Slangevinde øger jeres sikkerhed
En slangevinde er en særlig vandslange, der hænger i et slangeskab og er koblet direkte til vandforsyningen. Den er derfor altid fyldt med vand, og du skal ikke vente på, at vandet løber til, før du kan bruge den. Der er ingen spildtid, hvor ilden kan nå at brede sig – og det er blandt andet dét, der gør slangevinder så effektive.
Skal vi rådgive jer om slangevinder?
Hvor mange slangevinder I skal have, kommer an på virksomhedens størrelse og type. Måske er det nok med en enkelt i et strategisk placeret slangeskab. Slangevinder bruges typisk på steder som butikker, garageanlæg og produktionsvirksomheder og større lagerhaller på over 600 m2. Også skoler og institutioner får sat slangevinder op.
Vi kan rådgive jer om alt det praktiske. Ring til os på 70 20 54 50.
Hvordan bruger du en slangevinde?
Slangevinder er lavet, så de kan bruges af personer uden særlige forkundskaber. Har I en slangevinde hængende synligt, kan medarbejdere eller forbipasserende derfor hurtigt træde til og hjælpe med at slukke ilden hos jer.
Sådan gør du:
- Åbn kugleventilen og træk slangen ud.
- Den vandfyldte slangevinde er klar til brug.
- Vandet i slangen vil enten kunne sprede vandet eller lave en samlet stråle ved hjælp af et strålerør.
Nogle bruger også slangevinder til rengøring, fx til at spule gulve rene. Hvis I også har behov for det, kan vi derfor anbefale, at I vælger slangevinder til daglig brug. Det kan vi rådgive jer om, når vi taler sammen.
En slangevinde skal hænge synligt
Slangevinder skal hænge synligt og frit tilgængeligt, så de er hurtige og nemme at få fat i, hvis der skulle opstå brand.
Slangen skal være sluttet til et vandrør. I skal derfor bruge en autoriseret VVS’er til at hænge slangevinden eller slangeskabet op for jer.
Ring til vores rådgivere på 70 20 54 50 og få mere at vide om dimensionering og opsætning af slangevinder.