Kundeservice 70102031 Support nr.: 0

Førstehjælp og omsorg for børn - 3-4 timer

I børnehaver, skoler og fritidshjem sker der små og store ulykker hver uge. Du kan ikke undgå, at børn slår sig, hvis de leger voldsomt i gården eller puderummet. Men du kan gøre en stor forskel, hvis alle børn passer godt på hinanden.

På kurset lærer vi børn fra 3 til 12 år at give førstehjælp, forebygge ulykker og undgå mobning. Dine medarbejdere får konkrete værktøjer til at fortsætte den gode udvikling i din institution. Det skaber en tryg og sikker hverdag for både børn, personale og forældre.  

De fleste børn bliver samtidig stolte af at opleve, at de kan være en kæmpestor hjælp, selvom de er små. Din institutions børn får derfor både selvtillid og sociale kompetencer med hjem fra kurset.

 

På kurset lærer din institutions børn at:

  • Forstå kroppens anatomi
  • Undgå skader og ulykker i hverdagen
  • Trøste hinanden
  • Lægge et menneske i sideleje
  • Slå alarm og tilkalde hjælp
  • Udføre førstehjælp for børn

Det får I ud af kurset:

  • Vi lærer børnene om førstehjælp og omsorg igennem aktiv leg
  • Du mindsker antallet af ulykker i din institution
  • Pædagogisk workshop giver dig langsigtede værktøjer
  • Et Sofus Førstehjælpsskab til at hænge i børnehøjde
  • Diplomer, bøger og en fælles Sofus trøstebamse til institutionen