ind i tæpper eller lignende (se fig. a).
• Giv psykisk førstehjælp, og beskyt den tilskadekomne mod nysgerrige personer.

Sådan undersøger du bevidstheden:

• Kald højt på personen. Rusk behersket.

Reagerer personen ikke på høj tale eller let rusk?
Så er vedkommende bevidstløs, og du skal gå videre til trin 2: Kontrol af vejrtrækning 

Hvis den tilskadekomne reagerer, er personen vågen.

Identificer derefter skaderne ud fra skadesmekanismen ved at:

• Observere omgivelserne omkring den tilskadekomne for at forstå,
  hvad der forårsagede skaden.
• Spørge den tilskadekomne om, hvad der er sket, hvor personen
  har smerter, og om der er nogen specifikke steder, der gør ondt.

Vær opmærksom på, at kortvarige krampeanfald, der ophører, kan være tegn på hjertestop!

Skab frie luftveje [A] (se fig. 2)

• Placér dine fingre på hagen og hold hånden på personens hoved.
• Undgå at presse i det bløde ved halsen.
• Bøj hovedet tilbage til naturlig modstand.
• Hage og kæbe løftes, når hovedet bøjes.
• Ved mistanke om fremmedlegeme: Se side 14.

Kontrollér vejrtrækning [B] (se fig. 3):
Se – om brystkassen hæver sig.
Lyt – ved mund/næse for at høre, om personen trækker vejret normalt.
Føl – efter personens udånding mod kinden.

Den normale vejrtrækning kan høres og har normal bevægelse med ens og korte pauser mellem hver vejrtrækning. Er vejrtrækningen ikke normal, eller består den kun af små og store gisp eller andre lyde, er det ikke normalt. Du skal ringe efter hjælp og påbegynde genoplivning kalde HLR (HLR = hjerte/lunge-redning).

Vigtigt: I de første minutter efter et hjertestop kan den tilskadekomne få store og små gisp eller sparsom vejrtrækning. Dette regnes IKKE for normal vejrtrækning.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt den bevidstløse person har normal vejrtrækning, skal du altid handle, som om der ikke er vejrtrækning, tilkalde hjælp: 1-1-2 og give HLR.

Hvis den bevidstløse trækker vejret: Læg personen i stabilt sideleje. Husk altid jævnligt at kontrollere vejrtrækningen, efter at du har lagt personen i stabilt sideleje.

Hvis personen ikke trækker vejret: Gå videre til 3. trin - HLR 

En bevidstløs person, der trækker vejret normalt, skal altid lægges i stabilt sideleje. På den måde sikrer og beskytter du de frie luftveje.

Figur a-d viser, hvordan du lægger en person i stabilt sideleje, som er anbefalet af ERC (Det Europæiske Råd for Genoplivning).

Sådan lægger du en person i stabilt sideleje, anbefalet af ERC:

• Knæl ved siden af den tilskadekomne. Sørg for, at begge personens ben er lige
  (fig. a).
• Læg personens arm, den nærmest dig, ud fra kroppen, med håndfladen opad
  (fig. a).
• Træk den fjerneste arm hen over brystet, og hold bagsiden af hånden mod
  personens kind (fig. b).
• Tag fat om det fjerneste ben lige over knæet med den anden hånd. Træk det
  op, hold foden på jorden (fig. c).
• Hold hånden presset mod kinden, træk i det fjerneste ben, og rul personen
  over mod dig.
• Justér benet, så både hofte og knæ er bøjede.
• Vip hovedet tilbage for at sikre, at luftvejene forbliver åbne.
• Justér hånden under hals og kæbe, hvis det er nødvendigt, for at holde hovedet
  vippet og bagud, så du kan sikre frie luftveje (fig. d).

Personen skal vendes til modsatte side efter 30 minutter for at lette trykket på nederste arm.

Husk altid jævnligt at kontrollere vejrtrækningen, efter at du har lagt en person i stabilt sideleje.

HLR (hjerte/lunge-redning) består af to dele:

• Start hjertemassage med 30 tryk hurtigst muligt. Tryk hurtigt og hårdt midt på brystkassen – mellem 5 - 6 cm i dybden.
• Tryk hurtigt og hårdt – kun afbrudt af indblæsninger (min. 100 og maks. 120 tryk pr. minut) Fra du slipper brystkassen for at give indblæsninger, og til du starter hjertemassagen igen må der maks. gå 10 sek. Giv skiftevis 30 tryk og 2 indblæsninger (30:2). Husk at løfte hænderne efter hvert tryk, så du næsten ikke rører ved brystkassen, men stadig har hudkontakt. På den måde sikrer du genopfyldingen af hjertet bedst muligt.
• 2 indblæsninger, á hver ca. 1 sekund – til du ser, at brystkassen begynder at hæve sig.

