Hvordan skal mundbindet sidde?
Sidst opdateret d. 07.09.2020.
Kvalitetssikret af Medical management hos Falck.
Sådan gør du:
- Vask først hænderne grundigt. Brug håndsprit, hvis du ikke har adgang til vand..
- Find forsiden af mundbindet. På engangsmundbind er det som regel den farvede side (typisk blå) der skal vende udad.
- Føl efter og find den lille metalbøjle. Den skal sidde øverst og omkring næsen.
- Tag mundbindet på ved at holde i elastikkerne. Det er vigtigt, at du rører mindst muligt på selve mundbindet. Før mundbindet op om munden og næsen og sæt elastikkerne bag ved ørerne.
- Fold metalbøjlen om næsen og ret mundbindet til. Sørg for, at det sidder tæt til dit ansigt og dækker både næse og mund.
- Når du skal have mundbindet af igen, skal du tage fat i elastikkerne.
- Smid mundbindet ud med det samme, gerne i en lukket skraldespand. Hvis du bruger et stofmundbind, skal du lægge det i en vaskepose og vaske det ved 60 grader.
- Vask dine hænder eller sprit dem af bagefter.
OBS: Du må kun bruge mundbindet én gang, så skal det smides ud – eller vaskes, hvis du bruger stofbind. Et mundbind kan bruges i op til 4 timer, og du skal altid skifte det ud, hvis det bliver vådt eller beskidt. Det kan derfor anbefales, at have ekstra mundbind med i tasken.
Kilde: sst.dk