Kundeservice 70102031 Support nr.: 0

Bliv Køreglad året rundt og få dit bilsyn til 0 kr.

Tilmeld dig Falck Køreglad – og betal 0 kr.* for dit syn hos Applus

*Bilsyn til 0,- forudsætter køb af Køreglad til 69 kr. om måneden.
Abonnementet inkluderer mange andre service ydelser, som du får dækket kvit og frit hos Falck. Fortrydes abonnementet inden for 14 dage, opkræves du for bilsynet hos Applus.

Køreglad giver dig:

Vi dækker udgiften til dit lovpligtige bilsyn i en af Applus’ mange synshaller. Du finder din nærmeste synshal her.

Bilsyn inkluderer kontrol af:

  • Dæk
  • Lygter
  • Blinklys
  • Styretøj
  • Bremser
  • Støddæmpere


Trafikstyrelsen indkalder automatisk din bil til lovpligtigt syn fire år efter, at den er indregistreret. Herefter bliver den indkaldt til syn hvert andet år for at sikre, at den er sikkerheds- og miljømæssigt i orden. 

Sådan gør du:
Når din bil bliver indkaldt til syn, kan du booke et syn via vores samarbejdspartner Applus' hjemmeside her. Du kan også ringe til Applus på telefon: 70 13 12 12. De hjælper dig med at finde en synshal, der ligger i nærheden af dig.

Bemærk: Det er vigtigt, at du medbringer dit Falck kundenummer til synshallen, så Applus kan se, at du skal have dit syn betalt af Falck. 

Slip for besværet. Vi skifter dine hjul og tjekker dæktryk og slidbane to gange om året, så din bil altid er klædt på til årstiden.

Du kan vælge mellem over 300 Falck- og SDS værksteder (Super Dæk Service) rundt om i landet. 
Find nærmeste Falck Bonuspartner (herunder også alle SDS værksteder) her

Sådan gør du: 
Du kan bestille hjulskifte til din bil her.

En ren bil holder bedre og ser bedre ud. Du kan hver måned give din bil en Hurtigvask i en af Q8 eller F24’s mange svanemærkede vaskehaller over hele landet. 
Læs mere om vores bilvask og se, hvordan du benytter bilvasken her

Se et overblik over vaskehallerne her.

Stenslag i forruden kan ske for alle. Vi dækker udgiften til reparation hos Dansk Bilglas eller SDS (Super Dæk Service).

Sådan gør du: 

  • Hvis du får et stenslag, skal du sørge for at få stenslaget dækket med det samme, så der ikke kommer snavs eller vand i det. Hvis der kommer vand eller snavs i dit stenslag, kan dit stenslag nemlig ikke repareres og du skal i stedet have en helt ny forrude. Dæk derfor stenslaget med et rudeplaster eller et almindeligt klistermærke eller et klart stykke tape.
  • Herefter skal du ringe og bestille tid til reparation af dit stenslag. Bestil tid hos Dansk Bilglas på telefon: 70 11 55 55 eller hos Super Dæk Service ved at kontakte Falck på telefon: 70 10 20 30, så hjælper vi dig med bestillingen hos SDS

Læs mere om reparation af stenslag her.

Bemærk: Falck Vejhjælp dækker reparation af stenslag, men ikke udskiftning af hele ruden. 

Spar penge, når din bil bliver repareret. Falck sikrer dig 10% rabat hos alle Falck Bonuspartnere – beløbet bliver automatisk fratrukket din næste regning fra os. Overstiger beløbet dit vejhjælpsabonnement, får du resten udbetalt kontant. Find dit nærmeste Falck Bonuspartner her.

Falck Bonuspartnere giver dig:

  • 3 års garanti på reparationer og nye dele
  • Lånebil ved nedbrud eller planlagt værkstedsbesøg
  • Maks. 5 dages ventetid på reparationer


Hvad er en Falck Bonuspartner?

Du kan trygt aflevere din bil hos en af vores over 300 Falck Bonuspartnere over hele landet – vi står inde for, at du får god service og professionelle reparationer til en fair pris.

Et minitjek er ekstra sikkerhed og service, uden at du skal gøre noget. Du har fri adgang til to minitjek af bilen hvert år, så den altid er i fin form.

Vi tjekker 9 vigtige punkter:

  • Kontrol og efterfyldning af motorolie og sprinklervæske
  • Kontrol og justering af dæktryk
  • Kontrol af dækmønster
  • Kontrol og eventuelt skift af batteri*
  • Kontrol og eventuelt skift af udvendige pærer* 
  • Kontrol og eventuelt skift af vinduesviskere*
  • Silikonesmøring af gummilister
  • Smøring af dørlåse
  • Vi fjerner trafikfilm fra forruden
  • Vi fjerner insekter fra forlygterne

*Egenbetaling for materialer. Vi tilbyder kvalitetsbatterier, elpærer og vinduesviskere til en god pris.

Hvis du ønsker at få skiftet reservedele på bilen som f.eks. batteri eller vinduesviskere, kan du købe det direkte af Falck-redderen (med betalingskort). Du har mulighed for at fravælge enkelte opgaver, hvis du f.eks. ikke ønsker nye vinduesviskere.

Et minitjek tager ca. 20 min. og udføres på hverdage mellem kl. 10-15. Læs mere om minitjek som en del af Falck Vejhjælp her.

To gange om året kan du vælge at køre din bil til et grundigt tjek hos en af Falcks Bonuspartnere. Sommertjekket kan bestilles i maj, juni, juli og august – vintertjekket i december, januar og februar.

Et værkstedstjek kan fange fejl, før de vokser sig store. Det øger bilens sikkerhed, samtidig med at du undgår de fleste typer nedbrud på vejen. 

Værkstedstjekket omfatter en visuel kontrol af:

  • Bremser
  • Dæk
  • Støddæmpere
  • Styretøj
  • Udstødning
  • Undervogn
  • Motorrum
  • Oliespild
  • Væsker
  • Frontrude
  • Lygter
  • Motorgang
  • Koblingsfunktion

Der udarbejdes en tjekliste over bilens tilstand i forhold til kontrolpunkterne. Du kan endvidere modtage et tilbud, hvis der opdages fejl på din bil under tjekket.


Find din nærmeste Bonuspartner her.