Hjertemassage
Kredsløbssystemet:

Hjertet er en stor muskel, der fungerer som en pumpe med fire kamre og sørger for, at blodet bliver pumpet ud til lungerne for optagelse af ny ilt og ud i hele kroppen for at afgive den optagne ilt. Hjertets pumpefunktion bliver automatisk styret af elektriske impulser i hjertet (se side 129).

Hvordan virker hjertemassage?
Ved at trykke brystbenet ned, udfører du pumpefunktionen mekanisk, så hjertet bliver presset sammen mod rygsøjlen (se fig. b + c).

Sådan udfører du hjertemassagen:

• Placér den livløse på et hårdt underlag, f.eks. på et gulv, såfremt det er muligt.
• Find trykstedet på midten af brystkassen (nederste halvdel af brystbenet).
• Placér din håndrod på midten af brystkassen. Placér den anden hånd oven på og flet fingrene. Håndroden skal være parallel med brystbenet.
• Tryk hurtigt og hårdt – kun afbrudt af indblæsninger maks. 10 sekunder (min. 100 og maks. 120 tryk pr. minut).
• Giv skiftevis 30 tryk og 2 indblæsninger (30:2)
  Husk at løfte hænderne efter hvert tryk, så du næsten ikke rører ved brystkassen, men stadig har hudkontakt. På den måde sikrer du genopfyldingen af hjertet bedst muligt. Tæl højt, så andre kan høre hvor langt du er.
• Hvis I er to førstehjælpere, skiftes I til at give hjertemassage hvert andet minut.
• Få fat i en hjertestarter hurtigst muligt – se trin 4.

Sådan giver du effektive indblæsninger (kunstigt åndedræt):

• Hold hovedet, så luftvejene er frie [A og B].
• Klem den bevidstløses næse sammen (fig. a).
• Læg din vidtåbne mund over den bevidstløses åbne mund (fig. a).
• Blæs (ikke pust) kun til du ser, brystkassen begynder at hæve sig (fig. a).
• Alternativt kan du benytte mund til næse-metoden (fig. b).
• Du skal KUN forsøge at give de 2 indblæsninger én gang.
• Du må maks. være væk fra brystkassen/hjertemassagen i 10 sekunder.
• Derfor må hvert forsøg på indblæsninger ikke overstige 10 sekunder i alt.
• Fortsæt med hjertemassage: 30 tryk umiddelbart efter indblæsningerne.

Hvis indblæsningerne ikke lykkes, skal du (næste gang, du forsøger indblæsningerne):

• Se i personens mund og fjerne eventuelle fremmedlegemer.
• Kontrollere, at du holder personens hoved, så luftvejene er frie [A og B].

Vigtigt: Brug ikke mere end 10 sekunder samlet på denne kontrol, inden du genoptager hjertemassagen.

Bemærk
Fortsæt med HLR, til professionel hjælp overtager, til der kommer tegn på bedring hos personen: åbner øjnene og trækker vejret normalt eller til du er for udmattet til at fortsætte.

Hvis du ikke har mulighed for at give kunstigt åndedræt, f.eks. på grund af ansigtsskader hos den tilskadekomne, bør du som minimum give hjertemassage.

Netop derfor er der en god grund til, at så mange som muligt lærer førstehjælp/HLR og brug af hjertestarter.

Pludseligt ophør af hjertets pumpefunktion betegnes som hjertestop. Når hjertet ikke længere pumper, vil der ikke være blodcirkulation.

En normal person trækker vejret 12-20 gange i minuttet. Når en person er bevidstløs, har iltmangel og er kredsløbstruet, vil åndedrættet blive nedsat og kan risikere at stoppe helt.

Symptomerne på hjertestop er derfor følgende:

• Ingen bevidsthed
• Ingen normal vejrtrækning (udsættende/gisp eller ingen).

De almindeligste årsager til hjertestop er forkalkning af hjertets kranspulsårer med iltmangel i hjertemusklen til følge (se illustration). Derudover kan forgiftninger, kvælning, el-ulykker, nedkøling med mere også forårsage hjertestop. Det er meget vigtigt ved hjertestop (bevidstløs og uden normal vejrtrækning) hurtigst muligt at få genoprettet kredsløbet, idet der indenfor ca. 5 minutter vil kunne ske varig skade på hjernen.

