Har du brug for hjælp?
Hvis du oplever, at det er svært at fungere i den nye hverdag, så skal du søge hjælp. Og gerne så hurtigt som muligt. Fordi tidlig behandling betaler sig. Jo før, du får hjælp, jo bedre er mulighederne for at forebygge alvorlig og langvarig sygdom.
Følg myndighedernes anbefalinger
På sst.dk kan du altid læse de aktuelle anbefalinger. Fx om reaktion ved tegn på sygdom, regler for sociale sammenkomster, fysisk afstand, håndhygiejne plus retningslinjer for arbejdspladser, institutioner mv.
Her kan du få hjælp
Heldigvis har vi her i Danmark mulighed for at få hjælp. Både når vi har fysisk ondt, og når vi har ondt i den mentale livskvalitet. Uanset, om du har fysiske gener, psykiske gener – eller måske begge dele – så kan du:
- Få hjælp hos din praktiserende læge, som kan vurdere, hvilken hjælp, der er bedst for dig i din aktuelle situation.
- Benytte din sundhedsforsikring, hvis du eller din arbejdsplads har sådan en. Mange sundhedsforsikringer indeholder fx adgang til Falck Healthcares psykologiske krisehjælp, og vores korps af psykologer har under Corona-krisen opbygget stor erfaring i at yde hurtig og kvalificeret hjælp til mennesker, der er berørt af pandemier som COVID-19.
- Kontakte en psykiatrisk skadestue på et hospital, hvis du meget akut har brug for hjælp.
Få fire gode råd til hvordan du kan undgå konstant bekymring
- Tal med andre om noget andet end den svære tid
- Gør noget sjovt og hyggeligt
- Afsæt et bestemt tidspunkt hver dag til at give dine bekymringer opmærksomhed (og prøv at skyde dem fra dig resten af dagen).
- Nøjes med at tjekke nyheder én gang i døgnet