Kundeservice 70102031 Support nr.: 0

Undgå ulykker på arbejdspladsen - 6 timer

Hver dag sker der tusindvis af nærved ulykker, og vi registrerer dem næppe. Dette kursus arbejder med vores holdning til sikkerhed på arbejdspladsen og træner dig i at se ulykkerne, før de sker. Det handler om at forbedre sikkerhedskulturen i virksomheden – det giver et bedre arbejdsmiljø, og så er der mange penge at spare.

​Undgå ulykker og få større tryghed og sikkerhed på arbejdspladsen

Kurset i sikker adfærd på arbejdspladsen har til formål - gennem teoretisk og praktisk undervisning - at motivere dig til at forbedre sikkerhedskulturen i din virksomhed og dermed reducere antallet af arbejdsulykker. Det vil i sidste ende fremme et godt arbejdsmiljø og produktivitet på din arbejdsplads.

På kurset undervises du i:

  • Adfærd og holdninger
  • Øvelser i at flytte fokus og skærpe koncentrationen
  • Hvorfor der sker ulykker og konsekvensen heraf

På kurset lærer du at:

  • Vurdere egen arbejdsplads, således at usikker adfærd og usikre forhold undgås
  • Udfylde en nærved ulykkesrapport/observationsskema
  • Identificere usikker adfærd og usikre forhold
  • Vejlede kolleger der udviser usikker adfærd og påvirke dem gennem egne holdninger
  • Være bevidst om egne muligheder for træning af opmærksomhed
  • Passe bedre på sig selv og kolleger

Kurset afholdes af en erfaren arbejdsmiljøekspert. Kurset består af 6 lektioner og undervisningen veksler mellem teori og praktiske øvelser. Der er ingen specielle forudsætninger for at kunne deltage. Indholdet henvender sig til alle medarbejdere og ledere, der er interesserede i at forbedre sikkerhedskulturen i virksomheden og dermed reducere antallet af arbejdsulykker.