Når hjertestoppet indtræffer vil det hyppigst være med den hjerterytme, der betegnes som ventrikelflimmer (ventriklerne = hjertekamrene). Det vil sige, at hjertekamrene trækker sig sammen i en meget hurtig og ukoordineret rytme, og hjertet kan ikke pumpe blod ud i kroppens kredsløb. Personen får altså shock/- kredsløbssvigt.

Procedure ved brug af hjertestarter (se figur a og b):

• Luk hjertestarteren op.
• Hvis den ikke starter automatisk – tryk på den grønne startknap.
• Følg instruktionerne fra hjertestarteren.
• Fjern tøjet fra den tilskadekomnes overkrop.
• Hvis der er meget hår, skrab det værste hår væk i området hvor elektroderne skal sidde.
• Find stød-pads/elektroder (stikket bør sidde i). Pak dem ud af den lufttætte indpakning.
• Påsæt elektroderne på den tilskadekomnes brystkasse, som vist på elektroderne/pakningen.
• Hvis I er flere, bør HLR fortsættes imens dette foregår.
• Lad hjertestarteren analysere hjerterytmen.
• Det er vigtigt, at ingen rører ved personen under analyse– råb: ”ALLE VÆK!”
• Hvis hjertestarteren anbefaler stød, skal du sikre, at alle inklusiv dig selv, ikke rører personen – råb: ”DER STØDES!”
• Tryk på den blinkende stød knap eller afvent at hjertestarteren afgiver stød.
• Følg anvisningerne og start HLR 30:2.
• Bemærk om du skal trykke på stødknappen eller om maskinen gør det automatisk.

Hvis den tilskadekomne begynder at trække vejret normalt, skal HLR stoppes, og personen lægges i stabilt sideleje. Fortsæt observationerne, og lad elektroder sidde på brystet.

Nedenfor er der beskrevet, hvad du skal være opmærksom på for at undgå uheld. Træningen i dette er en naturlig del af dit Falck-kursus i brugen af AED/hjertestarter.

Elektrodeplacering og stødmiljø

• Hjertestarteren må kun tilsluttes livløse personer, der er bevidstløse og uden normal vejrtrækning, dvs. hjertestop.
• Fjern tøj fra overkroppen.
• Fjern kraftig kropsbehåring hvor elektroderne skal placeres.
• Fjern smykker / piercinger, medicinske plastre eller andre ting på brystet, der kan komme i kontakt med elektroderne.
• Elektroderne må ikke været placeret over på pacemakere og ICD’ere.
• Aftør, hvis den tilskadekomnes brystkasse er våd (sved, vand og lignende).
• Flyt den livløse til et tørt sted, hvis underlaget er vådt (f.eks. kanten ved svømmebassin).
• Der må IKKE være vådt, hvor du sidder og betjener AED/hjertestarteren.
• Tryk elektroderne godt fast.
• Vær sikker på, at elektroderne er korrekt placerede på den livløses brystkasse. 
• Vær helt sikker på, at ingen rører ved den livløse under analyse og stødafgivelse.
• Kontrollér omgivelserne, og flyt ilt (min. 1 meter) eller andet brandnærende, før der stødes 

Bevidsthedsundersøgelse hos børn

• Kald på barnet og rusk forsigtigt.
• Reagerer barnet ikke, er det bevidstløst.
• Skab frie luftveje, undersøg vejrtrækningen.

Frie luftveje hos mindre børn (0-1 år)

• Hold hovedet i normal position, ikke bøjet tilbage (evt. håndklæde under barnets overkrop).
• Løft hagen med fingrene.
• Pres underkæben mod overkæben, (undgå at presse på det bløde område, da det kan stoppe vejrtrækningen yderligere).

Frie luftveje større børn (1-18 år)

• Bøj hovedet forsigtigt tilbage, men ikke så langt som på voksne.
• Se, lyt og føl efter normal vejrtrækning som hos voksne.

Barnet trækker vejret normalt
Barnet placeres så vidt muligt på siden og gerne i stabilt sideleje og tilkald hjælp: 1-1-2.

Barnet trækker ikke vejret normalt

• Giv 5 indblæsninger.
• Giv HLR i 1 minut.
• Tilkald hjælp: 1-1-2.
• Genoptag HLR.

Hjertemassage til børn
Tryk hårdt og hurtigt (frekvens 100 - 120 tryk pr. minut), når du giver hjertemassage til et barn. Tilpas trykdybden efter barnets brystkasse, tryk min. 1/3 ned. Placér altid barnet på et hårdt underlag.